Hvorfor dog lærer?

Hvad får en pædagog til at læse til lærer, og dermed - skal der nok være dem, der mener - begå faneflugt? Er det penge, er det status, eller hvad er det, der trækker? Børn&Unge har spurgt tre, som i sidste uge på Center for Videreuddannelse Jelling, det tidligere Jelling Statsseminarium, gik i gang med uddannelsen til meritlærer

Gitte Valbak, uddannet som børnehavepædagog i 1975, 51 år:

»Jeg har været børnehaveklasseleder i så mange år, at jeg er kommet til mest at føle mig som lærer. Det er jo lærere, jeg er omgivet af på min arbejdsplads. Men jeg synes - og det har jeg gjort længe - at det er utilfredsstillende hvert evigt eneste år at aflevere klassen til en anden og selv skulle tage fat på et nyt hold. Jeg vil have mulighed for at følge børnene op gennem indskolingen.

Der ligger nu også noget andet bag. Børnehaveklassen ender med at blive obligatorisk og få egen læseplan. Det vil sige, at jeg som pædagoguddannet risikerer at komme i klemme, fordi jeg ikke har papirer på, at jeg kan undervise. Først og fremmest handler det dog om mine egne ambitioner. Jeg tager uddannelsen, fordi jeg vil noget med den.«

Gitte Valbak studerer på deltid og regner derfor med at være tre år om det. Hendes arbejdsgiver tager sig af brugerbetaling på uddannelsen.





Carl Emil Hylle, beskæftigelsesvejleder af uddannelse, medlem af BUPL, fordi han har arbejdet som formidlingsmedarbejder i Dansk Flygtningehjælp, kommer fra ledighed og er 49 år.

»Jo, jeg vil betegne mig selv som en trænet underviser. Massevis af foredrag om danske samfundsforhold for flygtninge og længerevarende undervisningsforløb om flygtninge for danskere på skoler, gymnasier, højskoler og sygeplejerskeskoler har givet mig en ballast, men jeg har ikke papirer på det, jeg kan. Og det har vist sig at være et problem, når jeg søger job.

Derfor er det, at merituddannelsen er en god mulighed for mig. Jeg skal bruge det papir. Jeg regner med at være to år om det, og så må jeg klare mig igennem på dagpenge. Heldigvis har jeg fået hjælp til betaling af materialer, så det skal nok gå.«

Tror Carl Emil Hylle, som om de første par dage på merituddannelsen siger: »Det tegner spændende, men også krævende, for det er længe siden, jeg sidst sad på skolebænken.«





Lene Skaarup, for 15 år siden uddannet som socialpædagog, på syvende år børnehaveklasseleder, 41 år:

»Her har du fundet din rette pind, har jeg mange gange sagt til mig selv, siden jeg startede som børnehaveklasseleder. Det mener jeg stadigvæk, at jeg har, problemet er bare, at virkeligheden har ændret sig, siden man i min kommune indførte helhedsskolen. Den betyder, sammen med indførelsen af læseplaner i børnehaveklasser, at lærerne på et eller andet tidspunkt overtager arbejdet. Det kan godt være, at vi, der allerede er ansat, kan få lov at blive, men jeg foretrækker at være på forkant med udviklingen, og det kommer jeg ved at tage uddannelsen som meritlærer.

Det har hverken med løn eller status at gøre. Vi, der underviser i børnehaveklasserne - og underviser er, hvad vi gør - er lærere og føler os også som sådan. Blot har vi ikke papirer på det.«

Lene Skaarup arbejder ved siden af studiet på fuld tid, men har ikke afgjort med sig selv, om hun derefter skal tage orlov eller gå på nedsat tid, så hun kan klare uddannelsen på to år. Eller fortsætte på fuld tid og lade det tage tre år.



Den korte vej

Optaget på meritlæreruddannelsen kan ansøgere blive, som enten har afsluttet kandidat- eller bacheloruddannelse i ét eller to af folkeskolens fag eller afsluttet uddannelse som pædagog, ernærings- eller husholdningsøkonom eller professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Desuden er der mulighed for at opnå dispensation, hvis man som minimum opfylder følgende krav:

Er mindst 30 år

Anses for studieegnet

Har en gymnasial uddannelse eller færdigheder i dansk, fremmedsprog og matematik svarende til mindst HF på fællesfagsniveau

Har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på det niveau

Har mindst to års erhverserfaring, undervisningserfaring eller erfaring fra arbejde med børn og unge.

Den færdiguddannede meritlærer vil have to linjefag og læreruddannelsens pædagogiske fag. Folk med en pædagoguddannelse får merit, så de ikke behøver læse de pædagogiske fag.

Uddannelsens længde afhænger af den enkelte studerendes baggrund, men vil typisk vare op til to år.

Uddannelsen kan gennemføres som fjernstudium eller heltids- eller deltidsundervisning.

Forløbet udbydes under åben uddannelse. Det betyder, at der er brugerbetaling på drengen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.