Hun er børnenes advokat

Vibeke Manniche er ikke bange for at være tante skrap. Gang på gang siger hun sin uforbeholdne mening i medierne om børn, trivsel og sundhed. Og det er ikke altid lige det, folk helst vil høre, der kommer ud af munden på hende. Men Vibeke Manniche tør godt sætte lidt brand i den og provokere. Og hun gør det, hvis det er nødvendigt.

Først var det kampen om sukker, så fedt og senest mælken, hun var bannerfører i. Det næste bliver saltet, afslører den 47-årige kommunallæge, der netop nu udgiver en ny version af den 392 sider lange håndbog 'Alt om Barnet'. Bogen er populær blandt pædagoger, og den nye version er forudbestilt af 250 institutioner.

Det er 14 år siden, Vibeke Manniche første gang udgav den kendte og brugte 'Bogen om Barnet'. Nogle passager er de samme i de to bøger, men der er også tilføjet meget nyt, og alt er opdateret, fortæller forfatteren. Der er sket så meget i løbet af de seneste 14 år, at det har været nødvendigt med en fuldstændig gennemskrivning af bogen.



Syge børn. Den kendte børnelæge har bestræbt sig på at give konkrete anvisninger hele vejen igennem bogen, især i afsnittene om børns sygdomme.

"Her giver jeg klar besked på, hvornår barnet må komme i daginstitution efter sygdom, og hvornår det eventuelt skal sendes hjem. For det er nok den hyppigste konflikt i dag mellem forældre og personalet i institutionerne," forklarer Vibeke Manniche.

Ud over at være børn og unge-læge i Frederikssund Kommune og forfatter, er Vibeke Manniche også en populær foredragsholder. Ikke mindst i børnehaver og vuggestuer landet over. Samtalerne med pædagoger og forældre giver som tillægsgevinst et godt indblik i, hvad der rører sig i landets daginstitutioner. Det er jo naturligt nok det, der volder problemer og giver konflikter i hverdagen, der bliver diskuteret til debatten efter foredragene. Og det er blandt andet, hvornår forældrene skal hente deres sløje børn - og hvornår børnene kan komme i institution igen.

"Det kan godt være, det er irriterende for nogle forældre, at det står højt og tydeligt i min bog, at barnet først må komme i daginstitution igen, når det har haft en feberfri dag hjemme, eller når barnet er helt raskt. Men det er altså tvingende nødvendigt, hvis vi skal holde de andre børn i daginstitutionen så nogenlunde fri for smitte. Og så er det også synd for barnet at sende det af sted, hvis det ikke er helt raskt. Vi voksne bryder os jo heller ikke om at komme på arbejde, når vi er sløje. Sendes børnene for hurtigt af sted alligevel, bliver de hurtigere syge igen. Så det duer bare ikke." tilføjer Vibeke Manniche.

"Jeg forstår så udmærket, at den enlige forsørger, der måske er bange for at miste sit job, har travlt med at få barnet afleveret efter sygdom. Men det får mig ikke til at mene, at det er til gavn for barnet, for det er det ikke. Jeg er selv barn af en enlig mor og kender problematikken indefra. Men det bliver det altså ikke mere rigtigt af."

Det samme gør sig gældende omkring børnenes middagssøvn.

"Jeg kan høre, at mange forældre beder pædagogerne om at vække barnet tidligt af middagssøvnen, for at det skal kunne falde i søvn igen om aftenen. Men min fornemmelse er, at mange børn ikke kan falde i søvn om aftenen, fordi de er overtrætte. De kommer ganske enkelt for sent i seng. De små har meget brug for den pause, en god middagssøvn giver. Det er sundt for dem. Det bliver nogle forældre ærgerlige over at få at vide. Men det er altså min holdning," siger Vibeke Manniche.



Tag konflikten. Mange har i tidens løb beskyldt Vibeke Manniche for, at hun giver dem dårlig samvittighed. Og ja, det kan da godt være, siger hun. For sandheden er jo ofte ilde hørt.

"Men som læge - og som menneske - kan og vil jeg ikke sige, at sukker og fedt er sundt, eller at børn bare skal have fred alene med deres tv på værelset, eller at de skal køres i bil til alting. For jeg ved jo, at det er hamrende forkert og usundt. I stedet vil jeg gerne slå et slag for, at man viser børn masser kærlighed ved at træffe de sunde valg for dem: god mad, frisk luft og motion. Og at man tager de konflikter med dem, der gør dem til helstøbte mennesker i stedet for at snakke dem efter munden. Dårlig samvittighed er jo ikke noget, der bare skal gemmes af vejen eller lægges låg på. Samvittigheden er der for at fortælle os, at der er noget, vi kan gøre bedre. Så den er første skridt på vejen til handling og forbedring," siger Vibeke Manniche.

Vibeke Manniche er selv mor til Mai og David, der i dag er 25 og 24 år.

"Det sætter mig i en ny position, for nu kan jeg med sindsro sige, at opdragelsen af mine egne børn er lykkedes," smiler hun.

"Da de var yngre, var der til tider nogle, der løftede pegefingeren ad min mand og mig og mente, at vi var for strenge, og at det ville vi få lige i hovedet igen som et kæmpe oprør. Men det er ikke sket. I stedet siger Mai og David i dag, at de har opfattet de forbud og regler, vi udstak, som kærlig omsorg," tilføjer hun.



Samvær. Vibeke Manniche er heller ikke bange for at lyde lidt gammeldags, når hun opfordrer forældre til at være så meget sammen med deres børn som muligt.

"Folk ved jo godt, at jeg ikke mener, at kvinderne skal hjem til kødgryderne og passe deres børn selv. Jeg mener, at forældre skal huske at tage børnene med i hverdagens gøremål. Når jeg holder foredrag i daginstitutioner, kan jeg høre, at en af pædagogernes store bekymringer er, at mange børn er meget længe i deres dagpasning. Nogle er der endda også i ferierne, mens far og mor har fri. Det er hårdt for barnet at være sammen med mange mennesker så mange timer i døgnet, og børn har også brug for ferie. Men mange forældre vælger at lade barnet blive i børnehaven eller vuggestuen, mens de selv smutter i fitnesscenter, rydder op derhjemme og køber ind. Så først derefter henter de barnet. Men børn lærer jo noget vigtigt af at være med ude at handle og rydde op og dyrke motion. De lærer, hvordan en almindelig hverdag i en familie fungerer, og det er vigtigt at give dem en rolle som en del af arbejdsstyrken i familien. Det giver dem selvværd at føle, at de hjælper og hører til, at de er en nødvendig brik i familien. Det må man ikke fratage dem. Det er synd, at så mange vælger de lette løsninger på den korte bane. For udfordringerne på den lange bane kommer rigtig godt igen, når de bliver håndteret rigtigt," tilføjer Vibeke Manniche.

Hun håber, at hendes nye bog vil blive brugt mindst ligeså flittigt som den gamle - både i hjemmene og i daginstitutionerne.

"Min kæphest er og bliver, at sunde børn er glade og nemme børn. Så det er i alles interesse, at vi sætter børnenes sundhed i højsædet, både den fysiske og den psykiske. Lykke er jo ikke masser af materielle goder. Det er at være rask og glad og i form til den hverdag, som man har sammen med dem, man elsker," siger børnelægen. p



Vibeke Manniche, "Alt om Barnet", forlaget LIVA, 392 sider, vejl. pris 299 kroner.