Hverdagspoesi

I Danmark udkommer der hvert år et voldsomt stort antal børnebøger. Vi er et af de lande, der udgiver flest børnebøger per indbygger, kun overgået af de bogglade islændinge. Cirka dobbelt så mange som i Sverige. Frem til den 1. maj kan man se den børnelitteratur, der i løbet af året er udkommet herhjemme, på Center for Børnelitteratur. Det drejer sig om romaner og billedbøger for børn. De nye bøger fra 2007 vil blive udstillet sideløbende med bøgerne fra 2006, efterhånden som de udgives. Den sidste lørdag i januar afholder samme center et status-seminar, hvor der altid er et indlæg om billedbøger.

Selvom børnebøger er blevet trendy, kan man ikke gå ind i en hvilken som helst boghandel og orientere sig i de nye, danske billedbøger. De er ikke fremme for at vække appetitten. Heldigvis har de fleste børnebiblioteker dog udstillinger med det nye.

Hvilke nyheder er så værd at lægge mærke til imellem de mange, nye billedbøger? Her præsenteres titler, hvor der er noget at komme efter både litterært og visuelt.









Tissemagnet

I "Tissemagneten" af Merete Pryds Helle og Pia Thaulov oplever drengen Viggo det velkendte fænomen: Når man skal tisse, så skal man tisse, om det er midt i supermarkedet, i Tivolis ballongynge, eller når far har ambitioner om at lære én at svømme. Det er tissemagneten, der trækker! Da den nye lillesøster ankommer er der en stor, vibrerende tissemagnet under hospitalet.

Med denne bog kan man få sig et frikvarter fra præstationspres og ambitiøse forældrekrav. Viggo starter i skole, hvor han møder en lærerinde, der i Pia Thaulovs streg ligner en krydsning mellem en Wagnersangerinde og en forhenværende rocker. Denne lærer viser sig fuld af forståelse for tissemagneter. Læs bogen og find ud af, hvor den mon er på en skole. Viggo, hans mor, lillesøster og de andre børn er tegnet med en typisk Thaulovsk sødme. Og fremstillingen af et vist præstationspres understreges af, at faren er portrætteret som en B.S. Christiansen. På hospitalet med den nyfødte lillesøster er far iført king size vandrestøvler og fjeldtursbukser i armygrøn. Faren fortæller sin søn, at han selv som barn tissede i farfars piber. Og hver gang, de taler sammen, siger farfar, at tobakken ikke længere smager som i gamle dage.



Tissemagneten, af Merete Pryds Helle og Pia Thaulov.

Forlaget Høst og søn. Fra 4 år. 29 sider, 199 kroner.





Giraffer og andre opfindelser

"Var giraffen opfundet i gamle dage," spørger Emma sin far, som kommer til at vikle sig ind i at svare, at det sådan set er ham, der opfandt den. Niels Lund og Charlotte Pardis bog om den spørgelystne Emma og hendes avislæsende far er lige på kornet. Mens de sidder i sofaen, følger det ene spørgsmål det andet, indtil faren er ved at eksplodere. Det begynder med, at Emma har hørt om, at mennesker stammer fra aberne og gerne vil høre, om far var sådan en abe i gamle dage. Den nysgerrige Emma er en nutidig Spørge-Jørgen, og omme bag avisen er hendes far en sød og opmærksom far. Pardi er en af vores nyere tegnere, som er god til at fange en hverdagsstemning. Hendes figurer er charmerende. Hun kan tegne småtykke, groteske og klodsede mennesker, så de ikke ville blive fornærmede, hvis det var et portræt. Og Emma - hun sidder i sofaen og ser det hele for sig. Aber med butterfly og giraffens udvikling i farens og i hendes egen fantasi.



Var giraffen opfundet i gamle dage?

Af Niels Lund og Charlotte Pardi. Forlaget Carlsen. Fra 3 år.

28 sider, 229 kroner.







Det finurlige sprog

"Sproget er det hus, du bor i, du vælger selv, om du vil krybe sammen i en lille bitte knaldhytte, eller om du vil slentre omkring i et stort slot med balsal, bibliotek, pejsestue og egen swimmingpool, jo flere ord du kender og bruger i dit sprog, des større bliver dit hus. Hvordan bor du?"

