GUIDE: Sådan undgår du klam kemi

Når Agnes på to sutter på en plastikdukke, har vi ofte fokus på, om der er dele, hun risikerer at sluge. Og når Mathias på ni forpustet slænger sig i en sækkepude, glæder vi os over en aktiv eftermiddag. Selvfølgelig. For det står hverken i lærebøgerne på seminariet eller i panden på forældrene, at legetøj er proppet med kemi, der kan være både kræftfremkaldende, hormonforstyrrende og fremme hyperaktivitet. Og det på trods af, at børn er ekstra følsomme. Børns væv, organer og centralnerve­system er nemlig mere modtagelige end i voksenalderen. Desuden indånder, drikker og ­spiser børn mere i forhold til deres kropsvægt end voksne. »De skadelige stoffer binder sig til støv, og derfor er mindre børn særligt udsatte. De sutter på ting, piller næse med modellervoks under neglene og kravler i stor stil rundt blandt mikroskopiske partikler af for eksempel afskallet maling. Og nok så vigtigt: Vi optager ikke kun kemi gennem næse og mund, men også gennem huden,« understreger Frederikke Oldin, der som forældrerepræsentant i en Københavnerinstitution har brugt det meste af et halvt år på at dykke ned i junglen af skadelige stoffer i legetøj og hobbyartikler.

Og dem er der rigeligt af. »Nogle vil sikkert synes, det er hysterisk, men problemet er, at børn får bittesmå doser af al mulig forskellig kemi i løbet af en dag. Det hober sig op, og vi ved endnu meget lidt om, hvordan vores organisme reagerer på den såkaldte cocktaileffekt,« forklarer Frederikke Oldin.

Derfor anbefaler hun at tænke i alternative løsninger til især blød plastik, billigt umærket legetøj og legetøj med maling, der skaller af.

»Det kan være, at institutionerne skal købe mindre og dyrere legetøj, men det er billigt sluppet i forhold til, hvilke konsekvenser det ellers kan få. Et godt sted at ­starte er at beslutte sig for, hvor ambitiøs man er – og det kan sagtens være at ­begynde at lave sin modellervoks selv,« siger Frederikke Oldin.



Kom godt i gang



Beslut jer for formålet. Er det af pædagogiske årsager, fordi I har mange allergiske børn, fordi I generelt værner om miljøet eller noget helt fjerde?

Beslut jer for niveauet. Find ud af, hvor ambitiøst I går til værks, og vælg et niveau, hvor alle kan være og følge med.

Tænk pædagogisk. Er glimmerlim vigtigt i en 2-årigs liv? Eller i en 11-årigs?

Brug en aften på at sortere og smide ud. Det er en god idé at have en forældrerepræsentant og en medarbejder fra hver stue med i projektet. På den måde har I god mulighed for at forklare hinanden, hvordan I har prioriteret.



7 sikre veje til mindre kemi

Legetøj bliver aldrig helt fri for kemi. Nogle stoffer er nødvendige, for at vi kan lege med det. Men du kan begrænse mængden ved at følge rådene her.

1. Lugt dig frem

Når dukken, bolden, tussen, limen (fortsæt selv) lugter grimt eller parfumeret, er det sikkert, fordi den er fyldt med klam kemi. Stol på din lugtesans, og sæt nyt legetøj ud i den friske luft for at dampe af. Minimum et par dage.

2. Vask legetøjet

En god regel er at vaske nyt legetøj, før I tager det i brug. Det fjerner de kemiske forbindelser, der måtte 'hænge' i legetøjet fra produktionen. Det er også en god idé at vaske legetøj fri for støv en gang om måneden. Før det eventuelt ind i jeres vagtplan.

3. Køb blomster og svaner

Ved at vælge legetøj med Svanemærket eller Blomsten undgår du de fleste bromerede flammehæmmere og ftalater. På dantoy.dk finder du mange svanemærkede produkter.

4. Køb dansk

Jo længere væk fra Danmark, legetøjet er produceret, desto mere usikkert bliver det, hvad der er i. Du er mest sikker på, at legetøjet overholder dansk lovgivning, hvis det er produceret i Norden. Dernæst Tyskland og Nordeuropa. Det har for eksempel vist sig, at legetøj lavet i Kina ofte indeholder skadelige stoffer, også selvom producenten er dansk.

