Henvist til kost og spand

Ledige pædagoger skal kunne tåle en del faglige ydmygelser og må lære at bide sig i læben, når de havner i job med løntilskud i landets daginstitutioner.

For pludselig er de ikke længere ligeværdige med deres kolleger, som de ellers både deler uddannelse og fagforbund med.

"Man føler sig som en andenrangs medarbejder," forklarer en af de berørte, 56-årige Lene Nielsen, som for et par måneder siden blev anvist et løntilskudsjob i institutionen Præstebakken i Maribo på Lolland.

Hun understreger, at hun ikke har noget at udsætte på de 11 fastansatte kolleger eller lederen på stedet, Pia Ulrich Jensen. Alle er søde og rare.

"Det er ikke personerne, men systemet den er gal med," siger Lene Nielsen og forklarer, hvordan det fra første arbejdsdag begyndte at knirke.

Det var noget med værdigheden, den faglige og menneskelige stolthed. Når hun møder ind om morgenen, bliver hun hver dag mindet om sin status. På tavlen bliver hun nemlig ikke præsenteret for forældrene som pædagog, men som i løntilskud.

"Hvorfor nu det, når jeg vitterlig er pædagog og har været det i mange år? Jeg har prøvet at få det ændret, men nej. Sådan er reglerne," fortæller hun.

Mange andre ting undrede hende. For eksempel den liste over arbejdsopgaver, som hun modtog før ansættelsen. Det lød mere som et job for en rengøringsassistent end for en pædagog.

Ganske vist blev det indledningsvis fastslået, at hun skulle udføre pædagogisk arbejde. Men desuden var der en masse praktiske pligter nedfældet. Blandt andet rengøring af reoler, garderober, krybber, tørreskabe, køleskabe og ovne. Ifølge den detaljerede liste skulle hun også vande blomster, skifte og vaske sengetøj, fylde og tømme opvaskemaskine og tørre borde af og feje.

Især én ting irriterede hende. Af ansættelsespapiret fremgik det, at hun var ansat som pædagogmedhjælper.

"Jeg er pædagog. Ligesom en tømrer er tømrer. Den faglige stolthed er man nødt til at værne om," siger hun.



Persona non grata. Efterhånden, som ugerne er gået, er hun blevet mere og mere glad for Præstebakken, hvor hun skal være i 6 måneder. I alt 26 uger i løntilskud og 4 uger i praktik.

Hendes pædagogiske idealer flugter perfekt med stedets, og hun føler sig omgivet af engagerede kolleger, der sætter en ære i at være gode til deres job. Lederen er hun også på god fod med.

"Det er faktisk verdens bedste institution," lyder det uden forbehold fra hende.

Desto mere piner det hende, at hun er udelukket fra specifikke dele af fællesskabet. Hun er således persona non grata til stuemøder og personalemøder, ligesom hun heller ikke må deltage i forældresamtaler.

"De ting generer mig. Jeg er et udpræget mødemenneske og meget demokratisk indstillet. Personalemøderne er en vigtig del af vores arbejde, fordi man her får drøftet de pædagogiske principper, får vendt faglige emner og ikke mindst bliver orienteret om ting, der kan have stor relevans for vores daglige omgang med børnene."

På de punkter føler Lene Nielsen sig dårligere klædt på end kollegerne.

"Det er utroligt værdifuldt for mig at vide, om der skal tages særlige hensyn til lille Ole, fordi hans forældre er midt i en dramatisk skilsmisse. Ved jeg ikke det, kan jeg komme til at stille krav til ham, som måske er uhensigtsmæssige. Nogle ting får jeg ganske vist at vide efter møderne, men slet ikke alt, og jeg får ingen fornemmelse for, hvad der kan ligge bag forskellige reaktionsmønstre hos børnene."

Men er man ikke nødt til at have særlige regler for folk i løntilskud? Mange af dem er jo ikke uddannede pædagoger og kan komme til at trampe rundt i tingene.

"Det er klart, at der kan være særlige problematikker med folk, der ikke har vores viden om for eksempel reglerne for fortrolighed. Men det kender jeg jo alt til," svarer Lene Nielsen.



Ledige udnyttes. Forskelsbehandlingen strækkes langt ud. I modsætning til de 11 fastansatte må hun således ikke være alene med børnene på legepladsen. Hun må heller ikke tage telefonen. Hun opfordrer til en intern debat om emnet.

