Hormonforstyrrende stoffer ud af vuggestuen

Væk med bløde plastikfodbolde, glimmerlim og parfumerede dukker. Væk med blanke voksduge og raslende sækkestole. Vuggestuen Abel på Vesterbro i København har sat et usynligt 'nej tak til hormonforstyrrende stoffer'-klistermærke på hoveddøren. For børn under tre år er særligt modtagelige, og de skal helst ikke have ftalater (plastblødgørere), bromerede flammehæmmere og andre usunde kemiske stoffer med sig hjem fra vuggestuen.

For at undgå de skadelige stoffer har institutionen formuleret en miljøpolitik, en tredjedel af legetøjet er blevet kasseret, og personalet har fået en indkøbsvejledning, så de lettere kan finde de uskadelige alternativer i indkøbsjunglen.

Projektet har fået navnet 'Giftfri institution' og er så interessant, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) netop har besøgt vuggestuen for at høre om projektet og stikke næsen i de store sække med kasseret legetøj. Vuggestuen Abel havde selv inviteret ministeren for at sætte fokus på kemiproblematikken i forhold til de helt små børn.

"Jeg havde ikke forestillet mig, at der var så mange problematiske stoffer her, for de kataloger, vi handler ud fra, er jo målrettet små børn," siger vuggestuens leder, Anne Larsen.

Hun låser døren op til depotrummet, hvor det legetøj, der dumpede til kemiprøven, nu er spærret inde. Lastbiler, dukker og legevandkander ligger i store sække langt fra de børn, som legetøjet egentlig er købt til. Vurderingen af legetøjets sundhedsrisiko er foretaget med råd fra Informationscenter for Miljø & Sundhed og Center for Miljø i Københavns Kommune.

"Personalet har jo handlet i god tro, så vi skal ikke have dårlig samvittighed. Og det er da også ærgerligt, at alle vores bolde, som børnene elsker at lege med, er havnet i de sorte sække," siger Anne Larsen og tilføjer, at der ikke følger penge med projektet, så de ansatte må være kreative for at kunne finde gode materialer fremover.



Vidste det ikke. Det er videnskabeligt bevist, at en lang række hormonforstyrrende stoffer forringer fertiliteten, er kræftfremkaldende og kan påvirke piger til at gå for tidligt i pubertet. Andre stoffer er under begrundet mistanke om at have samme skadelige følgevirkninger.

"Med den viden, som vi nu har om hormonforstyrrende stoffer, kan vi jo ikke forsvare at lade børnene lege med det her," forklarer Anne Larsen og fisker en stor, blød krokodille op af en plastiksæk.

Anne Larsen har været leder af institutionen, siden den blev opført i 2005. De moderne lokaler danner ramme om hverdagen for 48 småbørn og 14 fuldtidsansatte. Vuggestuen serverer økologisk mad, har en sukkerpolitik og smører børnene ind i parabenfri solcreme. Men at legetøj og hobbyredskaber, som børnene bruger hver eneste dag, også skulle udgøre en alvorlig sundhedsrisiko, vidste personalet simpelthen ikke.

"Der burde være en landsdækkende informationskampagne - både rettet mod institutioner og forældre - der fortæller, hvilke stoffer man skal undgå og hvordan. Så har man en reel mulighed for at tage stilling til, hvilke stoffer man lukker ind i sin institution eller på børneværelset. Som det er nu, er det en fuldstændig uigennemskuelig jungle," fortæller hun.

Anne Larsen ønsker en klokkeklar mærkning af legetøjet, så alle pædagoger lynhurtigt kan se, hvilke produkter de med god samvittighed over for børnene og miljøet kan købe, når de bladrer katalogerne igennem - og hvad mærkningen betyder.

Hun er især rystet over, at mærkningen 'egnet til børn fra tre år og opefter' også kan handle om legetøjets kemiske indhold.

"Jeg har altid troet, at mærkningen skyldes små dele, som de helt små børn kan få galt i halsen, eller at de beskrev det pædagogiske formål med legetøjet. Derfor har vi pædagoger ved hvert enkelt produkt vurderet, om vores børn kunne lege med det. Men vi har slet ikke tænkt på, hvilke kemiske stoffer legetøjet indeholder," fortæller Anne Larsen.

Også sækkestole i børnestørrelse, som de små elsker at ligge på, når de får læst historier, dumpede til kemiprøven. Fyldet afgiver den kræftfremkaldende gasart formaldehyd.

Anne Larsen tror ikke, at det er muligt for institutionerne at blive helt kemifri, men den klare målsætning er, at det bliver lettere for alle pædagoger at vælge de problematiske kemiske stoffer fra. Hun ser også gerne, at de studerende på pædagogseminarierne kommer på grundkursus i hormonforstyrrende stoffer og 'miljøforsvarligt indkøb'.



