GUIDE: Sådan taler du med børn om terror

Hvem skød? Hvorfor blev uskyldige mennesker dræbt? Og kan det ske, hvor jeg bor? Sådan har mange børn spurgt både deres forældre og pædagoger i tiden efter skyderierne ved Kulturhuset Krudttønden og Synagogen i København den 14. feb­ruar. Mediedækningen har været massiv og nogle gange så voldsom, at billeder af den døde gerningsmand har prydet forsider og cirkuleret i tv-transmissioner og på sociale medier.

Børn har set billeder af blod og våben eller hørt voksnes snak om død og terror. Da børn kun opfatter brudstykker af det skete, og i øvrigt har en veludviklet

fantasi, er det vigtigt at give konkrete svar på deres eventuelle spørgsmål.

»Børn skal altid have svar. Og ligesom når børn spørger, hvordan man får børn, skal svarene tilpasses børnenes alder og gives i et sprog, de kan forstå. Små børn, som ikke på nogen måde udviser behov for at få en forklaring, skal man derimod ikke tale terror med. Man risikerer at plante en frygt i dem,« siger børnepsykolog Birgit Bruun, der har censureret film og holdt foredrag for pædagoger om mediers påvirkning af børn.

»Børn i dag har vid adgang til medier, og deres forældre inddrager dem i mange ting. Mange har måske talt med deres forældre om angrebene. Der er forskel på, hvor robuste børn er, men generelt bør børn under skolealderen slet ikke se nyheder,« mener Birgit Bruun.

Ældre børn kan have gavn af både at se nyheder og snakke med deres voksne om hændelserne. Det gælder også, hvis børn er særligt påvirkede – eksempelvis børn med en forælder, som er betjent, eller børn fra det jødiske samfund, som gerningsmanden udtrykte had imod. »Her kan man være opmærksom på, om barnet ændrer adfærd – måske bliver indadvendt eller får mareridt. Især for børn, der var til stede ved angrebene, kan der opstå angst og lignende tilstande,« siger Birgit Bruun.



Ordbog

’Terror’ er afledt af det latinske ­’terrere’, som betyder ’skræmme’ eller ’afskrække’.

’Terrorisme’ er et omstridt begreb. Encyklopædien definerer det som: ’Vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller ­netværk for at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab’.



Det var terror

2001: 9/11 i New York, USA

2004: Bomber mod lokaltog, Spanien

2005: Bomber mod undergrundsbane

og bus, London

2008: Bilbombe ved den danske

ambassade i Pakistan

2011: Massakren på Utøya mm, Norge

2014: Skolemassakren i Peshawar

2015: Attentatet mod satire­magasinet Charlie Hebdo i Paris



Kort om #Copen­hagenShootings

Skuddramaerne i København var to attentater. Det ene fandt sted på Østerbro ved et debatmøde i Kulturhuset Krudttønden den 14. februar og det andet kort efter midnat ved Synagogen i Krystalgade. Det første formodes at have foredragsholder og muhammedtegner Lars Vilks som mål. Det andet det jødiske samfund. To sagesløse, debatdeltager Finn Nørgaard og synagogevagt Dan Uzan, blev dræbt, før politiet tidligt søndag morgen opsporede og i selvforsvar skuddræbte gerningsmanden, den 22-årige Omar Hamid El-Hussein. Han menes at være inspireret af Charlie Hebdo angrebet. Er angrebet terror, er det første gang, at terror koster liv på dansk jord.



10 bud fra børnepsykologen

1. Drop voksensnak foran børnene. Forældre kan tale om hændelserne, når børnene sover, og pædagoger skal holde voksensnakken på personalestuen.

2. Hold små børn væk fra nyhederne. Fra 7 år kan man se børnenyheder om hændelsen, og 10-12-årige kan se tv-avis med deres voksne, som kan sætte tingene i rette perspektiv.

3. Svar ærligt, hvis børn selv spørger til terrorhandlinger. Prøv ikke at skjule det skete for dem eller sige, at de ikke skal tænke på det. Deres frygt kan vokse sig stor eller blive fordrejet, så den skal straks afmystificeres.