5. Vælg det hårde og det massive

Hård plast er den nye sort. Altså det, som for eksempel Legoklodser er lavet af. De er nemlig ikke blødgjort med ftalater som for eksempel bolde og bløde plastikdukker er. Massivt træ er også godt, mens spånplade, MDF og krydsfiner er problematisk, fordi limen kan afgive formaldehyd. Heldigvis afgiver legetøjet mindre og mindre, jo ældre det er.

6. Gør det selv

Lav dit eget modellervoks. Brug sand i stedet for glimmer. Gå i skoven, og find blade og sten. Sy puder af brugt tøj. Lav robotter af mælkekartoner.

7. Brug din sunde fornuft

Hvis du kan få en billig robot, der både kan gå, skyde og snakke, så er den med garanti også dårligt produceret. Det samme gælder glimmerlim, som tit er til salg i store mængder for ingen penge. Vær i det hele taget opmærksom på hobbykatalogerne, der bugner af problematisk kemi.



Det kan du også gøre



Begræns ballonerne

Miljøstyrelsen har fundet kedelig kemi i balloner og råder til, at børn ikke sutter på balloner. De bedste balloner på markedet er eco-ballons fra Fair Deal Trading.

Bad børnene i bønner

Køb en stor sæk kidneybønner (for eksempel hos en grønthandler), og fyld et badekar eller en plastiksandkasse. Put børnene i – et par stykker ad gangen – og lad dem få bønner ned ad nakken, på hovedet, mellem fingrene, under tæerne. Stort sansepotentiale for især vuggestuebørn.

Når du laminerer

Lamineringsmaskiner bidrager til den kemiske cocktail, børn får i sig. Lad derfor være med at laminere, mens børnene ser på. Laminér for åbne vinduer, og luft ud, når du er færdig. På den måde passer du også på dig selv og dine kolleger.

Hold dig ajour

På forbrugerkemi.dk kan du holde dig ajour med seneste nyt inden for miljø og sundhed. Her kan du for eksempel læse, at EU har skærpet reglerne for, hvad legetøj må indeholde og afgive af skadelige stoffer. Direktivet trådte i kraft 1. juli i år.



Er du på stoffer?



Ftalater, farvestoffer og bromerede

flammehæmmere er de tre største kemikilder i legetøj.

Ftalater

Det er betegnelsen for de syntetiske stoffer, der bliver tilsat for eksempel plastik, maling og kosmetik for at gøre det blødt. Ftalater er blandt andet mistænkt for at skade mænds sædkvalitet og medvirke til det stigende antal nyfødte med misdannelser.

Farvestoffer

De bliver tilsat alverdens ting – for eksempel modellervoks og maling. Vær opmærksom på, at E102, E104, E110, E122, E124 og E129 kan medføre hyperaktivitet hos børn. Desuden er mange farvestoffer mistænkt for at give allergisymptomer som høfeber, diarré og astma.

Bromerede flammehæmmere

Det er kemikalier, der bliver tilsat, for at produkter ikke bryder i brand, når vi bruger dem. Derfor er der for eksempel bromerede flammehæmmere i vores tv og telefoner, men også i fatboykugler og fjernstyrede biler. Så når vi smider os i sækkestolen, afgiver flammehæmmerne skadelige stoffer til omgivelserne og binder sig til støv. Bromerede flammehæmmere er blandt andet mistænkt for at kunne skade fostre, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen og nedsætte fertiliteten.

Kilder til denne guide: Informationscenter for Miljø og Sundhed (forbrugerkemi.dk), Miljøstyrelsen, Wikipedia, Rebecca Persson og Frederikke Oldin.



Vær på mærkerne



SIKRE MÆRKER

Svanemærket: Det nordiske miljømærke

Blomsten: Det europæiske miljømærke

Allergimærket: Astma- og allergifonden

Øko-Tex



USIKRE MÆRKER

CE. En producent kan snildt sætte mærket på, uden at produktet rent faktisk

lever op til kravene.

A-mærket for hobbyprodukter. Ordningen stiller meget lave krav.