Hård start for folkeskolereform. Svære vilkår for skolepædagoger

To måneder efter danmarkshistoriens største reform af folkeskolen er trådt i kraft, gør en ny BUPL-undersøgelse status på pædagogernes rolle og plads i skolen.

Undersøgelsen er gennemført i oktober 2014 blandt 1.605 skole- og fritidspædagoger og viser på den positive side, at pædagogerne fra start har fået en solid plads i skolen. 83 procent af pædagogerne svarer, at de har fået flere timer i børnenes under­visning som følge af folkeskolereformen, og gennemsnitligt deltager pædagogerne i undervisning i knap 20 timer ugentligt. Pædagogernes timer ligger især i den understøttende undervisning i 0. til 3. klasse, men også på de ­højere klassetrin er pædagogerne med. Dertil inddrages de mange steder i lektiehjælp og faglig fordybelse.

Den øgede inddragelse af pædagoger i skolen glæder BUPL’s formand, Henning Pedersen.

»Vi har været positive over for reformens tankegang om, at man i skolen kan drage mere nytte af pædagogernes faglighed. Derfor er det glædeligt at se, at pædagogerne i den grad er braget igennem,« siger han.

Men BUPL-formanden understreger også, at pædagogernes lykke ikke er gjort med en plads på en skoles matrikel.

»Det handler ikke om bare at være med i skolen. Det handler om, hvad pædagogerne bliver sat til at lave, når de er med, og hvilke arbejdsvilkår de har. Og her viser vores undersøgelse, at der alt for mange steder er direkte uacceptable vilkår,« siger han.



Savner tid og indflydelse. I undersøgelsen siger knap en tredjedel af pædagogerne, at de ikke deltager i planlægningen og evalueringen af undervisningen. 4 ud af 10 har ikke indflydelse på deres arbejdsopgaver eller arbejdstid. 6 ud af 10 har utilstrækkelig tid til at forberede den undervisning, de er med i. Og knap halvdelen oplever ikke at have adgang til ledelsesmæssig sparring. Deltagerne i undersøgelsen har også kunnet kommentere frit, og mange kommentarer handler om oplevelser af stress og uklarhed i arbejdet, dårlige samarbejdsbetingelser og manglende tid til faglig kvalitet.

De tydelige tegn på dårlige arbejdsvilkår bekymrer Henning Pedersen.

»Det er for mange og for store problemer til, at det alene handler om startvanskeligheder i den nye skole,« siger BUPL-formanden, som mener, at Kommunernes Landsforening (KL) burde give kommunerne en opsang, så vilkårene for medarbejderne kan blive forbedret.

Men Michael Ziegler, formand for KL’s Løn og Personale­udvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune, afviser at diktere kommunerne, hvordan de skal implementere folkeskolereformen. Han hæfter sig ved det flertal i BUPL’s undersøgelse, som beskriver arbejdsvilkårene positivt. Og han kalder det ’forventeligt’, at mange medarbejdere vil opleve svære arbejdsvilkår, når man foretager den hidtil største omlægning af folkeskolen.

»Så kører alt jo ikke i olie fra dag et. Sådan er det jo med alle store organisationsforandringer. Man skal have tingene til at fungere og lære at arbejde på nye måder, og derfor vil man den første tid måske ikke føle, at det er lige så godt, som det var før,« siger Michael Ziegler.



Fuldt fokus på reformen. Han forsikrer, at alle 98 kommuner har fuldt fokus på at få reformen op at køre, men medgiver også, at der fra skole til skole er forskel på, hvor godt man er kommet fra start.

»Det ser jeg også i min egen kommune. Og det er naturligt, at man har grebet reformen forskelligt an, men så må dem med de dårlige erfaringer nu lære af dem med de gode,« siger Michael Ziegler.

Henning Pedersen glæder sig over de steder, det går godt, og anerkender, at reformen skal løbes i gang. Men han mener, at kommunerne og skoleledelserne mange steder kunne have forberedt sig bedre.

»Man finder sine ben hen ad vejen, men det kan ikke være meningen, at vores medlemmer skal lægge ryg til dårlig forberedelse og dårlig ledelse,« siger BUPL-formanden.

Han kritiserer, at Folketinget først vil evaluere folkeskole­reformen i 2017 og opfordrer til, at det i stedet gøres løbende og allerede efter reformens første år.

»Vi vil i BUPL følge op med nye undersøgelser og over for politikerne påpege de problemer, vi ser. Hvis ikke der tages hånd om dem, risikerer vi, at pædagoger og lærere går ned med stress og får problemer med det psykiske arbejdsmiljø,« siger han.