Hjertestop på job: Alle kan redde liv

Børnene er på legepladsen. Det er ved at være tid til at gå indendørs for alle i Kroghsgades vuggestue i Århus. Den 26-årige pædagogstuderende Vibeke Hjortsberg går ind for at skifte et barn. Efter nogen tid lyder et råb fra en pædagogmedhjælper:

"Ring efter en ambulance. Vibeke er faldet om".

En vikar og en højgravid pædagog får Vibeke fri fra puslebordet, som hun ligger under.

Pædagogmedhjælper Casper Garvold står i garderoben med et grædende barn. Sammen med vikaren træder han til.

Casper Garvold er nyansat i vuggestuen. Efter fire måneder i Forsvaret med koncentreret førstehjælp ved han, hvad han skal gøre. Vibeke Hjortsberg er helt blå i hovedet, så Casper er klar over, at hun ikke trækker vejret. Hun ligger i aflåst sideleje, og han ved, at det ikke er rigtigt, når hun ikke trækker vejret.

"Jeg lagde hende på ryggen, frigjorde hendes luftveje og begyndte at give hjertemassage og kunstigt åndedræt sammen med vikaren Hilde. I starten gav jeg kunstigt åndedræt, og Hilde gav hjertemassage, men jeg kunne se, at hun ikke vidste, hvor man skulle presse, derfor byttede vi. Hilde var rigtig god til at give kunstigt åndedræt, så vi fortsatte på den måde, indtil ambulancen kom," fortæller Casper Garvold.

Det virker, som om ambulancen først kommer efter to timer, men i virkeligheden tager det ikke ret lang tid. Falckredderne understreger over for personalet, at de ikke kunne have gjort bedre. Der er et stort skulderklap til de to, der har udført førstehjælpen.

Hvis en person får hjertestop, vil den rigtige førstehjælp øge hendes overlevelseschancer markant.

"Alle kan redde liv, hvis man bare kender de vigtigste regler inden for førstehjælp," siger Casper Garvold, 21 år. Han har arbejdet et års tid i vuggestuen.

"Man skal kunne meget lidt førstehjælp for at redde liv. Det er nemt og hurtigt lært. Hvis man bare genopfrisker det for sig selv en gang imellem, kan man huske det for evigt," siger han.



Liste over pårørende manglede. I Vibeke Hjortsbergs papirer på institutionen stod der ingen telefonnumre til pårørende. Ingen - heller ikke pædagog og praktikvejleder Connie Lading - vidste meget om Vibekes privatliv. Efter kun tre uger i vuggestuen var Vibeke blevet langtidssygemeldt, fordi hun skulle undersøges for epilepsi. Da hun faldt om, havde hun kun været tilbage på arbejde et kort stykke tid.

"Det var utrolig svært at finde ud af, hvordan vi fik fat i hendes pårørende. Vi vidste kun, at Vibekes kæreste hed Søren og arbejdede i en daginstitution i Århus," siger Connie Lading.

I dag har vuggestuen en opdateret liste med kontakter til pårørende på alle i personalegruppen, så de ved, hvem de skal ringe til, hvis der sker noget.

"Det vil jeg stærkt anbefale, at alle institutioner gør," understreger Connie Lading.

Dagens dont skulle fortsætte, efter at Vibeke Hjortsberg var kørt på hospitalet. Børnene var sultne, men personalet græd. Institutionens souschef ringede ned på kommunen og bad om hjælp. Sikkerhedsleder i Børn og Unge, Århus Kommune, Lis Nanna Thøgersen, kom hurtigt. Alle, der ønskede det, fik krisehjælp.

"Det er vigtigt, at man snakker oplevelsen igennem i personalegruppen og får sagt det, man føler, så man får oplevelsen bearbejdet," siger Connie Lading.

Hun har, ligesom alle ansatte i daginstitutioner i Århus Kommune, været på førstehjælpskursus og vil gerne snart på et opfølgningskursus. Anbefalingen er, at man senest tre år efter et førstehjælpskursus skal genoptrænes.

Connie Lading siger også, at der er forskel på, hvordan førstehjælp til børn og voksne foregår.

"I mit hoved havde jeg børneførstehjælp tættest på, men ingen siger, at det er et barn, der kommer til skade i min nærhed. Efter en hændelse som det med Vibeke, får førstehjælp selvfølgelig en anden plads i ens bevidsthed," siger hun.



Kampen tilbage. Ingen ved, hvor længe Vibeke Hjortsberg har ligget på badeværelset. Men længe nok til, at hun i dag er hjerneskadet efter hjertestoppet. Hjernen havde været for længe uden ilt.

Hun vågnede efter en måned i koma og var hverken i stand til at tale eller bevæge sig. Men siden har hun kæmpet sig tilbage til livet.

