Hør en film og tegn

"Men må vi ikke se filmen?" lyder det utålmodigt fra Magnus på fire år.

Det er formiddag i Tumlebo børnehave i Skibby, som ligger i Frederikssund Kommune. Pædagog Jeanette Knudsen har netop startet kortfilmen 'Ernst i svømmehallen', og rummet er fyldt med musik. Men skabslågerne foran fjernsynet er lukkede, så vi ikke kan se skærmen.

"Nu skal I først bruge ørerne," siger Jeanette Knudsen til de 19 børn mellem tre og seks år, som sidder og kigger forgæves på skabet, der gemmer fjernsynet. "Hvad tror I, det er der sker?"

Vi lytter. En kvindestemme, en dreng, fodtrin. Vand, der plasker, glad musik - men hov, hvad er nu det? Lyden af et hjerte, der banker, musikken bliver mere faretruende, og så et stort plask og en boblende vandlyd.

"Det er en hval," siger Magnus.

"Der er en, der drukner", siger en anden.

"Det er Karius og Baktus, som bliver slugt af hvalen," siger en tredje.

Børnene sidder med halvåbne munde og blikke, der er indstillet på uendeligt. Det er tydeligt, at der kører en film inden i hvert eneste af de 19 hoveder. Forskellige film, vel at mærke.

Bagefter viser Jeanette Knudsen os filmen og taler med børnene om, hvad de hørte og forestillede sig - og hvad de så. Var der noget, de havde gættet bare ved at høre lyden? Og hvornår banker ens hjerte hurtigt? Hvilken følelse har drengen i filmen, da han går op på vippen? Og hvorfor råber hans mor, da han springer?

Jeanette Knudsen er blevet inspireret til at bruge film som pædagogisk redskab, da hun deltog i det film- og mediepædagogiske kursus 'Filmpilot'. Kurset har eksisteret i to år og blev søsat af Det Danske Filminstitut. Det er målrettet pædagoger, børnekulturformidlere og børnebibliotekarer.

Til dato har 350 pædagoger fra hele landet deltaget i filmpilotkurser, hvor de bliver undervist af Ditte Mejlhede og Line Arlien-Søborg fra Det Danske Filminstitut. Ditte Mejlhede er uddannelseskonsulent, og Line Arlien-Søborg er udviklingskonsulent med særlig fokus på førskoleområdet. De to har taget initiativ til at udvikle filmpilotkurset.

"Vi mener, det er vigtigt, at børn allerede i alderen tre-seks år får kompetencer til at begå sig i forhold til det store medieudbud, som omgiver dem," siger Line Arlien-Søborg.

Målet med kurset er at give pædagoger og børn viden om filmfortællinger og inspirere til at bruge film som udgangspunkt for arbejdet med for eksempel sprogtilegnelse og sociale kompetencer. ?

? "Forskellen på 'bare' at se en film og så at se en film og arbejde mediepædagogisk med den er re­lativt stor. Kurset klæder pædagoger på til at bruge film i pædagogisk øjemed og lave øvelser med børnene omkring films virkemidler Når børn og pædagoger får et fælles sprog om medier, bliver det nemmere at sætte ord på oplevelserne og dele erfaringerne. Og samtidig lægges kimen til, at børnene bliver bevidste mediebrugere," siger Line Arlien-Søborg.

Filmpilot går hånd i hånd med et andet tilbud fra filminstituttet, nemlig Børnebiffen, der er målrettet førskolebørn i daginstitutioner. Børnebiffen er en biografordning, der tilbyder gratis film til alle landets kommuner og biografer. Et centralt mål med ordningen er, at førskolebørn i hele landet tilbydes filmoplevelser af høj kvalitet. Forestillingerne ligger typisk om formiddagen og består af en håndfuld korte film udvalgt i forhold til aldersgrupper. Filmene bliver vist i de lokale biografer.

"Formålet med Børnebiffen er at præsentere børn for film, der er anderledes end meget af det, de ellers ser," forklarer Line Arlien-Søborg.

"Det er vigtigt, at det er sjovt, samtidig med at det giver børnene og de voksne en fælles oplevelse, de kan referere til og skabe legeuniverser omkring i institutionen. Både Filmpilot og Børnebiffen er også tænkt ind som et tilbud kommunerne, så de kan kvalificere pædagogerne i forhold til kravene i de pædagogiske læreplaner."



