Guld fra gamle dage

Børnehaven Kong Christian den 9. og Dronning Louises Guldbryllupsasyl - ikke et navn, der passer godt til en hurtig telefonbesked eller en børnemund, der lige har lært at udtale 'Lynet McQueen'. I daglig tale bliver den aarhusianske børnehave da også kaldt Guldbryllupsasylet.

Pædagogisk leder Louise Lund Rasmussen har, siden hun trådte til som leder for et år siden, konsekvent brugt det gamle navn. Der har ellers i en tid været lidt navneforvirring i børnehaven. Når man ringer til institutionen, får man en flink telefonmand i røret, der byder velkommen til Sankt Pauls Gades børnehave. Det skal laves om, for Louise Lund Rasmussen er glad for det lange, gamle navn.

"Der er fundet på mange børnehavenavne, som klinger af at være et sted med børn. Det gør vores navn måske ikke helt, men det indikerer en historie bag navnet. Der er personlighed over at hedde Guldbryllupsasylet," siger Louise Lund Rasmussen.



Guldbørn. Børnehaven har navn efter Kong Christian den 9. og Dronning Louises guldbryllup, der blev fejret i det ganske land den 26. maj 1892. Børneasylet åbnede dørene for byens dårligt stillede børn samme dag, som det standhaftige ægtepar trak i festtøjet og lod sig hylde af undersåtter og familiemedlemmer fra de europæiske kongehuse.

Mærkedagen blev fejret i hele landet med lys i vinduerne, karettur, æresporte, jubilæumsmønter, mindemonument, springvand og hvad, der ellers hører til af kongerøgelse og royale ritualer.

I Aarhus kunne komiteen bag det nye børnehus glæde sig over, at 10 års arbejde for at oprette et asyl i den dengang nye bydel Frederiksbjerg nu var slut. I de første år husede murstensvillaen omkring 50 børn. I dag, 119 år senere er institutionen rammen for 65 børnehavebørn. Nutidens normering er en del bedre end dengang, de 50 asylbørn blev passet af en diakonisse og hendes hjælper.



Velset pligt. Guldbryllupsasylet er ikke den eneste institution, der er blevet oprettet af en gruppe socialt engagerede borgere med penge på kistebunden, fortæller Bodil Olesen, museumsinspektør for Kvindemuseet i Danmark.

"Rigtig mange af borgerskabets kvinder åbnede deres hjem for børn, der ellers ville have løbet rundt på gaden, og de kaldte det et asyl. Asylerne går fra en enkeltpersons aleneydelse til noget institutionsagtigt. Tendensen tager rigtig fart i 1880'erne, og det stiger voldsomt i 1890'erne og efter 1900," siger Bodil Olesen.

I denne periode blev det synligt, at mange var flyttet til byerne for at få arbejde på de nye arbejdspladser, som industrialiseringen havde skabt. Ikke alle forældre kunne få passet deres børn hos nabokoner eller familie, når de var på arbejde. Og for enlige kvinder var børnepasning et stort problem, fortæller Bodil Olesen.

"Der løb en masse børn rundt på gaderne mere eller mindre forhutlede. De velhavende kvinder var de eneste, der tog hånd om de børn og tog handling på problemet. Før var det mere eller mindre ragnarok," siger museumsinspektøren.

For borgerskabets kvinder var det naturligt at lave socialt arbejde. De havde også tid, fordi de havde tjenestefolk til at tage sig af hus og hjem.

"Det var velset at påtage sig den slags opgaver. Det var et klassesamfund uden en stærk stat, hvor det var private folks forpligtelse at tage vare på medborgere, der ikke havde det så godt. Det knyttede også an til kristne værdier. Rigtig mange af de her institutioner blev drevet med Biblen i hånden," siger hun.



Historie er in. Siden oprettelsen er Guldbryllupsasylet blev renoveret og udvidet i to omgange, så nutidens små asylbørn har masser af plads at boltre sig på. I dag er det Asta, Emma, Sigrid, Carl, Vitus og Alfred, der sætter gang i det gamle hus.

Den 33-årige leder, Louise Lund Rasmussen, ser en sammenhæng mellem børnenes gamle navne i nutidens navnemode og hendes forkærlighed for børnehavens oprindelige navn.

"Jeg er jo fra en generation, hvor de gamle navne kommer frem igen. Når forældre navngiver deres børn i dag, og det kender jeg jo også fra mig selv, vil man gerne finde et navn, som ikke alle hedder, men som ikke er for specielt. Det ligger lidt i tiden med navne, som folk lægger mærke til. Jeg synes også, det er sjovt, at folk spørger til, hvorfor det hedder Guldbryllupsasylet," siger Louise Lund Rasmussen.



info

Asyl

Ordet asyl kommer af det latinske og græske ord for 'fristed'. Det blev i 1800-tallet brugt om velgørenhedsinstitutioner til nødlidende. Det blev især brugt om folke- og menighedsbørnehaver for udearbejdende mødres småbørn. Børneasylerne blev oprettet på privat initiativ fra omkring midten af 1800-tallet.

Kilde: Denstoredanske.dk



Et festnavn

Guldbryllupsasylet i Aarhus var ikke alene om at tage navn efter den kongelige festdag den 26. maj 1892.

I den anden ende af landet i Kastrup uden for København tog 'Børnesanatoriet af 26. Maj 1892' sig af svagelige børn, der havde brug for frisk luft og renlighed.

I Skanderborg fejrede man regentparret ved at lave parken 'Kong Christian IX og Dronning Louises Anlæg', senere kendt som Guldbryllupsanlægget.