Hjælp til krænkerne

Ifølge Red Barnets psykolog, Kuno Sørensen, er hjælpen til potentielle krænkere slet ikke god nok herhjemme, mens England er foregangsland

Stop it Now er Englands bud på, hvordan samfundet kan hjælpe krænkere til ikke at føre deres seksuelle fantasier om børn ud i livet. Stop it Now er finansieret af børne-velgørenhedsorganisationen Lucy Faithfull Foundation, desuden får projektet tilskud fra blandt andet det engelske Indenrigsministerium. Udover en hotline, som flittigt bliver brugt af både krænkerne selv og pårørende, tilbyder Stop it Now også psykologhjælp til krænkere.

Ifølge psykolg Kuno Sørensen er hjælpen i England langt bedre end i Danmark. Han mener, det er nødvendigt, at hjælpen bliver bedre herhjemme.

"Det er nødvendigt med hjælp til krænkerne. Mange tror måske, de er seksuelle monstre, men i mange tilfælde er de personer med lavt selvværd og mindreværdskomplekser. Hvis de får hjælp, kan mange af dem få en almindelig seksualitet. Det som i virkeligheden er det mange af dem ønsker, fordi de ikke er pædofile i traditionel forstand," siger han.

Hvis en krænker ikke er dømt, består hjælpen i Danmark af en telefonrådgivning, der har åbent fire timer ugentligt og som henvender sig bredt til folk med alle former for sexologiske problemer.



Det gode eksempel. Leder af Stop it Now i England, Donald Findlater, har gode erfaringer med projektet i England. Organisationen får mange forskellige spørgsmål, de får på Stop it Now.

"Hvad skal en mand gøre, hvis han ved, han er seksuelt interesseret i børn? Eller hvis man er kone til sådan en mand? Jeg mener, der er meget, vi kan gøre for de folk og for at forhindre et misbrug af børn. På Stop it Now kan alle ringe anonymt og spørge om den slags," fortæller han.

Han mener ikke, at pædofili kan kureres, men samtaler hos en psykolog kan forhindre, at de udlever deres fantasier om børn.

"Hvis en potentiel krænker ringer til Stop it Now, opfordrer vi ham til at søge hjælp. Hvis han vil fortælle sit navn, kan han få hjælp af Stop it Nows psykologer. Ellers opfordrer vi ham til at tale med sin kone, en nær ven, sin læge, for at han ikke skal være alene med problemet," fortæller Donald Findlater.



Ringer selv. I løbet af de tre et halvt år Stop it Now har eksisteret, har over 5000 ringet ind.

45 procent af dem er personer, som oftest mænd, der er bekymret over deres egen adfærd. De kigger måske på billeder af små børn eller oplever, at de bliver seksuelt opstemte, når de er sammen med børn.

"Mange af disse mænd har kone og børn," fortæller Donald Findlater.

29 procent af dem, der ringer ind, er kvinder, der er bekymret for deres mand, en ven eller en kollega.

"Konkret havde vi en kvinde, der var bekymret for sin mand, fordi han på deres ferie havde taget en masse billeder af nøgne børn på stranden," fortæller Donald Findlater. Ifølge Stop it Now's rådgivningsteam havde kvinden god grund til at være bekymret, og de opfordrede hende til at tage en snak med sin mand. Efterfølgende henvendte manden sig til Stop it Now. Det endte med, at han flyttede fra familien, fordi kvinden ikke længere turde stole på, at han kunne være alene med deres fælles børn uden at forgribe sig på dem," fortæller Donald Findlater om en af de henvendelser, Stop it Now har fået.



Unge krænkere. Fem procent af de henvendelser, Stop it Now får, er fra forældre, som er bekymret for deres teenagebørn, fordi de viser tegn på seksuel interesse i børn.

Både Donald Findlater og en af de andre oplægsholdere, Dr. Ethel Quayle, opfordrer da også forældre og fagfolk til at være mere opmærksomme på netop de unge krænkere, fordi de tilsyneladende udgør en større gruppe, end forskere tidligere har troet.

Krænkeren er nemlig ikke nødvendigvis en blegfed midaldrende mand, som mange måske forestiller sig.

Det er svært præcist at angive et signalement af en krænker. De kommer fra alle samfundslag, er tykke og tynde, mænd og kvinder. Langt de fleste er dog mænd.

Ifølge Donald Findlater er 30 procent selv børn eller teenagere, når de krænker et barn og angiveligt fortsætter en del af de unge krænkere med at begå overgreb som voksne.

I hvert fald viser en anden undersøgelse fra 2001, at op til 25 procent af de unge krænkere fortsætter deres pædofile karriere som voksne.



Fra fantasi til overgreb

Før en pædofils tanker og fantasier om sex med et barn bliver virkelighed, gennemgår den pædofile ifølge forskeren David Finkelhor fire faser.

• Første fase: Motivationen: For at blive motiveret til at begå overgreb skal den pædofile være seksuelt tiltrukket af barnet.

• Anden fase: De indre forhindringer: De fleste pædofile skal over deres egen dårlige samvittighed og frygt. De skal nå frem til, at det er i orden at gøre deres tanker til virkelighed. For eksempel en far, der overbeviser sig selv om, at det at røre ved sin datter er en god måde at vise sin kærlighed på. Den indre frygt kan også overvindes gennem bekræftelse fra andre pædofile, for eksempel i chatrum på Internettet.

• Tredje fase: Ydre forhindringer: Tredje fase handler om at vise omverden, at man ikke er en trussel. Krænkeren vil ofte forsøge at knytte bånd til familien og i særlig grad barnet. Ofte går der flere måneder, hvor den pædofile forkæler barnet og for eksempel træder til, når familien har brug for hjælp.

• Fjerde fase: Overvinde barnets modstand: Den pædofile overbeviser sig selv om, at barnet godt kan lide at blive rørt ved. En tanke hos den pædofile kan eksempelvis være: "Hun har ikke fortalt det til nogen, det må være fordi, hun kan lide det". Selvom den pædofile samtidig truer barnet til ikke at sige noget.



17 procent af 13-årige danske børn oplever ofte eller altid at få seksuelle tilbud, når de chatter.

En undersøgelse fra USA viser, at ved seksuelle overgreb, der begynder på nettet, er størstedelen af offerene piger og 75 procent er mellem 13-15 år.

I 64 procent af tilfældene brugte krænkeren mindst en måned på at kommunikere med offeret, før de mødtes.

Ofte er ofrene børn, der er socialt isolerede, har dårlig voksenkontakt eller på anden måde har svært ved at indgå i sociale aktiviteter.



Kilde: "Fra Kigger til Krænker?" af Ellen Høedt-Rasmussen med flere. Udgivet af Red Barnet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.