Guide. Sådn opdager du meningitis

Ordet meningitis har en uhyggelig klang for de fleste, for alle har hørt om de frygtelige tilfælde, hvor for sen behandling koster liv. Antallet af tilfælde med meningokokmeningitis har været faldende de seneste år, men de forekommer, og derfor skal man som pædagog være opmærksom på kendetegnene.

»Meningokokmeningitis, som er den farligste, kan ligne influenza i begyndelsen. Indenfor et-to døgn stiger temperaturen til 38-40 grader eller mere. Der opstår ofte stærk hovedpine, opkastninger og manglende lyst til at spise og drikke, men symptomerne kan være mindre karakteristiske, specielt hos spædbørn. Børnene kan være mindre aktive, græde ved mindste berøring, blive tiltagende sløve og kaste op. Det er vigtigt at vide, at meningokok meningitis også kan udvikle sig i løbet af få timer,« siger overlæge Anne Hempel-Jørgensen, Styrelsen for Patientsikkerhed og tilføjer:

»Meningokokbakterien spredes fra person til person med smådråber, der opstår ved hoste eller nys. Den syge er næsten altid smittet af en tilfældig, rask smittebærer, der har den farlige bakterie i svælget. Smittefaren er imidlertid ikke stor, og konstateres der meningitis, begrænser det sig som regel til et enkelt tilfælde, men der kan være undtagelser, hvor flere i institutioner, skoleklasser og lignende smittes.«

Der findes flere typer meningitis, og ikke alle er så farlige som meningokokmeningitis.

»Meningokokmeningitis er ifølge loven telefonanmeldelsespligtig. Det vil sige, at lægen ved mistanke skal give os i styrelsen besked, hvorefter vi tager affære. Vi afgrænser, hvilke personer, der kan have været udsat for smitte, og det betyder også, at vi retter henvendelse til daginstitution og skole. Vi fortæller, hvad der skal gøres, blandt andet skal der forfattes et brev, som vi skriver, og som daginstitution og skole så skal videresende til forældrene. Her informeres om mistanken og om, hvad de skal være opmærksomme på hos deres eget barn,« siger Anne Hempel-Jørgensen.

I 2017 blev der anmeldt 37 tilfælde med den type meningitis, der skyldes meningokokker, og antallet er de seneste år faldet hvert år.



Ved mistanke om meningokokmeningitis



1. Lægen anmelder tilfældet til Styrelsen for Patientsikkerhed



2. Styrelsen afgrænser, hvilken personkreds der skal sættes observerende ind overfor, for eksempel daginstitution eller skole.



3. Styrelsen tager telefonisk kontakt til institution, skole

mv. og fortæller om tilfældet.



4. Styrelsen sender via mail et brev – et såkaldt opslag – der skal formidles videre til forældrene. Opslaget fortæller forældrene, hvordan de skal forholde sig, og hvad de skal være opmærksomme på hos deres barn.



5. Styrelsen orienterer den kommunale sundhedstjeneste, men styrelsen står også fortsat for kontakten med institution eller skole.



Da sygdommen ramte

Det var mandag morgen, og områdeleder Helle Langaa Andersen var i sin bil på vej til møde, da telefonen ringede. Det var pædagogisk leder Annemarie Ludvigsen fra vuggestuen Børnebakken i Hjerting ved Esbjerg, der havde alarmerende nyt. Helle vendte omgående bilen og kørte mod institutionen. Fra da af blev alt anderledes. Møder blev aflyst. Bordet blev ryddet. Nu handlede det kun om én ting.

»En pædagog havde midt i børnemodtagelsen taget imod en opringning fra Styrelsen for Patientsikkerhed: Et af institutionens vuggestuebørn, der var sygemeldt, havde muligvis meningitis. Det skulle prøver afgøre, men forholdsreglerne skulle tages nu,« fortæller Helle Langaa Andersen.

Hun kontaktede sin leder, dagtilbudschefen, så alle hele vejen gennem systemet blev orienteret, og i institutionen gjorde pædagogerne alt det, beredskabet sagde, de skulle.

»Styrelsen for Patientsikkerhed sendte os materiale, som vi skulle sende videre til forældrene, hvilket vi gjorde elektronisk via Tabulex. Derudover tog vi telefonisk kontakt til de forældre, der havde sygemeldte børn. Vi ville være helt sikre på, at de fik besked, for meningitis kan i første fase ligne influenza. Samtidig sørgede vi for en så normal hverdag som muligt i institutionen, og her var pædagogerne utroligt professionelle.«



Viden, dialog og åbenhed

I løbet af mandagen ringede telefonen igen og igen. Personalet sikrede ro omkring børnene imens, og ledelsen svarede på spørgsmål ud fra den viden, den havde fået fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

»Det er vigtigt med åbenhed og dialog, så vi kan skabe så stor tryghed som muligt. I flere dage holdt jeg og den pædagogiske leder telefonen åben døgnet rundt, så forældrene altid kunne få fat i os. Og der var ikke noget, der hed dumme spørgsmål, de kunne spørge om alt,« siger Helle Langaa Andersen.

Efter et par dage viste prøverne, at barnet havde meningitis, men der var i starten blevet handlet alene på mistanken. Der var løbende kontakt med en overlæge i styrelsen, og institutionen fik både viden og retningslinjer om, hvordan der skulle kommunikeres og ageres. Men institutionen gik også selv et skridt videre:

»Vi aflyste tværfaglige arrangementer med andre institutioner i området, og vi aflyste møder. Vi ville begrænse smittefaren mest muligt, både for børn og voksne, og vi valgte at sætte et professionelt rengøringshold på i begge institutionens afdelinger, hvor alt blev gjort grundigt rent. Vi ville hellere gøre for meget end for lidt,« siger Helle Langaa Andersen.

De næste 14 dage var med skærpet opmærksomhed på børnene og ekstra meget fokus på hygiejne. Herefter var hverdagen igen normaliseret – og barnet, der havde haft meningitis, var tilbage i vuggestuen.