Sådan beskriver forfatteren Hélène Wagn meget præcist, hvilken funktion sproget har for identiteten, og hvorfor hun sammen med tegneren Rasmus Juul har udgivet flere nyskabende ordbøger. Den nyeste er "Bal-løver og bænkevarmere", som tager fat i en hel række faste udtryk og vendinger og forklarer dem kort, præcist og ikke uden humor. Billedsiden bliver brugt godt til at finpudse på detaljer og dobbeltbetydninger. Det er ikke en bog med en særlig børnesynsvinkel, men den kan stå på enhver skolefritidsordning eller i ethvert fritidshjem og vil kunne danne udgangspunkt for mange gode grin og nuanceringer af sproget. Voksne kan have stor fornøjelse af at slå op i denne bog, hvis gamle sproglige vendinger skulle være gået i glemmebogen. For nye danskere vil disse bøger forklare om ikke hele molevitten, så dog en hel del, uden volapyk og svinkeærinder.

Dorte Karrebæks "Knæskade, spillefugl, hængerøv og andre mærkelige udtryk" har nogenlunde samme ide og forklarer mange flertydige udtryk, men på en anden måde. Både Wagn og Karrebæk bruger udtrykket "rendemaske" og deres forskellige forklaringer på sådan en størrelse viser, hvordan bøgerne adskiller sig fra hinanden. Og hvorfor det kan være interessant at have begge bogtyper i sin bogsamling på institutionen.



Karrebæks rendemaske lyder sådan:

"Rendemaske

Hov lille maske.

hvor skal du hen?

Kommer du ikke

tilbage igen?



Dér, hvor du løber,

Laver du huller.

Store og runde

Som nybagte nuller."



Bag i bogen står denne forklaring:

En person, der går meget ud. En maske, der "løber" i et strikketøj.



Karrebæks bog er en digtsamling, der tager fat om faste sproglige vendinger i billede og tekst, hvor Wagn og Juuls er en illustreret ordbog. Begge gør det med brugbare forklaringer og humor.

Wagns forklaring på rendemaske lyder sådan:

"Rendemaske

Man er en rendemaske, hvis man render ud hele tiden. Man spiller måske bold, går i biffen og besøger kammerater - man er næsten aldrig hjemme.

Oprindelse: En maske, der løber i strikketøjet, og som er svær at samle op, kalder man for en rendemaske."

Ingen af bøgerne bringer den lille snert af skæld ud og moralsk fordømmelse, der også er i udtrykket "din rendemaske". Men det er jo godt det samme. Selv faste vendinger ændrer betydning med tiden. Eller er fordelen ved faste vendinger, at man kan skælde ud med et glimt i øjet? Og måske få sine normer eller sin vilje igennem med sprogets magt. Det fortæller udtrykket tøffelhelt måske en del om. Begge bøger fortæller om tøffelhelten på højst forskellig vis. Her viser forskellene sig igen. Ordbogens formål er tydelig og klar, hvor digtsamlingens er at vende billedet af tøffelhelten om. Det er da dejligt med en helt, der vil finde éns tøfler, hvis man nu ikke selv kan finde dem!



Hélène Wagn og Rasmus Juul: Bal-løver og bænkevarmere. Politikens forlag. Fra 7 år. 96 sider, 149 kroner.

Dorte Karrebæk: Knæskade, spillefugl, hængerøv og andre mærkelige udtryk. Forlaget Agertoft. Fra 8 år. 60 sider, 248 kroner.



Modsætninger

Dorte Karrebæk og Lilian Brøgger er den danske billedbogs førstedamer. De er begge både tegnere og fortællere. De har været med og præget billedbogens udvikling siden 1970'erne. I Brøggers "Anton elsker Ymer" er det antonymer (modsætninger) som er på spil. Denne bog er velegnet i børnehaver, men er slet, slet ikke kun en børnebog. Katten taler med, når modsætningspar som fuld og tom, opflammet og udbrændt, fed og ufed med mange flere illustreres med de dejligste tegninger af den kantede kat Anton. En skøn bog. Er det ordforklaringer eller billeddigte? Begge dele, synes jeg.



Anton elsker Ymer, af Lilian Brøgger. Politikens forlag. Fra 5 år. 96 sider, 99 kroner.