"Jeg mener, det er vigtigt, at vi pæda­goger får talt det her igennem. Vi kommer ikke uden om, at der med den hastigt stigende ledighed vil komme flere og flere uddannede pæda­goger ud i løntilskud, og derfor bør reglerne for deres deltagelse i for eksempel personalemøder redefineres," siger hun.

Lene Nielsen blev ledig i forbindelse med, at hun flyttede for at komme tættere på sine børnebørn. Siden har hun søgt et hav af job og har været igennem et 'temmelig nyttesløst' job-kursus. Hun er optimistisk af natur, men er ved at være en smule mistrøstig.

"Der har været mellem 80 og 200 ansøgere til de stillinger, jeg har søgt. Jeg er ved at være oppe i alderen og hører ikke til de billigste at ansætte. Derfor er det svært."

Tror du, at kommunerne udnytter pædagoger i løntilskud til at spare penge?

"Det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det er dét hele øvelsen går ud på. Nogle steder har de jo nedlagt pædagogstillinger i massevis."

Du arbejder 37 timer om ugen og får 16.000-17.000 kroner ud af det om måneden. Dine kolleger får 10.000 mere i lønningsposen. Er det rimeligt?

"Jeg er slet ikke misundelig på dem. For mig handler det her ikke om penge, men om principper."



På gennemrejse. Lenes daglige chef, Pia Ulrich Jensen, er glad for, at Lene tager hul på debatten.

"Lene og jeg har talt om det her flere gange, og jeg er fuld af beundring for, at hun går ind i debatten. Det er fantastisk. For det er et emne, der er vigtigt at få belyst."

Men hvorfor må hun ikke deltage i personalemøder?

"Det skal vi måske også - helt overordnet - se at få drøftet igennem. Det er jo nyt, at vi begynder at få faguddannet personale ud på den her måde, og måske er der behov for at se på reglerne. Omvendt bliver vi altså nødt til at have forskellige regler for fastansatte og for folk på gennemrejse."

Lene må heller ikke være alene med børnene på legepladsen, selvom hun er uddannet pædagog og har været det masser af gange i sine tidligere job. Er det en fornuftig regel?

"Igen er det lettere at udtale sig generelt. Og overordnet er jeg nødt til som leder at sikre mig, at det kun er fastansatte, som påtager sig det ansvar. For hvad nu hvis der skete en ulykke? Så ville jeg være nødt til at forklare, at det var en løntilskudsperson på gennemrejse, som havde eneansvaret."

Har du haft det skidt med at fortælle Lene, at der gælder andre regler for hende end for de fastansatte?

"Nej, for det har ikke noget med hende at gøre som person. Hun er en meget dygtig pædagog. Men sådan er reglerne. Vi er brikker i et spil, og hverken jeg eller Lene kan egenhændigt gå ind og ændre de her ting. Det kræver en overordnet diskussion af principperne."

Tror du, at kommunen spekulerer i at sende Lene ud i løntilskud for at spare penge?

"Der er under alle omstændigheder tale om en skjult opnormering, og det er klart, at hvis jeg skulle stå i den situation, at en af mine faste medarbejdere gik hen og blev langtidssyg, så ville jeg ikke få brug for en vikar, nu da jeg har en pædagog ekstra."

Hvad er det vigtigste i forhold til at tage imod folk i løntilskud?

"At de føler sig værdigt behandlet. Værdigheden er utrolig vigtig at have med i det hele."



FAKTA OM LØNTILSKUD



§ Du skal søge job

Ansættelse med løntilskud er et tilbud for ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere med ret til at blive aktiveret.

Hvis du bliver ansat i job med løntilskud, skal du stadig være tilmeldt jobcentret, og du skal stadig søge aktivt efter ordinært arbejde.

Formålet med tilbuddet er, at det fører til en fast stilling, dog ikke nødvendigvis hos den arbejdsgiver, hvor du er ansat med løntilskud.



§ Du får dagpenge

Hvis du bliver ansat med løntilskud i en offentlig virksomhed, eksempelvis en børneinstitution, kan din løn højst svare til din dagpengesats. Du kan desuden få befordringsgodtgørelse, hvis den daglige transport mellem bopæl og arbejdsplads overstiger 24 km.

Som ansat med løntilskud er du omfattet af samme lovgivning som ordinært ansatte.



§ Kommunen må ikke erstatte fastansatte

Forskellige regler skal sikre, at arbejdsgiverne ikke misbruger ordningen.

Ifølge loven skal der for eksempel være tale om såkaldt merbeskæftigelse, og der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og personer med løntilskud. Repræsentanter for de ansatte skal endvidere medvirke i ansættelsen af løntilskudsansatte.