Hellere bedre forhold end takt og tone

Århus Kommune har netop skudt et projekt i gang, der skal forbedre omgangstonen i både daginstitutioner og skoler. Tanken er, at både forældre, børn og medarbejdere skal have gavn af helt tydelige krav og forventninger om adfærd og kommunikation. Projektet hedder "Code of Conduct", der er et regelsæt for god takt og tone, og det skal i det kommende år køre som et pilotprojekt i fire skoledistrikter i det vestlige Århus.



Helt konkret gennemføres projektet i to spor. Et medarbejderspor og et forældre/bestyrelsesspor. På hver enkelt institution og skole skal medarbejdere og forældre/bestyrelser finde frem til et sæt regler for en god hverdagsetik, og de to spor skal derefter kobles sammen til et fælles regelsæt for, hvordan man ønsker, stedets "Code of Conduct" skal se ud.

"Målet er at forbedre hverdagen på institutionerne og i skolerne. Vi skal lære noget om, hvordan vi kommer i dialog med forældre og børn, og vi skal tale åbent om forventninger og spilleregler overfor hinanden. Hvad kan forældre forvente af pædagoger og omvendt," forklarer områdechef Ole Ibsen fra kommunens Børn og Unge-forvaltning. Han er ankermand for område 13 - betegnelsen for det område, der er udpeget som forsøgsområde, som består af Tilst, Ellekær, Skjoldhøj og Sabro-Korsvejens skoledistrikter.



"Det handler også om at sikre, at personalet får plads til at udføre deres arbejde. Jeg tænker og hører også, at pædagoger og lærere efterlyser klare og tydelige aftaler om adfærd," fortæller Ole Ibsen.

I april/maj 2008 skal alle medarbejdere i område 13 deltage i et "Code of Conduct" møde med Børn og Unge-forvaltningen for at sikre ejerskab og implementering i hele området.



Ikke hørt og taget alvorligt. Men der gør Århus Kommune regning uden vært. For som pædagog i område 13 har man vanskeligt ved at tage ejerskab for "Code of Conduct"-projektet.

Fællestillidsmand Peder Nielsen fra Tilst SFO har drøftet projektet med sine kolleger, og han er ikke i tvivl om dommen:



"Det er et udmærket initiativ, men erfaringen siger, at projekter, der kommer fra toppen, ikke er så gennemtænkte i implementeringen. Der er her tale om en topstyret profilering af kommunen, hvor vi ikke er blevet spurgt. Det havde ellers været god etik! På et tidligt stadie burde der have været en høringsrunde, der kunne give os en følelse af at blive hørt og taget alvorligt. Det er en forudsætning for at kunne føle og tage medejerskab, hvilket igen er vigtigt, for at det kan rykke noget," mener Peder Nielsen.



Han tror i øvrigt ikke, at regler for god etik på institutionerne vil skabe bedre vilkår for hverken børn, forældre eller ansatte.

"Jeg savner, der er politikere, der lytter og tager os alvorligt. Man griber slet ikke fat om nældens rod. Hallo! Se på de forhold, man byder både børn og personale. Børnegrupperne er store, og personalenormeringen er elendig. Hos os har vi omkring 400 børn, der skal passes af 30 ansatte. Og hør støjniveauet, og se skidtet i krogene... Det er årsag til dagligt stress, og det kan være årsag til dårlig opførsel. Blandt børnene opstår der let sammenstød, og vi føler os mere som en konfliktløser og politimand end som pædagog. Der er ikke tid og overskud til spændende aktiviteter, og man må skrue ned for ens ambitionsniveau. Det er psykisk belastende. Man skal være hårdhudet for at kunne arbejde som pædagog."



Kan "Code of Conduct" ikke være et skridt i den rigtige retning?

"Det er bestemt vigtigt, at vi får snakket om de forventninger, vi har til hinanden. Det kan fjerne nogle af årsagerne til misforståelser."

"Det er også fint, at man bliver mere bevidst om, hvordan man taler til hinanden. Der kan godt være en hård tone mellem børnene, men generelt er det ikke et problem hos os."



Vil ikke fjerne presset. Socialrådgiver Tove Toft fra BUPL Århus får hver uge fem nye henvendelser fra medlemmer, der føler sig syge af stress. De sager, der handler om arbejdsrelateret stress, fylder mest.

"Når pædagogerne kommer til os, er de rigtig syge. Af hensyn til deres kolleger har de holdt ud længe, før de må give op. Nogle er så syge, at deres stress er blevet til en depression, og nogle er så syge, at de aldrig kommer tilbage til faget. De stressramte fortæller, at de ikke føler, at de slår til som pædagoger. I stedet for at gøre det de er uddannede til og gode til, handler det om at slukke ildebrande og bare få dagen til at køre," fortæller Tove Toft, der understreger, at de sidste store besparelsesrunder i kommunen har slået benene væk under mange medlemmer. Der kommer i dag mange flere sygemeldinger end tidligere.



"Der er skåret ned, samtidig med at pædagogerne er blevet pålagt nye opgaver. Det bliver de syge af. Nu starter så endnu et topstyret projekt som et ekstra krav til de ansatte. Det kan blive svært at finde ro og overskud til det. Vel er der børn og forældre, der ikke taler ordentligt, og forventninger, der ikke kan indfries, men det er ikke et væsentligt problem, når man taler om dårlige forhold for børn og ansatte. Det er andre ting, som ikke ændrer sig med en bedre omgangstone. Jeg tror ikke, at et projekt som "Code of Conduct" vil give en mindre presset hverdag på institutionerne. Det er i hvert fald ikke det, jeg hører."