En klassiker

Ib Spang Olsen er fyldt 85 år, og i den anledning har Forlaget Alma udgivet "Bedstemors vægtæppe", som oprindeligt er fra 1958. To børn, Tine og Lars, er på besøg hos deres bedstemor. Det bedste hos bedste er vægtæppet. "Jeg kunne godt lide at være rigtigt inde i det. Så ville jeg gå en tur og kigge på det alt sammen," siger Tine. Mens de sidder og snakker, sker der det, at de pludselig er inde i tæppet og i et fortælleunivers med huse små som dukkehuse, og ærtebælge, som forvandles til kanoer. Stille og roligt indføres man faktisk i et slags fantasy-univers. I 1958 var fantasy en sjældenhed i Danmark, og selvom det måske er en tilsnigelse, at kalde "Bedstemors vægtæppe" for fantasy, er bogen en indføring i et fortryllet univers ved siden af hverdagens virkelighed. Akkurat som rigtig fantasy for de store børn.

Forfatteren skriver et kort forord i anledning af nyudgivelsen, hvor han gør opmærksom på muligheden for at bruge fortællingen som en rejse tilbage i tiden. Det hele virker lidt gammeldags, skriver han. Det er jo nok, fordi det var længe siden, børnene var inde i vægtæppet. Fortælletempoet er vidunderligt stilfærdigt. Fantasirejsen ind i et billede, et tæppe, tapet, eller hvad det nu kan være, er ikke gået af mode, og som sådan er denne udgivelse også meget velkommen. En fremragende mulighed for at formidle en børnelitterær klassiker i en smuk og appetitlig udgave.



Bedstemors vægtæppe, af Ib Spang Olsen. Forlaget Alma.

Fra 4 år. 68 sider, 258 kroner.





Flvv, kør og svøm!

"Mor og Minna i svømmehallen" er tegnet og skrevet af debutanten Lea Letén. Hendes bog egner sig til de store i en vuggestue og de fleste i en børnehave. Den handler om en rigtig dejlig fridag og har en enkel og stiliseret streg, der ikke er særlig lokal, men kan slå an alle steder. Det hele er i udpræget grad fortalt fra Minnas synsvinkel, for eksempel er hendes mor nok den langsomste mor i verden!

Anne Misfeldt og Jørgen Stamp er i gang med at forny det lille, solide format til vuggestuen. I bøgerne "Flyv!" og "Kør!" er en lille hund på farten ind i en busk og ud igen, over og under, bagved og foran og ud og hjem igen! Solid enkelhed med finesse. Uden at være overpædagogisk er der mulighed for begrebsindlæring. Men først og fremmest er der i disse bøger mulighed for at billedfortælle i hvert opslag. Det betyder, at man kan begynde med disse bøger meget tidligt og "læse" et billede ad gangen, fordi der faktisk på hvert eneste opslag er en lille historie. Det tredje opslag i "Flyv!" er en stor udfordring på det felt, vi kalder billedlæsning. Man ser en hunden i sin flyvemaskine både "tæt på" og "langt væk". En spændende mulighed for læring af visuelle kompetencer. Hvor flyver hunden mon hen?

Samtidig er bøgerne så gedigne, at de kan holde til det slid, som bøger bydes, når de er frit tilgængelige i en vuggestue. Godt design til aldersgruppen!



Mor og Minna i svømmehallen, af Lea Letén. Forlaget Høst og søn. Fra 2-3 år. 32 sider, 199 kroner.Kør! og Flyv!, af Jørgen Stamp og Anne Misfeldt. Forlaget Carlsen. Fra 1 år. 16 sider, 99,50 kroner stykket.





Godterotter og havmænd

Der er skikkelser, der ikke findes, men alligevel er ret livskraftige og virksomme, som godterotter og havmænd. Morten Nobel har tegnet Godterotten af Vibeke Marx og Morten Ramslands Havmanden. For disse tegninger er han kommet på Kulturministeriets illustratorudvalgs æresliste 2006. Nobels lidt "flade" tegninger med kopffüsslingeagtige skikkelser og matte, dæmpede farvevalg giver et godt samspil med de stærke og symbolbærende figurer, teksternes godterotter og havmænd er. Det giver på en måde god plads til billedopleverens egne tolkinger.

