Hjælp til far, mor og barn

Når Victor på fire slår i børnehaven, og forældrene har problemer med at styre ham derhjemme, kan han og forældrene få støtte via forældreprogrammer og børnekurser. Internationale undersøgelser har vist, at programmerne hjælper. Og det er ikke kun, mens børnene er små. De får også en bedre uddannelse og et bedre kærlighedsliv, når de bliver voksne.

Det er især programmet 'De Utrolige År' (DUÅ), som har vist sig at have en positiv og varig effekt på børnene og deres forældre.

Programmet, som involverer både pædagoger, psykolologer og lærere, stammer fra USA, og i Europa er det særligt i Norge, man arbejder intenst med programmet. Her er resultaterne så positive, at Servicestyrelsen i Danmark netop er gået i gang med at undersøge, om de gode resultater også holder stik i Danmark, hvor 12 kommuner bruger programmet nu.

Resultaterne fra Norge viser, at to tredjedele af børnene ikke længere kan karakteriseres som havende adfærdsproblemer, efter at de og deres forældre havde gennemført programmet. Efter seks år var resultatet det samme. Og en forskningsoversigt foretaget af The Campell Collaboration over de mest solide internationale studier viser, at den tidlige indsats hjælper børnene med at styre uden om kriminalitet senere i livet.

På det politiske plan er der nu også kommet fokus på de forebyggende familieprogrammer. I år er der afsat knap 40 millioner kroner til programmerne på finansloven.

De 40 millioner kroner er en del af en samlet pakke på 100 millioner kroner, som skal styrke indsatsen over for unge med negativ adfærd.



Den nærende relation. 'De Utrolige År' refererer til alderen mellem to og ni år. Årene er utrolige, fordi børn i den alder gennemgår en gennemgribende udvikling i forhold til læring og udvikling af sociale og følelsesmæssige kompetencer. Og det sætter spor i deres videre liv.

Programmet, der er udviklet af den amerikanske psykolog Carolyn Webster-Stratton, består af et forældreprogram, et børneprogram og et daginstitutions- og skoleprogram.

I Danmark tilbyder 12 kommuner lige nu 'De Utrolige År' til familier med behov for ekstra støtte, men indtil videre findes kun forældre og børneprogrammet i Danmark.



De første. Ikast-Brande kommune var sammen med tre andre jyske kommuner de første, som 'importerede' programmet for fire år siden. Her består forældreprogrammet af 18-20 lektioner a to timer. Det foregår i en gruppe med 10-12 forældre. Børneprogrammet, som hedder 'Dinosaurusskolen', kører over 22 uger, hvor to-seks børn fra fire til otte år mødes en hel formiddag hver uge.

I Familie Huset i Ikast er psykolog Barbara Palmer koordinator på programmet. Barbara Palmer er uddannet forældregruppeleder inden for 'De Utrolige År' og samarbejder med Servicestyrelsen og programudviklerne i USA om at implementere programmet og uddanne nye forældregruppeledere i Danmark.

"Forældreprogrammet handler om positiv opmærksomhed, klare beskeder, grænsesætning og konsekvenser. Men mest af alt handler det om at opbygge en nærende og varm relation mellem forældre og børn," siger Barbara Palmer.

"Vi anbefaler blandt andet, at forældrene giver barnet 10 uforstyrrede minutter hver dag, hvor de leger, så barnet føler sig set og anerkendt af sin mor og far," fortæller hun.

Grundene til, at børn får adfærdsproblemer, og til at forældrene oplever, at de sidder fast i dårlige vaner med alt for meget skældud, kan være mange.

"Det kan handle om, at børnene er genetisk disponerede og for eksempel lider af ADHD eller andre opmærksomhedsforstyrrelser, det kan handle om en ubearbejdet efterfødselsreaktion, en svær familiesituation, eller det kan handle om, at forældrene generelt mangler redskaber til at håndtere barnets temperament. Men mere interessant end at gruble over årsagerne er det at fokusere på den nutidige og fremtidige situation og at arbejde positivt og handlingsorienteret frem mod gode problemløsninger," siger Barbara Palmer.

Det gør programmet ved at tilbyde forældrene nogle effektive redskaber på en overskuelig, struktureret og konkret måde.

Inden forældre og børn bliver optaget på et hold, bliver de visiteret af et medlem af teamet.

De skal udfylde en screeningstest om, hvordan de oplever deres barns adfærd. Derefter finder man ud af, om de vil have gavn af programmet.

"Der er en del læsestof knyttet til programmet, så hvis vi vurderer, at det er for meget for forældrene, eller at de ikke ville kunne fungere i en gruppe, henviser vi dem til PMT-programmet (se boks), eller tilbyder andre foranstaltninger," siger Barbara Palmer.



