Hold da fest en jungle

Midt i den hede danske sommer er otte fire til fem-årige børn fra den integrerede institution Toftegården i Greve klar til at tage på jungletur i Afrika. De er klædt på til opgaven i underbukser og sommerbrun hud, og forventningen om en spændende tur lyser ud af øjnene. Børnene ved godt, hvad de kan møde i Afrika: Løver, slanger, krokodiller, Christoffer, der bor i Sydafrika og ikke mindst Tarzan. Men først skal der cykles ud til lufthavnen, hvorfra der med armene ud fra kroppen flyves i store cirkler sydpå. I junglens uvejsomme terræn skal børnene sik-sakke mellem røde kegler, der illuderer buske, og hoppe fra hulahopring til hulahopring, der til forveksling ligner sten på rad og række over en vild flod. De skal rulle ned ad en skrænt, eller er det bare en madras? Og gå balancegang på en bro af taburetter. I junglen møder de Løvernes Konge og hans søn Simba, som de spiller bold med.

Pædagogerne Jette Grÿnfeld og Annette Olesen fører børnene rundt til alle oplevelserne, som alle går til med stor entusiasme. Så da André på fire år får rosen: "Hold da fest, hvor er du dygtig", fordi han kan er god til at gribe bolden, ryger det grinende ud af ham: "Og hold da fest for en jungle"

Den festlige tur i junglen vil alle 41/2-årige børn, der går i børnehave i Greve Kommune, snart få lov at opleve. For det er politisk bestemt, at den sansemotoriske screening, som før blev foretaget i børnehaveklassen, når børnene var cirka seks år, nu flyttes til børnehaven. Det gav de to pædagoger fra Toftegården en mulighed for at være med til at ændre på screeningen, så den nu er mere pædagogisk, og så børnene ikke opfatter den som en test. Børnene leger, mens pædagogerne og sundhedsplejersken tjekker, hvor gode de er til at hoppe, springe ned fra en taburet med samlede ben, slå kolbøtter, holde balancen, rulle eller kravle.



God motorik gavner indlæring. Jette Grÿnfeld mener, at det er godt så tidligt som muligt at få spottet de børn, som har vanskeligheder på det sansemotoriske områder. For når disse børn kommer i skole, bruger de alle deres ressourcer på at sidde på en stol uden at falde ned, eller på at holde på blyanten. Det er de børn, der af skolen betegnes som urolige og ukoncentrerede og ikke "indlæringsparate". Men ofte har de ikke overskuddet til at lære, fordi de bruger al energien på bare at få kroppen til at fungere.

»Vi kan jo se de børn i børnehaven. Ja, nogle gange allerede i vuggestuen. Og hvorfor så vente med at gøre noget ved problemerne til de har vokset sig store og har ødelagt børnenes muligheder for en god start i skolen? I 41/2-års alderen kan man se, om børnene er på vej til at lære at bruge deres krop, som de skal. Om de bare har været sene startere, eller om de virkelig har vanskeligheder, som kræver en særlig indsats,« siger hun.

Annette Olesen kan se, at der er en helt klar sammenhæng mellem børnenes intellekt, deres koncentrationsevne, deres selvværd og alle de kompetencer, de nu skal have, og deres motorik.

»De børn, der har en god motorik, er også gode på mange andre områder. Og vi kan se, at de børn, der bliver arbejdet med rent motorisk, også gør fremskridt på andre områder,« siger hun.



Vi ved det godt. I 41/2-års alderen kan børnene være i én af tre faser: Den gode, hvor bevægelserne er automatiseret, den mellemste, hvor de endnu ikke er det, og hvor der måske er brug for træning - eller i hvertfald opmærksomhed på, om udviklingen kommer i gang. Og den sidste, hvor en eller flere øvelser slet ikke kan udføres, så der helt klart skal sættes ind med ekstra støtte.

De børn, der har vanskeligheder, vil typisk have armene oppe og ude fra kroppen, fordi de ikke har styr over kroppen. De ruller ikke lige eller kan ikke uden en del besvær slå en kolbøtte. Det er også de børn, der har koncentrationsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, er for impulsive, har vanskeligheder med at finde et afpasset aktivitetsniveau, og som har svært ved at forstå eller følge instruktioner og regler.

»Men ellers kan man se på deres almindelige adfærd, at de er kropsligt usikre. Man kan ofte høre det i deres sprog eller se det på den måde, de holder på en blyant,« siger Annette Olesen.

»Det her er jo noget, alle pædagoger ved og har lært, for det er almindelige ting, vi tester og træner. Men fordi vi nu skal gøre det, så får vi helt sikkert øje på de børn, som har vanskeligheder. Pædagoger skal være bedre til at tænke "normalt", for det er ikke godt for børn at sidde hele dagen ved et bord og lave puslespil og tegne. Børn skal bruge deres sanser og kroppe. Jeg ville ønske, at man tænkte mere i, hvordan man indretter institutioner og legepladser, så man ikke sætter så mange hindringer op for børnenes frie bevægelser,« siger Jette Grÿnfeld.



En institution til sanserne. Toftegården er et lysende eksempel på, hvordan det kan gøres. Den 41/2-år gamle institution er et sandt orgie i sanseoplevelser og udfordringer til motorikken. I alle børnegrupper - der er plads til 106 børn i de to vuggestuegrupper og de tre børnehavegrupper - har man sørget for puder, tæpper, udsmykning og møbler pyntet med stoffer i klare farver hentet hjem fra Indonesien. Herfra stammer også dukkekrogsmøbler, store træfigurer af aber, elefanter og heste, trommerne, som bruges til afrikansk dans og musik, og en pragtfuld udskåret "seng", som med mange farvestrålende puder indbyder til hygge og samvær. Over alt hænger store papirdrager i de samme turkise, pinke, grønne, blå, røde, gule og lilla farver i loftet.