Godterotten er et væsen, der dukker op, når noget er ubehageligt. Når Asger bekymrer sig for, om far aflyser, når de skal være sammen i weekenden. Når Sune siger, at Asgers mor ser dum ud med cykelhjelm. Så sidder rotten i maven og godter sig, gnasker lidt og river i kødet. Sommetider er der ikke plads til noget mad. En dag er Asger hjemme sammen med sin mor. Han skal ikke i børnehave, for godterotter dør nemlig af fridage! Lige netop en godterotte har jeg aldrig hørt om før, men metaforen er ret klar, og jeg tror, den vil gå ind i sproget, for fænomenet er

vist alt for velkendt.

En vigtig bog.

En havmand findes derimod i meget fælles fortællestof. Vi kender havmanden fra folkevisen om Agnete, der forelsker sig i havmanden, får otte år og syv sønner med ham, hvorefter hun forlader sin familie for aldrig at ønske sig tilbage. Man kender havmanden som litterært motiv hos blandt andet

H.C. Andersen og Jytte Borbjerg.

Og havmænd findes skam! Tobias skal på ferie hos mormor og morfar, og mor vil absolut ikke have, at bedsteforældrene fortæller alle de røverhistorier om havmanden. Men de kan ikke lade være. Havmanden kommer og tager små børn, der går alene ned til havet, og han kan komme, hvis man taler for meget! Pludselig sidder Havmanden selv der i stuen og allierer sig med Tobias. Han er fremmanet af mormor og morfar, men nu vil de ikke kendes ved ham. De bliver ret forskrækkede over deres eget skræmmebillede. Havmanden forsvinder ligeså pludseligt, som han dukkede op. Og hvad kan man lære af det? Når man har feriegæster som Tobias, skal man byde dem lidt slik og tv-kigning og ikke kun fisketure og skræmmehistorier.

Vibeke Marx mestrer om nogen en tradition for, at børnelitteratur tager problemer under behandling og ikke pakker sit publikum ind i lyserødt vat, men inddrager alle børns livsverden. Den tradition har fået en ny fortolker i Ramslands billedbøger, som han laver i samarbejde med forskellige illustratorer. Flere af dem tager episoder fra Ramslands roman Hundehoved op og fortæller dem med en barnlig fortællesynsvinkel.

Selvfølgelig er det tilstrækkeligt og har en pædagogisk værdi i sig selv at læse disse bøger op igen og igen. Men de kan også give stof til videre forløb. Efter at have læst Havmanden kan københavnerbørnehaver kigge efter ham i vandet ved Højbro Plads og Slotsholmen, århusianere kan beskue Johannes C. Bjergs skulptur ved rådhuset. I det hele taget kan en fortælling som denne inspirere til at gå på jagt efter de overnaturlige væsner, som i folkesagn og eventyr netop knytter sig til lokale landskaber. Befinder man sig ikke i nærheden af sø eller hav, så er der nok elverfolk eller skovtrolde at søge efter.



Godterotten, af Vibeke Marx og Morten Nobel. Forlaget Carlsen. Fra 4 år. 28 sider, 229,50 kroner. Havmanden, af Morten Ramsland og Morten Nobel. Forlaget Carlsen. Fra 4 år. 28 sider, 229,50 kroner.







Efterskrift:



Sprogspræl og hverdag

Realismen er en klar tendens i tidens billedbog for børn. Vi har en psykologisk realisme, der fortæller om hverdagslivets trængsler, om det svære, som når Godterotten gnaver. Bøger, som med formsprog beskriver en kompliceret følelsesmæssig virkelighed med krydspres fra voksne, eller når en atmosfære af trusler og bekymring for lov at dominere. Tendensen er at fortælle om disse ting på en måde, så det ikke bliver for meget, fordi der først og fremmest er tale om umanerligt gode historier.

Man kan også konstatere en anden form for hverdagsrealisme, som besynger hverdagens små gode oplevelser, som Mor og Minna i svømmehallen. Mor og datter-wellness.

Vi ser en ny type sprogbøger, som kan inspirere til at gøre arbejdet med sproget til den rene fornøjelse, og til selv at dyrke sproglige spidsfindigheder og hverdagens billedsprog. Fra dagligt samvær med børn ved vi, at filosofiske spørgsmål og venden op og ned på vores tænkning kan være meget hverdagsagtigt. De nye sprogbøger har med deres legende tilgang til sprogets faste vendinger og billedrige udtryk fat i den lange ende. For nu at bruge et udtryk fra hverdagen.