Analyser og belønning. Klokken er ved at være fem, og forældrene til aftenens session er begyndt at ankomme til Familie Huset. I køkkenet er maden ankommet, og snakken går lystigt.

"Vi starter hver session med et måltid aftensmad, så forældrene ikke behøver at stresse over madlavningen den dag," forklarer Barbara Palmer.

"Og de forældre, som ikke har nogle til at passe børnene, mens de går på kursus, får tilbudt børnepasning. Studier har vist, at madlavning og børnepasning kan være en hurdle for forældrene, og det kan være en grund til, at de enten ikke melder sig til eller opgiver undervejs", siger hun.

Forældrene er forskellige både med hensyn til alder, antal børn og baggrund. Men fælles for dem er, at de har problemer med deres barns adfærd, og at de har valgt at gøre noget ved det.

Sessionen er opbygget over forældreberetninger, rollespil og analyser af videoklip af børn og forældre i forskellige situationer.

Aftenens tema er 'ros og håndgribelige belønninger'. Hjemmearbejdet var, at forældrene skulle optrappe rosen over for børnene og hinanden, sådan at de også er gode rollemodeller.

"Vi har fået en mere positiv stemning derhjemme. Vores dreng er også begyndt at rose os og sig selv," fortæller en far til en dreng på tre. Moderen supplerer og fortæller, at sønnen ligefrem er begyndt at rose hende for at være en 'god kone'.

Gruppelederen på holdet er psykolog Jørgen Rathe. Sammen med en anden psykolog, som er under udannelse i programmet, leder han slagets gang. Under hele sessionen sidder han med et ark klistermærker i hånden. Hver gang en forælder har analyseret en situation eller berettet om, hvordan de nye redskaber har skabt en positiv situation mellem dem og barnet, får han eller hun et klistermærke på navnebadget.

"Det er med til at øge deres bevidsthed om, at belønning skaber motivation over for børnene," forklarer han.

"Princippet er, at rosen skal være konkret, så barnet ved, hvad det bliver rost for. Rosen forstærker dermed den gode opførsel. Ligesom begejstring i stemmen og berøring også forstærker rosen," siger han.

Gitte på 39 meldte sig på holdet, fordi hun havde problemer med at håndtere sin datter på fem år. Det gjorde ofte både mor og datter rigtig kede af det.

"Jeg har fået en hel anden forståelse for børn ved at gå her, og jeg har fået nemmere ved at bevare roen i pressede situationer," siger hun.

"Jeg manglede virkelig nogle redskaber til børneopdragelse. Både min mor og far var misbrugere, så jeg kunne ikke trække på erfaringer fra min egen barndom eller spørge dem til råds, da jeg blev mor," siger hun og tilføjer, at hun er glad for den opbakning, hun får af psykologerne, som ringer til alle deltagerne en gang om ugen, og spørger, hvordan det går.



Skildpaddeskjold og glaskugler. I den anden ende af kommunen, i Nørre Snede, mødes fire børnehavebørn næste formiddag for at gå i Dinosaurusskole.

En pædagog og en lærer står for den intensive undervisning af børnene. Forældrene til børnene i 'Dinoskolen' har gennemgået forældrekurset eller er i gang med kurset.

Der er plancher på væggene, og stolene er sat i en rundkreds. På én af stolene sidder tøjdukken Anton. Små skåle med børnenes navne står fremme ved siden af en beholder med kugler, som bliver brugt til belønning og 'vekslet' til små stykker legetøj, når skolen slutter.

I hjørnet er der en 'pausestol', som børnene skal sidde på, hvis de har behov for at 'køle af' og falde til ro. I det andet hjørne står en sækkestol parat til ét af børnene, som er særlig uroligt, og derfor ikke kan sidde stille på en almindelig stol i længere tid.

På 'Dinoskolen' handler undervisningen om, hvordan man får venner, forstår andre børns følelser, og hvordan man løser problemer og overholder regler. I dag handler det om, hvad man kan gøre, når man bliver sur - i stedet for at gøre noget dumt som for eksempel at slå.

Tøjskildpadden Sofus er kommet på besøg for at fortælle, hvad den gør. Når den bliver sur og ked af det, tager den en dyb indånding og trækker sig ind i et skjold, mens den tænker over, hvad den skal gøre. Måske skal den hente en voksen? Eller bare gå, så den ikke kommer til at gøre noget dumt.

"Vi arbejder med dukker og tøjdyr, fordi børn har nemmere ved åbne sig og få tillid til dem end til mennesker," siger Agnete Binzer, der er ressourcepædagog og er i gang med at blive certificeret som gruppeleder i programmet. Hun har, siden hun blev uddannet pædagog for seks år siden, arbejdet inden for specialområdet.

