Historiefortælleren: Nærimg for sjæl og sprog

Når børn og voksne samles om eventyr og fortællinger og for en stund lukker hverdagen ude, giver det rum for fordybelse og skabelse af en særlig relation mellem pæda­gog og børn. Det fortæller Lene Brok, som er professionel fortæller, forfatter og cand.psych.

»Historiefortælling skaber et særligt rum af koncentration, stilhed og intens oplevelse. Samtidig er der et fantatisk nærvær i fortællingen. Især når man lægger bøgerne væk og fortæller en historie, som man har øvet sig i og udvalgt til netop den gruppe børn, kan man udvikle relationen til børnene og give dem lyst til at udtrykke sig sprogligt fortællende,« siger hun.

Lene Brok mener, det er vigtigt, at man benytter sig af flere genrer af fortællinger. Både folkeeventyr, livsfortællinger om egne oplevelser og fantasifortællinger rummer elementer, som børnene kan udvikle sig af, men på forskellige måder.

»Folkeeventyrene rummer menneskelig visdom og erfaringer, som barnet kan spejle sig i. Livsfortællingerne lærer barnet, hvordan det kan fortælle om sit eget liv. Og fantasifortællingerne stimulerer barnets fantasi og fortælleglæde,« siger hun.



Et pædagogisk redskab. Lene Brok har de seneste mange år arbejdet som fortællekonsulent og undervist pædagoger i historie­fortælling som pædagogisk metode. Her sætter hun fortælleprocessen i system og arbejder med at stimulere børnenes kropslige, mundtlige og skriftlige sprog.

»At sætte sig sammen om en bog styrker det skriftlige sprog, selv inden børnene kan læse, men det ville være synd, hvis man undlod den mundtlige stimulering. Når man lægger bogen væk, bliver man pludselig 100 procent nærværende og har øjenkontakt med børnene,« siger hun.

Netop nærværet er vigtigt for børnene, og når de selv får lov til at komme med input til eller fortælle en historie, bliver de samtidig anerkendt.

»De lærer en måde, hvorpå de kan fortælle om deres eget liv og føler sig hørt. Det styrker både identiteten og selvfølelsen«, siger Lene Brok.



Ole bliver til Dennis

Ole Nielsen har netop udgivet bogen ’Dennis’ dramatiske dage – Flødeskumsedderkoppen og andre røverhistorier’, hvor de fantasifulde fortællinger om ham selv og hans barndom er omformet, så de handler om drengen Dennis.

Bogen indeholder fem af Ole Nielsens bedste fortællinger, som kan læses i rækkefølge eller hver for sig. Målgruppen er 6-10-årige.



Oles Nielsens fortælleråd

• Planlæg historien i forvejen, og øv dig hjemmefra.

• Tag udgangspunkt i noget, der er sket i virkeligheden.

• Overdriv.

• Lad handlingen udspille sig i nærområdet, som børnene kender.

• Vær ikke bange for at spørge børnene om idéer og input, hvis du går i stå undervejs.

• Vær nærværende. Så er du meget sjovere.

• Spring ud i det.



Hvem er Lene Brok?

Lene Brok er cand.psych., forfatter og fortællekonsulent i Herlev Kommune. Hun arrangerer fortælleværksteder for børnehavebørn, optræder med fortællinger og afholder kurser og foredrag om at fortælle for både børn, unge og voksne.



Lene Broks fortælleråd

For store vuggestuebørn

• Sange og sanglege. Simple historier som formel- eller remseeventyr, hvor den samme begivenhed eller handling gentages mange gange, for eksempel ’De tre bukkebruse’.

For børnehavebørn

• Fra 3-4-års-alderen forstår børn at skelne fortællingen fra virkeligheden. Folkeeventyr er oplagte, fordi de med ’der var engang’ og ’de levede lykkeligt’ skelner klart mellem virkelighed og fortælling. Samtidig indeholder folkeeventyr gentagelser i form af handlinger, karakterer og temaer, som ofte går igen fra eventyr til eventyr. Husk en god slutning og forløsning til sidst i historien.

For skolebørn

• Myter, dilemmaeventyr og fantasihistorier er oplagte. Skellet mellem virkelighed og fantasi behøver ikke være så skarpt. Børnene begynder at forstå ironi og synes det er sjovt, når historierne er pinlige, fjollede eller let grænseoverskridende.

FORTÆL! Bland højtlæsning og mundtlig fortælling, og fortæl både gamle eventyr, myter, livshistorier og fantasifortællinger.