"Lægerne siger, at jeg nok har haft et kraftigt epileptisk anfald, som har resulteret i hjertestoppet. Nogle siger, at jeg har ligget der i seks minutter, andre siger tolv, men hvis ikke jeg havde fået førstehjælp, var mit hjerte måske aldrig kommet i gang igen", fortæller Vibeke Hjortsberg.

Hun kan kun berette sin historie i et langsomt tempo uden at skulle lede alt for meget efter ordene, og hendes bevægelser bliver stadig bedre. Men det kræver meget koncentration og anstrengelse. Hun har skader på synet, og ingen ved, hvor meget hun kommer til at kunne. Efter optræning på Hammel Neurocenter er Vibeke Hjortsberg nu på Høskoven, der er et trænings-, bo- og aktivitetshus i Viby J. Her skal hun bo og fortsætte sin intensive træning, indtil hun sammen med kæresten Søren Jensen, der er pædagogmedhjælper, flytter ind i en ny handicapvenlig lejlighed til næste år. Hun håber, at hun til den tid kan smide kørestolen og gå.

Vibeke Hjortsberg er taknemmelig for, at en ansat i vuggestuen kunne give hende førstehjælp. Hun var næsten færdig som pædagog og var i sin sidste praktik i vuggestuen, da hun faldt om. Hun har ikke opgivet at få et nogenlunde normalt liv igen, selv om hun synes, at fremtiden kan være svær at overskue.

Frem for alt er hun positiv, hvilket er den bedste egenskab, hun kan have i sin seje kamp tilbage til livet.





Førstehjælp virker

4.000 mennesker får hjertestop uden for hospital hvert år.

Overlevelsen efter hjertestop uden for et sygehus er ringe. Kun 6,5 procent overlever mere end 30 dage efter hjertestoppet. Det viser årsrapport for 2005 fra Dansk Hjertestopregister om hjertestopbehandling uden for hospitaler i Danmark. Væsentligt for overlevelse er hurtig indsats fra lægfolk med hjertemassage, kunstigt åndedræt og tidlig brug af en hjertestarter.

For hvert minut der går, fra hjertestoppet indtræffer, til genoplivning begynder, falder chancen for overlevelse med 10 procent.

Kun i 29 procent af tilfældene, hvor uventet hjertestop indtræffer, ydes der hjertemassage fra forbipasserende.



Kilde: Dansk Hjertestopregister





Sådan redder du liv



• Sørg for at der ikke er nogen fare på ulykkesstedet.

• Undersøg om personen er bevidstløs. Tal til og rusk personen forsigtigt. Reagerer personen ikke, er personen bevidstløs. Råb om hjælp.

• Undersøg om personen trækker vejret. Bøj personens hoved tilbage og løft hagen op. Se, føl og lyt efter vejrtrækning.

• Tilkald hjælp. Trækker personen ikke vejret normalt - tilkald straks hjælp. Ring 1-1-2.

• Giv hjertemassage og kunstigt åndedræt. Placer hænderne midt på brystkassen og tryk 30 gange. Giv herefter kunstigt åndedræt. Blæs luft ind gennem munden 2 gange. Skift mellem hjertemassage og kunstigt åndedræt - henholdsvis 30 tryk og 2 indblæsninger uden pauser.

• Fortsæt indtil ambulancefolkene tager over.

Læs mere på www.hjerteforeningen.dk



Kilde: Hjerteforeningen





Ingen hjælp på seminarierne



Det er ikke obligatorisk for seminarierne at udbyde førstehjælpskurser til de studerende, oplyser Undervisningsministeriet. Ifølge Kommunernes Landsforening er det også op til den enkelte kommune, hvor meget eller hvor lidt førstehjælp de ansatte i daginstitutionerne skal have.

I Århus har tre fjerdedele af alle ansatte i daginstitutionerne fået kursus i førstehjælp på 12 timer. De bliver indkaldt hvert tredje år til et genopfriskningskursus.

"Vi har haft flere personer igennem kurset, end vi har ansatte, men der er jo hele tiden udskiftning," siger sikkerhedsleder i Børn og Unge, Århus Kommune, Lis Nanna Thøgersen.

Kommunen opfordrede for nogle år siden de lokale seminarier til at holde førstehjælpskurser. Tidligere har de også forsøgt at få det igennem ministeriet og ind i uddannelsen. Begge dele uden held.

Lis Nanna Thøgersen forklarer, at man med et førstehjælpskursus i bagagen er meget mere kompetent til at vurdere skader og til at sige: Her er det så alvorligt, at vi skal af sted med det samme til skadestuen, eller at her er der ingen grund til at forstyrre en skadestue. Det gælder både børn og voksne.

"De ansatte i institutionerne fortæller, at de med kurset har fået en meget større sikkerhed i at tackle den slags situationer, der kræver førstehjælp - også privat," siger Lis Nanna Thøgersen.