Hovedbestyrelsen; Ingen tillægsforsikring i BUPL

Et paradoks. Som sådan betegner Niels Ehrenreich fra firmaet Ziirsen Reseach Aps resultatet af en undersøgelse, han august sidste år foretog blandt 267 BUPL-medlemmer. Undersøgelsens formål var at klarlægge deres viden om og holdning til den såkaldte tillægsforsikring. Det er den, der mod betaling af en præmie giver mulighed for dækning af indtægtstab i forbindelse med arbejdsløshed ud over de almindelige dagpenge.

Paradokset består i, at mindre end to procent af de adspurgte medlemmer må forventes at ville tegne en sådan forsikring. Ikke desto mindre mente 69 procent, at BUPL skal give dem tilbuddet, mens 62 procent mente, at de som medlemmer skal være med til at afgøre, om BUPL skal have tillægsforsikringer på lager.

Såvel BUPL som arbejdsløshedskassen BUPL-A har ved flere tidligere lejligheder taget politisk afstand fra tillægsforsikringer. Primært, fordi man frygter, at de kan være med til at underminere det kollektive, solidariske og delvist skattefinansierede dagpengesystem.

Denne frygt består stadig, viste sidste uges hovedbestyrelsesmøde i BUPL. Hovedbestyrelsens flertal besluttede nemlig, at BUPL "på nuværende tidspunkt" ikke skal arbejde videre med nye tilbud til medlemmerne.

Flertalsformen "nye tilbud" referer til, at der i Ziirsen-undersøgelsen ikke bare blev spurgt til tillægsforsikringer, men også til ønsket om ydelser, som på anden måde sikrer medlemmerne og deres familier nogle fordele. Det drejede sig blandt andet om rabatter hos forskellige leverandører, advokatbistand samt hurtigere hospitalsbehandling og genoptræning efter sygdom.



Fagforening, ikke forsikringsselskab. Det flertal i hovedbestyrelsen, som fastholdt tidligere beslutninger om ikke at tilbyde tillægsforsikring, selv om medlemmerne ifølge undersøgelsen ønsker det, slog blandt andet på, at undersøgelsen beroede på et meget lille udsnit af medlemsskaren.

"Selvfølgelig skal vi tage medlemmerne alvorligt, men her er der problemer med undersøgelsens kvalitet," sagde således forretningsudvalgsmedlem Allan Baumann.

Erik Jespersen, BUPL Århus Kommune, stillede sig selv det retoriske spørgsmål, om afvisningen var udtryk for manglende respekt for medlemmerne. Hans svar var et nej.

"Det havde været anderledes, hvis vi stedet for denne mudrede undersøgelse stod over for et massivt pres fra vores generalforsamlinger," mente han.

Ulla Nygaard, ligeledes BUPL Århus Kommune: "Vi skal stå ved, at vi er en fagforening og ikke et forsikringsselskab."



Ingen modsætning. Alternativet, som hovedbestyrelsen stod over for, var i første omgang ikke at træffe bindende beslutning om at tilbyde tillægsforsikring, men nærmere at undersøge, hvordan den kunne udformes.

Anni Tribe, BUPL Roskilde Amt, synes, det ville være det rigtige at gøre, når man nu, som hun sagde, af vanvare var kommet til at spørge medlemmer og havde fået det forkerte svar.

"I øvrigt kan jeg ikke se modsætningen mellem at være en kamporganisation og tilbyde medlemmerne nogle serviceydelser," sagde hun.

Margit Dam, BUPL Afdeling 5, mente, at man i respekt for resultatet af medlemsundersøgelsen blev nødt til at komme et spadestik dybere.

John Saunders, BUPL Afdeling 1, fandt også grund til at se nærmere på mulighederne.

"Vi er da bragt i et dilemma, men hvorfor ikke bruge lejligheden til at få en diskussion med vore medlemmerne om velfærdspolitik."

Mogens Brinch Dinesen, BUPL Viborg Amt: "Hvorfor ikke sige det, som det er, at man af politiske grunde er imod tillægsforsikringer, i stedet for at sætte spørgsmålstegn ved medlemmernes udsagn.