I alle rummene er der lavet en hems i det ene hjørne. I vuggestuegrupperne kan børnene kun komme op til hemsen ad en rampe, som de kan kravle på, og i børnehavegrupperne er adgangen vanskeliggjort af en rebstige. Og der er ingen hjælp at hente, vil man op, må man øve sig. Til gengæld er de store, højloftede rum ikke fyldt op med alt for mange borde og stole, og pengene er helt tydeligt heller ikke brugt på en masse legetøj.

»Det har børnene rigeligt af derhjemme. Her skal vi give dem muligheden for at bevæge sig og få noget til alle sanser,« siger Jette Grÿnfeld.

Desuden er der indrettet et stort sanse- og motorikrum, som alle grupperne kan bruge i løbet af ugen, og hvor børn med særlige behov kan trænes. Et massagerum med farver, lys og dæmpet musik giver basis for at slappe af og få blid berøringsmassage.

På legepladsen er der gjort om muligt endnu mere for at pirre sanser og lysten til bevægelse. Ud over vikingelandsbyen i midten, hvor der laves mad i lerovn, snittes træ og leves primitivt som i meget gamle dage, er der en sansesti med gemmesteder, små hyggelige kroge samt en masse grønt og fornemmelsen af at befinde sig i en helt anden, mystisk verden. Der er gjort noget ud af at have forskelligt underlag - lige fra brosten til græs - så børnene får mulighed for at opleve, hvor forskelligt det kan være at lege på. En stor græsbakke udfordrer til at klatre op og ned, rulle og køre på med små plastikscootere. Sandkassen er langt fra den kedelige firkantede, traditionelle model. De store træstammer er formet som en drage, og der stilles krav til krop og vilje for at komme op i den. I hvertfald hvis man kun er to eller tre år. Men vuggestuebørnene lærer det hurtigt, for vil de lege i sandet, så må de selv klare forhindringerne. Til gengæld kan pædagogerne se, at de mange børn, der sammen med deres pædagoger besøger Toftegården, går derfra med knubs og skrammede knæ.

»Alt for mange steder har pædagogerne jævnet underlaget for børnene, fordi vi er så bange for, at børnene skal komme til skade. Selv om man følger alle reglerne for en sikker legeplads, kan man sagtens gøre den spændende og udfordrende, og vi har aldrig oplevet, at børn er kommet til skade. De lærer at træne deres krop, så den kan det, de gerne vil have den til,« mener Jette Grÿnfeld.



En hjælp til at komme i gang. Et af fire områder i Greve er allerede i gang med at screene de børn, der er 41/2 år. Pædagogerne fra det næste område, skal snart på kursus i, hvordan de udfører testen, og hvordan de følger op på den. De ser en video, hvor Annette Olesen og Jette Grÿnfeld guider fire børn gennem junglen, og de får en bog med tekst og billeder, der i detaljer beskriver, hvordan testen udføres. Fysioterapeuten er til stede for at svare på spørgsmål og sætte arbejdet med screeningen i gang.

Ved screeningen er det pædagogerne, der leger jungletur og sundhedsplejersken, der iagttager og noterer ned, hvor godt børnene klarer sig. Jette Grÿnfeld og Annette Olesen er meget glade for det materiale, de har fået lavet, og for det tværfaglige samarbejde, de har haft med både sundhedsplejerske og fysioterapeut, for det har de lært meget af. Pædagogerne håber, at mange andre kommuner vil tage ideen op, og der har da også allerede været stor interesse for det fra mange sider.

»Pædagogerne skal jo kunne det her, men materialet kan være en hjælp til at komme igennem de øvelser, som er relevante for netop den aldersklasse, som skal screenes. Men når man ellers laver sansemotoriske øvelser, kan man selv sætte fantasien i sving og lave noget, man har lyst til, eller som man ved, at børnene interesserer sig for,« siger Annette Olesen.

Materialet, der består af en video og et A4-hæfte på 25 sider, kan købes for kr. 700 pr. sæt ved henvendelse til Therese Pejtersen på tlf. 4397 9193 eller e-mail: atp@greve.dk



Sansemotorik

Sansemotorik eller rettere sanseintegration er funktionen at kunne modtage, organisere, differentiere og bearbejde sansestimuli for at kunne integrere disse i rette takt og på passende niveau - såvel indre stimuli fra vores krop som ydre stimuli gennem for eksempel syn, hørelse, lugt, smag med videre med henblik på handling - både ydre og indre. Funktionen har stor betydning for barnets bevidsthed og erkendelse.

Sansemotoriske øvelser eller sanseintegrationstræning er motorisk og sensorisk træning især med henblik på kinæstetisk, taktil, vestibulær og visuel stimulering. Sigter på at forbedre hjernens bearbejdning og organisering af sanseindtryk.

Ved en sansemotorisk undersøgelse eller sanseintegerationsundersøgelse tester man barnets kinæstetiske, taktile, vestibulære og visuelle funktioner. Barnets evne til at udføre bevægelser, der krydser kroppens midtlinje undersøges. Desuden vurderes barnets evne til at udvikle motoriske strategier.

Kilder: Espen Jerlang & Jesper Jerlang: Psykologisk-Pædagogisk opslagsbog og Gyldendals Psykologisk-pædagogisk ordbog.