"Dinosaurusskolen lærer børnene strategier til at mestre sociale problemer og giver dem kognitiv træning sammen med andre ligeværdige," siger Agnete Binzer, som godt kan lide den faste struktur, som 'De Utrolige År' er bygget over.

"Det handler om belønning, ros, anerkendelse og en relationel tilgang til børnene. Vi belønner den gode opførsel og ignorerer den dårlige, så vidt det er muligt. På den måde arbejder vi anderledes, end pædagoger normalt arbejder. Selv har jeg ubevidst forstærket dårlig opførsel gennem årene ved at fokusere på den problematiske adfærd," siger hun og tilføjer:

"Andre pædagoger har undret sig over belønningssystemet og synes, at det minder om 'Haribo-pædagogikken', som man stoppede med for mange år siden. Men det handler om, at vi i første omgang laver en ydre styring af børnenes adfærd ved hjælp af belønningen. Når adfærden bliver adopteret og bliver til en indre styring, drosler vi ned, da den ydre belønning så ikke er nødvendig længere."

Efter hver session ringer hun til forældrene og fortæller, hvordan det er gået, og 'hvilke lektier de har for'. Pædagogerne i børnehaven bliver også briefet om, hvad børnene har lært og hvordan, så de kan støtte dem i dagligdagen.

"Det ville helt klart være en stor fordel, hvis man også kørte med programmet ude i institutionerne, så barnet kunne blive bakket 100 procent op, og flere børn kunne få glæde af metoderne. Vi håber, at udvidelsen af programmet bliver næste skridt på den vej," siger Agnete Binzer.



Andre Evidensbaserede Familie­programmer i Danmark

Servicestyrelsen anslår, at mindst 30 kommuner bruger et eller flere af programmerne.



HIPPY

Home Instruction for Parents with Preschool Youngsters (HIPPY) henvender sig i Danmark til forældre til børn mellem 5-6 år, som har begrænsede uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale ressourcer. Idéen til programmet stammer fra Israel, hvor det har været brugt i 40 år.

Formålet med programmet er at gøre børnene ligeså skoleparate som deres jævnaldrende.

Programmet er hjemmebaseret, og består af læringsmateriale, som en vejleder instruerer familien i at bruge. HIPPY indeholder også gruppeaktiviteter med andre forældre i samme båd.



PMT/PMT-O

Parent Managing Training (PMT) og Parent Managing Training-Oregonmodellen (PMT-O) er udviklet i USA. Metoderne henvender sig til familier med børn i alderen 4-12 år, som udviser en alvorlig udadrettet problemadfærd.

I modsætning til DUÅ er PMT baseret på individuel behandling af familierne.

Behandlingen består af samtaler og øvelser, der støtter og skaber et godt forhold forældre og børn imellem. PMT-O sætter fokus på familiens ressourcer, og udvikler nye måder at møde barnet på.

Metoden forbedrer familiesituationen og barnets trivsel i daginstitution og skole.



MST

MST står for Multisystemisk Terapi og stammer også fra USA.

Målgruppen er 12-17 årige med store adfærdsproblemer, som fx risikoadfærd ift. stoffer og alkohol, skoleproblemer og truende opførsel.

MST bruges som et alternativ, eller som supplement til døgnanbringelse.

Behandlingen består af en intens familiebehandling, som varetages af et team, der består af en vejleder og 2-4 terapeuter. Behandlingen varer mellem tre og fem måneder.



MTFC

I Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC)-programmet bliver børn og unge (fra 3-18 år) placeret hos en særligt uddannet plejefamilie i op til et år. Programmet kommer fra USA, men bliver også brugt i Canada og Sverige med stor succes.

Det henvender sig til børn og unge med store problemer - aggressiv adfærd, skolefravær og begyndende kriminalitet.

Mens barnet er anbragt, får både plejefamilien og de biologiske forældre massiv støtte af et specielt uddannet MTFC-team.



MultifunC

MultifunC er udviklet i et norsk-svensk samarbejde og henvender sig til unge med multipel risikoadfærd som fx kriminalitet, dårlige kammeratskabsrelationer og dårlig familiedynamik.

I mindst et halvt år bliver den unge placeret på en særlig MultifunC-institution, der afsluttes med et intensivt udslusningsforløb. Den biologiske familie og andre omsorgspersoner deltager i forældretræningsprogrammer efter PMT og MST-principperne.

Programmet vil blive etableret i DK for første gang i år. Der er afsat 56 millioner på finansloven til projektet. Servicestyrelsen holder udbudsrunde senere på foråret.

Kilde: Servicestyrelsen