Børn i medieslaraffenland. Idéen om at vise film i institutionen vækker dog ikke lige stor begejstring alle vegne. Ditte Mejlhede og Line Arlien-Søborg møder jævnligt den indvending fra pædagogerne, at børn bruger rigelig tid på film, tv og computerspil derhjemme, og at institutionen bør være et film- og mediefrit område.

"Og jeg forstår udmærket argumentet," siger Ditte Mejlhede.

"Men det kan vendes rundt og anskues som et argument for at arbejde med mediepædagogik i institutionen. Netop fordi børn møder film og medier overalt i deres hverdag - og elsker det - er det supervigtigt, at børnene lærer at agere i dette enorme medieslaraffenland, at de lærer at vælge til og fra, at de bliver præsenteret for både den kommercielle og den kunstneriske film- og mediekultur, og at de udvikler en forståelse for, hvordan filmfortællinger er skruet sammen. Dermed får de en begyndende bevidsthed om, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion. Hvad var det lige i filmen, der fik dem til at græde, grine eller gyse? Børnene er i højere grad rustet til at møde de farlige, uhyggelige og grænsesøgende film og medier, når de bliver fortrolige med iscenesættelsen. Og her kommer pædagogerne og børnebibliotekarerne ind i billedet. De skal i dialog med børnene om deres filmoplevelser og bruge oplevelserne i pædagogiske aktiviteter," mener hun.

Ved at byde film og medier velkommen i daginstitutionen og på børnebiblioteket mener Line Arlien-Søborg og Ditte Mejlhede, at man kan slå to fluer med ét smæk:

Børn, der tit forbruger film og medier alene eller sammen med andre børn, får mulighed for at dele deres oplevelser med voksne. De bliver hjulpet til at sætte ord på svære ting og på det, der fascinerer og undrer dem. Når børn og voksne får et fælles sprog omkring film og medier, kan den voksne være med til at nuancere og kvalificere filmoplevelsen. Samtidig åbnes den voksnes blik for børnenes fascination af film og medier. Når voksne får film- og medieoplevelser i børnehøjde, giver det mulighed for øget indblik i børnenes leg og interesser omkring medier. Der opstår et nyt fællesskab mellem børn og voksne, hvilket kan afføde frugtbare samtaler og pædagogiske aktiviteter.



Strategier mod uhygge. Det giver god mening at sætte fokus på film- og mediepædagogik i daginstitutionerne, mener Anne Mette Thorhauge, der er adjunkt i IT og kommunikation på Københavns Universitet. Hun er desuden medlem af Medierådet for Børn og Unge, som blandt andet vejleder omkring sikker adfærd på internettet og laver aldersklassificeringer af film og spil.

"Børn påvirkes af medier, både følelsesmæssigt og intellektuelt," fortæller Anne Mette Thorhauge og tilføjer:

"Derfor er det meget vigtigt, at børn har kompetencer til at bearbejde det, de oplever - for eksempel når de bliver bange eller hvis det, de oplever, ? ? overskrider deres grænser på anden vis og måske krænker blufærdigheden. Ord og samtale er gode redskaber til at bearbejde oplevelser. Men det er vigtigt at holde sig for øje, at man sagtens kan bearbejde oplevelser og forstå ting uden at kunne sætte ord på. Det kan for eksempel ske ved at tegne og male, at lege rollelege og spille teater. Medieværksteder, hvor børnene selv laver små film eller fotograferer, hjælper dem med at blive fortrolige med filmmediets udtryksformer. Dermed får de også kompetencer til at forstå og bearbejde deres oplevelser, når de selv ser film og tv."



Anne Mette Thorhauge fortæller, at nogle børn bevidst eller ubevist udarbejder deres egne strategier til at undgå at blive skræmte:

"Jeg oplevede en seksårig pige, der så en film, mens hun jævnligt holdt sig for øjne og ører og gemte hovedet under en pude. Da hun bagefter blev spurgt, om filmen var uhyggelig, svarede hun nej. Oplevelsen havde ikke skræmt hende, fordi hun kendte sine grænser og kunne beskytte sig mod det skræmmende. Andre børn er ikke lige så kompetente som denne pige, og her er der brug for pædagoger og forældre, som målrettet hjælper børnene med at lære, hvordan de kan undgå at blive skræmte."