Hjælp fra forældre. Men i Vuggestuen Abel har de ikke tid til at vente på mærkningsordninger og nye fag på seminarierne. En engageret mor har derfor fremstillet en indkøbsvejledning, så personalet er rustet til at navigere i junglen af forskellige mærkningsordninger og ved, hvilke vigtige spørgsmål de skal stille til forhandlerne.

Anne Larsen lægger da heller ikke skjul på, at initiativet til miljøpolitikken kommer fra forældrebestyrelsens formand, Nanna Duus.

"Vi har været heldige, at vi har en rigtig ildsjæl som Nanna Duus i vores forældrekreds. Hun kom ind på sin datters stue en dag, hvor personalet lige havde købt nye voksduge, og der lugtede kraftigt af plastik. Nanna bad om lov til at bytte dugene til et mere miljøvenligt alternativ. Det var det, der satte tankerne om mindre kemi i institutionen i gang," fortæller Anne Larsen.

Men hun mener ikke, at børnenes kontakt med hormonforstyrrende stoffer skal afhænge af engagerede forældre. Derfor foreslår Anne Larsen, at centralt administrerede indkøbsaftaler skal indrettes mere miljøvenligt samtidig med, at kampagner gør os alle opmærksomme på, at vi kan vælge hormonforstyrrende stoffer fra.

Det forslag er Nanna Duus begejstret for.

"Jeg har lavet en indkøbsvejledning, der kan hjælpe personalet i vuggestuen til at forstå mærkninger og varedeklarationer, når de køber ind til stuerne. Men mit håb er, at min vejledning bliver overflødig, fordi kommunens indkøbsaftaler i fremtiden indrettes, så miljøhensyn bliver et kriterium for indkøb. Det vil også være en stor hjælp til personalet, hvis de kataloger, der bliver sendt ud til vuggestuerne, kun reklamerer med produkter, der faktisk er egnet til den aldersgruppe," forklarer Nanna Duus.

Ud over at være mor til Dea på halvandet år er hun folkeskolelærer og har brugt sin fritid til at indsamle viden om hormonforstyrrende stoffer. Det er også Nanna Duus, der har vendt bunden i vejret på hvert eneste stykke legetøj, dåser med fingermaling og tuber med zinksalve og fyldt de sorte sække med usundt legetøj.

"Da Dea begyndte i vuggestuen, så jeg PVC og ftalater over alt, og jeg kom hurtigt frem til, at hvis jeg ikke skulle være sådan en irriterende mor, der hele tiden fortalte de ansatte, hvad Dea ikke måtte lege med, blev jeg nødt til at gøre noget selv. Jeg synes jo, at det er spændende, og ved at lægge min arbejdskraft i det kunne jeg faktisk gøre en forskel, ikke bare for min datter, men for alle 48 børn i vuggestuen," fortæller Nanna Duus.



Projekt 'Giftfri Institution' skridt for skridt

• Forældrebestyrelse og ansatte i Vuggestuen Abel på Vesterbro i København blev i foråret enige om en miljøpolitik, der skal skærme de små vuggestuebørn fra så mange sundhedsskadelige og hormonforstyrrende stoffer som muligt.

• Med gode råd fra Informationscenter for Miljø & Sundhed, Miljøstyrelsen og Bæredygtig Udvikling i Københavns Kommune gik forældrebestyrelsens formand, Nanna Duus, i gang med at sortere og risikovurdere hele institutionen. Alt fra legetøj, bleer, sæbe og hagesmækker til dyner, køkkenredskaber og rengøringsmidler er ved at blive gennemgået.

• Nanna Duus har udarbejdet en indkøbsvejledning, så de ansatte kan få hjælp til, hvilke mærkninger de skal gå efter, hvilke spørgsmål de skal stille forhandlerne osv., når de køber ind til institutionen.

• Bæredygtig Udvikling under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune er sammen med Informationscenter for Miljø & Sundhed gået ind i projektet. Målet er, at projektresultater og erfaringer fra Vuggestuen Abel skal komme alle kommunens børneinstitutioner til gode.

• Et andet mål er at finde frem til en mærkningsordning af varer på kommunens indkøbsaftale, så det bliver lettere for institutionerne at handle uden at få skadelig kemi med i købet.



Hvorfor er hormonforstyrrende stoffer farlige?

Forskere mistænker hormonforstyrrende stoffer som ftalater (plastblødgørere), PVC, bromerede flammehæmmere og parabener (konserveringsmidler), som blandt andet findes i cremer, mad, emballage, elektronik og legetøj, for at skabe misdannelser af drenges kønsorganer og tidlig pubertet hos piger. Stofferne mistænkes også for at være skyld i, at flere og flere par har fertilitetsproblemer. Selv små mængder påvirker reguleringen af hormonerne i fosterstadiet. Børn i deres første leveår er især følsomme over for påvirkning af hormonforstyrrende stoffer, da de ikke kan tåle samme mængde eller koncentration som voksne. Børnenes hud er sartere, og de optager nemmere visse stoffer - blandt andet når de sutter på ting.