Hærværk: Klubber kan forebygge bål og brosten

Brændte biler og brosten i butiksruder. Nørrebro er igen kommet i fokus, og urolighederne har spredt sig til resten af landet.

Visitationszoner, Muhammedtegninger og racisme fra politiets side er nogle bud på, hvorfor urolighederne er opstået.

Men der findes også en anden forklaring på problemerne: De unge - fortrinsvis drenge - mangler steder at være i deres fritid. Det fremgår af det åbne brev, der blev underskrevet af "Drengene fra Indre Nørrebro" og stod i Politiken 19. februar.



"I medierne udtaler man sig om, at det handler om hashhandel og arbejdsløshed som har medført kedsomhed i vores ferie. Hvilket er utrolig langt fra virkeligheden, da størstedelen af os er under uddannelse eller i arbejde. I vores fritid er vi nødsaget til at opholde os på gaden, da der ikke findes tilbud til os...", stod der.



Pauline Ansel-Henry, som er konsulent i BUPL's pædagogiske team, mener heller ikke, at kommunerne prioriterer klubberne højt nok, selvom undersøgelser har vist at de har en vigtig funktion.



Klubberne kan kun udfylde den funktion, hvis kommunerne prioriterer dem højt. Hun peger på, at arbejdet med udsatte unge kræver kvalificeret og erfaren arbejdskraft. Men klubberne får færre og færre fuldtidsstillinger, og så er arbejdet ikke længere attraktivt. Desuden mener hun, at tillæggene for at arbejde om aftenen ikke er høje nok.



"Ingen gider gå rundt på gader og stræder og få sten i hovedet om aftenen, hvis de ikke får en ordentlig løn. Når det bliver sværere at rekruttere arbejdskraft, så falder kvaliteten også," siger Pauline Ansel-Henry.



For dyrt at gå i klub. Men én ting er at skaffe den rette arbejdskraft. En anden ting er at få de unge til at komme i klubberne. De seneste år er flere og flere klubber blevet flyttet ind under ungdomsskoleloven, hvor der ikke er en øvre grænse for, hvad kommunerne må tage i kontingent. Før hørte disse klubber under dagtilbudsloven, hvor kommunerne højst må tage 20 procent i brugerbetaling. Det betyder, at mange unge ikke længere har råd til at komme i klubberne, og at medlemstallet styrtdykker.



Fritids- og ungdomsklubben Kloden på Nørrebro kender konsekvenserne af en stigning i kontingentet. Her var det tidligere gratis at komme i klubben, men det sluttede i 2006, hvor der blev indført kontingenter fra 50-550 kroner om måneden - afhængig af børnenes alder. Brugerbetalingen betød, at 74 ud af 180 børn og unge meldte sig ud.



De unge flakker rundt. Pauline Ansel-Henry mener også, det er et problem, at nedskæringer og mangel på personale medfører kortere åbningstider i klubberne. Det betyder, at de unge flakker mere rundt i gaderne.



Det billede genkender de i Samuelsgårdens Fritidscenter på Nørrebro.

"For et par år siden blev der skåret i vores åbningstid, så vi nu kun har åbent til klokken 17. Det kan vi godt mærke. Nu render vores "store" drenge rundt i gaderne i stedet for at være her," siger afdelingsleder Lisbeth Strandvad, Samuelsgårdens Fritidscenter.

Hun møder ofte unge fra de nedlagte klubber, der er kede af, at de har mistet deres værested.



"De er rigtig gale og aner ikke, hvad de skal gøre. Mange har slet ikke fortalt deres forældre, at deres klub er lukket," vurderer Lisbeth Strandvad.

I BUPL mener Pauline Ansel-Henry, at der er mange gode eksempler på, at et højt prioriteret klubarbejde virker. Men hun så også gerne, at indsatsen blev mere jævn, så der ikke kun blev sat ind, når der er bål og brand i gaderne.



"Der skal være ordentlige fritidsklubber i hvert enkelt byområde, der både har ressourcer nok i hverdagen og overskud til at sætte ekstra ind, når der er brug for det," siger hun.

Et godt eksempel er klubarbejdet i Vollsmose, hvor et højtprioriteret og systematisk samarbejde mellem, politi, klubmedarbejdere og forældre nu bærer frugt:

Vollsmose har næsten været usynlig i medierne under de seneste uroligheder.





I 2000 afsatte Folketinget 50 millioner kroner til den såkaldte "klubudviklingspulje", der blev brugt på 18 forskellige klubprojekter landet over. Formålet med projektet var at styrke klubarbejdet med socialt udsatte børn og unge. Evalueringen af projektet var positiv og viste, at klubberne virker forebyggende i forhold til udsatte unge.

Se evalueringen på:

www.bupl.dk - pædagogik - klubarbejde - Klubbernes potentiale