I Tumlebo børnehave sætter Jeanette Kudsen en ny film på.

'Drengen i kufferten' handler om Morten, der bliver så jaloux på sin lillebror, at han planlægger at skaffe ham af vejen. Filmen arbejder med milde gysereffekter, men nok til, at flere af børnene helt instinktivt holder sig for ørerne. Og det er faktisk en god strategi. Jeanette Knudsen stopper filmen lige efter en uhyggelig scene og taler med børnene om handlingen, så alle er med. Så afspiller hun den uhyggelige scene igen, men nu uden lyd. Pludselig virker scenen ikke nær så stærkt. Det er smart, synes flere af børnene. Hvis det er uhyggeligt, kan man bare skrue ned for lyden!

"Ja, eller kalde på sin mor," er der en, som skynder sig at indskyde.

De ser filmen færdig, og bagefter taler Jeanette Knudsen med børnene om deres oplevelser med uhyggelige film. Da børnene har siddet stille i en halv time, rækker koncentrationen ikke længere, og Jeanette Knudsen afslutter dagens filmsnak.



Næste dag fortæller hun, at børnene både under frokosten og derhjemme om aftenen havde talt om, hvad man kan gøre, når film er uhyggelige. Det var tydeligvis noget, der optog dem.

"Børnene syntes, det var sjovt at se film på en anden måde, end de plejer. Jeg kan også godt lide at bruge film på den her måde: At børnene skal tænke lidt selv og ikke bare bliver serviceret med underholdning. Det er spændende at lege med sanserne og lytte uden at se billeder og omvendt. Og jeg kunne se, at børnene var mere koncentrerede omkring filmoplevelsen, end de plejer. De har faktisk set filmene før og kunne ikke huske dem, men nu kan de godt huske dem," fortæller Jeanette Knudsen.



Kortfilm - og nytænkning. Men er det overhovedet praktisk muligt at finde tid og ressourcer til at arbejde med mediepædagogik i en travl hverdag? Det spørgsmål kommer ofte op til diskussion på Filmpilotkurserne, fortæller Line Arlien-Søborg og Ditte Mejlhede. Deres råd er at holde teknikken på et minimum og ellers bruge kortfilm.

"Man kan komme langt med et helt almindeligt tv og en dvd-afspiller," siger Ditte Mejlhede.

"Derudover kan man med fordel vælge at vise kortfilm, som varer 5-15 minutter. Så kan børnenes koncentration godt række til samtale eller tegneopgaver efter filmen. Og det bliver nemmere at finde plads til aktiviteten i et stramt dagsprogram. Man kan også vælge at lade filmoplevelsen leve videre i forskellige pædagogiske aktiviteter, som foregår en anden dag."

I evalueringer af filmpilotkurset nævner deltagerne ofte, at de ikke tidligere har arbejdet med mediepædagogik i institutionen. De fortæller, at en central årsag er, at de har følt en usikkerhed i forhold til det. De syntes ikke, de havde redskaber og viden nok til at lave øvelser og snakke med børnene om film. Men efter kurset nævner mange, at Filmpilot har været en øjenåbner, og at de har fået blod på tanden til at afprøve de pædagogiske muligheder i arbejdet med film.

Jeanette Knudsen fra Tumlebo børnehave oplever, at de største forhindringer i forhold til at arbejde med mediepædagogik ligger i de grænser, som man sætter for sig selv.

"Selvfølgelig er der perioder med travlhed, men der er også rolige perioder, hvor man kan finde plads til at arbejde med film. Men forhindringen ligger nok i, at man ikke tænker over det som en pædagogisk mulighed. Man kunne for eksempel lave temauge om medier, lige­som man arbejder med andre ­temaer. Det handler om prioritering. Jeg tror, forhindringen overvindes gennem uddannelse og ved at kommunikere det ud til kolleger og prøve det af. Og så at få øjnene op for de korte film og de muligheder, bibliotekerne tilbyder," siger hun.





Ideer tilpædagogisk arbejde



Et aktuelt tema

Vælg en film, som handler om et tema, der rører sig i institutionen, for eksempel drilleri, hvordan man omgås dyr, at opleve sorg, at få en lillebror/søster eller at have forskellig etnisk baggrund. Se filmen, og tal bagefter med børnene om, hvad der skete i filmen, og hvorfor personerne handlede, som de gjorde. Kunne personerne i filmen have handlet anderledes? Kan børnene genkende noget i filmen fra deres egen hverdag?



