Handicaplegetøj: Firma sætter bamse i kørestol

Kunne man forestille sig et dukkehus, hvor trappen er skiftet ud med en rampe, spisestuen er møbleret med kørestole, og sengen er udstyret med et elektrisk vendelagen?

Måske er det fremtidsprojektet for det engelske legetøjsfirma Trendy and Handy at kaste sig over et dukkehus til børn, der ikke kan identificere sig med toptrænede Barbie og Ken.

I hvert fald synes firmaet Trendy and Handys danske samarbejdspartner, Birthe Østerbye, at firmaet har udfyldt et hul på det danske legetøjsmarked ved nu at lancere bamsen John og dukken Tilly, der sidder i kørestol.

"Alle børn leger identifikationslege, men børn i kørestol kan ikke identificere sig med de samme dagligdagslege som andre børn. Andre børn leger "så gik jeg ned i byen og handlede", men de børn går jo ingen steder," forklarer Birthe Østerbye.

"Nu kan de lege, at mor skubber kørestolsdukken ned i byen. Dukken kan stejle i kørestolen, og de kan lege de små hverdagssituationer, hvor de skal have tøjet af, mens de sidder i kørestolen, eller de skal fra kørestolen og over i et andet møbel," forklarer Birthe Østerbye. Hun er uddannet folkeskolelærer og har tidligere arbejdet på specialskoleområdet.

"Dengang fik vi forespørgsler fra forældrene om legetøj designet specielt til handicappede børn, og der er også flere legeteker, som har købt dukken og bamsen," siger hun.

Produkterne kom til Danmark fra England for få uger siden. På Legeteket i Hillerød husker man pressemeddelsen, men Legeteket, som udlåner legetøj til børn med særlige behov, har endnu ikke taget stilling til, om man vil anskaffe sig legetøjet. Den vagthavende pædagog mener, at der mangler den slags legetøj på det danske marked, og når hun kigger på sine hylder med legetøj til handicappede børn, er det mere specielle legetøj noget, hun har skaffet hjem fra Tyskland, Holland og England, hvor Dukke Tilly og Bamse John også er produceret. Hun mener dog, at børns valg af legetøj er meget individuelt. Bare fordi et barn sidder i kørestol, vil barnet ikke nødvendigvis synes om dukken i kørestol.



Uinteressante dukker. Samme erfaring har daginstitutionsleder i Børnehuset Himmelblå i Tingbjerg, Joan Larsen, gjort sig. I 2000 arbejdede institutionen målrettet med integration. De havde dengang 60 procent tosprogede børn, og et led i integrationsprojektet var indkøb af brune dukker, som børnene med mørk hud skulle kunne identificere sig med.

"Ikke så mange af vores mørke børn syntes, de dukker var interessante. Det var de danske børn, som fandt dem mest attraktive," siger Joan Larsen, der mener at børn hellere vil lege med det, der er modsætningsfyldt i forhold til dem selv.

"I dag har vi droppet de brune dukker, og vores børn elsker at lege med de langbenede og lyshårede Barbie dukker ligeså meget som alle andre børn," siger daginstitutionslederen.

Hun kunne dog godt forestille sig, at en dukke i kørestol ville være god til en snak om, hvorfor nogle børn sidder i kørestol, og hvad en kørestol er.

"En af vores dukker havde briller, og det var meget mere interessant end dens hudfarve. Børnene havde aldrig set en dukke med briller, og så fik vi en snak om, hvad det betød for dukken, at den ikke kunne se så godt. For nogle af vores børn, der ikke er gode til dansk, betød det, at de lærte ordet briller. Det samme kunne jeg bruge en dukke i kørestol til," siger Joan Larsen.



Psykologisk misforståelse. Nyhedens interesse og det anderledes i, at en dukke sidder i kørestol, er også begrundelsen for, at legetøjsforsker og forfatter til utallige bøger om børns leg, Jørn Martin Steenhold, giver Bamse John og Dukke Tilly tre-fem års levetid på det danske legetøjsmarked.

"Det nye og anderledes er altid sjovt," siger han, men mener ellers, at man går galt i byen ved at lancere handicappet legetøj til handicappede børn.

"De skulle hellere lancere legetøjet til børn generelt, for børn leger ikke for at lege sig selv. De prøver roller af og er utrolig nysgerrige, fordomsfri og opmærksomme væsener, som leger for at finde ud af, hvad det er for en verden, de er sat ind i," siger han og kalder det en psykologisk misforståelse, at børnene ønsker legetøj, som de kan genkende sig selv i.

"Leg er historiefortælling, og når børn leger, opbygger de en fortælling med et handlingsforløb. Med det her legetøj kan almindelige børn finde på en handling, der går på, at en eller anden har fået sit ben i klemme og derfor er i kørestol. Handicappede børn derimod vil hellere lege det stik modsatte. De vil have legetøj der kan hoppe og springe rundt, for det er jo deres store drøm og det, der er anderledes for dem," siger Jørn Martin Steenhold.



Ville ikke lege med dukke. Jørn Martin Steenhold drager paralleller til andre typer legetøj, som oprindeligt var tiltænkt subkulturer. Eksempelvis en syrisk produceret Barbie dukke, som er viklet ind i et tørklæde efter islamiske forskrifter.

"Dukken er lanceret til muslimske indvandrerbørn i USA, men danske Camilla leger jo også med tyrkiske Fatima og vil have ligeså stor glæde som indvandrerbørnene af at lege med dukken," siger Jørn Martin Steenhold.

Legetøjsforskeren gjorde samme erfaring med sin yngste datter, der er adopteret fra Korea.

"Jeg købte en smuk, japansk, sorthåret dukke til hende, men det var den eneste, hun ikke ville røre."

"Og min ældste datter, der i dag er 37, havde på tv set, at sorte børn i Afrika sultede, så ingen dukke blev passet og plejet så meget som hendes brune dukke," fortæller han.