Tegn bagefter

Tegn en scene fra filmen. Lad børnene tegne noget fra filmen. Lad dem forklare, hvorfor de har valgt netop den situation, de har valgt. Lad dem bagefter tegne en situation fra deres egen hverdag, der minder om situationen i filmen. Tal om billederne. Hæng billederne op på væggen eller saml dem i en mappe.



Fantasi og virkelighed

Tal om fantasi og virkelighed. Se en film, hvor historien foregår på både et virkelighedsplan og et fantasiplan, for eksempel kortfilmen 'Ernst i Svømmehallen' (findes på dvd'en 'Filmhits for børn', der kan lånes på biblioteket). Tal om sæbeboblerne, der viser, hvad Ernst fantaserer om: pigen i svømmehallen, kvinden under bruseren osv. Lad børnene selv lave tegninger, og tal om, hvad de tegner: Er det fantasifigurer og fantasisituationer, eller er det figurer og situationer, der findes i virkeligheden?



Leg med lyd

Tegn og gæt en lyd: Lad børnene høre filmens lydside uden at se billederne. Tildæk evt. tv'et, vend det om, eller lad børnene sidde med ryggen til det. Mens de hører lydsiden, skal de tegne, hvad de hører, eller hvad de forestiller sig, der sker i filmen. Lad børnene fortælle om deres tegninger bagefter, og snak om lydene i filmen. Afslut med at se filmen.

Vær en lyd: Vis en kortfilm. Vis den herefter igen uden lyd, og lad børnene lægge lyde og stemmer til. Giv børnene forskellige roller fra filmen; det kan være både mennesker og dyr eller ting, der har særlige lyde i filmen.

Lad evt. 3-5 børn ad gangen lægge lyde til filmen, mens den bliver vist for de andre børn i institutionen.



Sociale kompetencer

Om at aflæse følelser: Snak om, hvordan man ser ud, når man er glad, ked af det, bange osv. Se på personernes kropssprog og mimik på filmen/billederne. Hvad føler de? Hvordan vi kan se, at de føler sådan?

Følelses-øvelse: Tal med børnene om, hvordan kropssprog og mimik viser, hvad vi føler, fx 'ked af det' (snøfte, lukket kropssprog og mundvige, der vender nedad) og 'glad' (grine, le og et åbent kropssprog). Tæl fra 1 til 5. I starter ved tallet 1, hvor alle ser ud som om, I er rigtig kede af det. Efterhånden som I tæller op, bliver alle mere og mere glade, indtil I når tallet 5, hvor I giver udtryk for vild begejstring. I kan tælle tilbage til 1 (ked af det) og op til 5 (meget glad) igen og arbejde med at 'skrue op og ned' for kropsudtrykket.

OM FILMPILOT

Filmpilot er et efteruddannelseskursus i film- og mediepædagogik udviklet af Det Danske Filminstitut og VIA University College. Det er støttet af Indenrigs- og Socialministeriet og af BUPL's Udviklings- og Forskningsfond. Det er målrettet pædagoger i daginstitutioner, børnekulturformidlere og børnebibliotekarer. Der deltager også jævnligt pædagoger fra SFO'er på kurserne. Målet med kurset er at kvalificere pædagoger til at arbejde film- og mediepædagogisk med de yngste børn, dvs. aldersgruppen 3-6 år. Kurset findes i tre længder: tre timer, en dag og fem dage.



HVOR FINDER VI FILM?

• Børnebiffen er gratis filmvisninger for børn mellem 3-6 år i den lokale biograf. Få oplysninger om Børnebiffen i din kommune eller på Det Danske Filminstitut.



• Lån film på biblioteket, for eksempel 'Filmhits for børn', som er en række dvd'er med en alsidig samling af kortfilm for børn mellem 3 og 10 år. Udgivet af Det Danske Filminstitut.



• Aftal biografforestillinger med børnebibliotekaren. En del biblioteker har deres egen lille biografsal.



• Se film online på www.filmstriben.dk. Her findes et stort udvalg af korte og lange film - også til de 3-6-årige.