4. Svar konkret og enkelt. Det skal ikke pensles ud i detaljer, eksempelvis hvor på kroppen gerningsmanden blev skudt, eller hvor meget blod der var.

5. Gør børnene trygge ved at understrege, at de er i sikkerhed, og at deres forældre, pædagoger og politiet passer på dem. Fortæl, at gerningsmanden er fanget. Han kommer ikke ind på deres skole, og sig, at risikoen for terror er meget lille.

6. Tilpas dine ord til barnets alder, forståelsesramme og personlige robusthed eller sensitivitet.

7. Pådut ikke børn de voksnes angst. Børnene spejler sig i deres voksne rollemodeller og kan blive sekundært traumatiserede.

8. Lad børnene selv tale, og lyt til dem. Som voksen kan du give de nødvendige korrektioner.

9. Udtøm spørgsmålene, og vær opmærksom på, hvad dine svar kan afføde af nye spørgsmål.

10. Undgå at overdramatisere. Børn i dag er vokset op med terror på tv siden 9/11.



Brug børns medier

Børneaviser og børne-tv har allerede gennemtygget såvel terrorangrebet i Paris som skyderierne i København og formidlet angrebene i børnehøjde. Hent inspiration her:



DR Ultra Nyt: Nyhedsprogrammet for de 7-12-årige og opefter viede hele udsendelsen mandag den 16. februar kl. 18 (10 minutter) til at besvare spørgsmålene: ’Hvad var det, der skete? Og hvad kunne grunden være til, at to uskyldige mennesker blev dræbt?’. I udsendelsen blev børns indsendte spørgsmål besvaret af eksperter i psykologi, terror og efterretningstjeneste. Ultra Nyt følges ugentligt af mere end 100.000 seere.

Se klip om skuddramaerne her:

kortlink.dk/g6ca



Kids News Berlingske Tidendes nyhedsavis for de 6-12-årige udkom fredag den 20. februar med skuddramaet på forsiden, i lederen og på fire redaktionelle sider produceret af voksne journalister. Fokus lå på det positive: mindehøjtideligheden og sammenholdet efter angrebet. Avisen findes på biblioteker, og mange skoler har abonnement. Gruppesæt kan bestilles. Avisen bruger store billeder, og har også børnereportere.



Youtube I en lille tegnefilm på halvandet minut får blogger, animatør og tidligere pædagog Eva Fog formidlet fint til børn, hvad ­terror er. ’Sammen er vi stærkest’

er budskabet.

Se video: kortlink.dk/g64s



Faktisk Det er Weekendavisens børneavis for ’unge drenge og piger’ fra cirka 10 år. Det er en sektion i voksenavisen, og 20. februar udkom artiklen ’Skudattentatet i København’, som over et opslag inde i avisen beskriver mindehøjtideligheden og forklarer om både ytringsfrihed og terror, hvem gerningsmanden var, og hvad politiets rolle var.



Vidste du at ...

7-12 årige dagligt bruger 3 timer og 5 minutter foran en skærm. 41 procent af tiden bruger de foran fjernsynet. De 3-6 årige har dagligt 1 time og 45 minutters skærmtid.

I 53 procent af tiden ser de tv.



Tal med tegninger

Børn slapper af, når de tegner, siger tegne­terapeut Mai MacKayzee. Hun fortæller, hvordan fire tegninger kan danne grundlag for en ’samtale’ om det, der fylder i børnenes verdensbillede efter skudattentaterne i København. Brug det kun, hvis børnene har behovet.



Tegning 1 Bed barnet om at tegne smerten, frygten, vreden, eller hvilke følelser der er på spil. Pædagogen kan sætte sig med børnene eller det konkrete barn og gentage de ord, barnet har sagt, som har foranlediget seancen. Det er vigtigt, at det er barnets egne ord.

Tegning 2 Bed barnet om at tegne en hjælper – en person, figur eller ting – som kan hjælpe barnet med problemet.

Tegning 3 Bed barnet om at tegne en gave, som hjælperen giver barnet til at løse problemet med. Måske har ­hjælperen brug for en tryllestav til at trylle monsteret væk, en krukke med mod til ikke at være bange, eller en usynlighedskappe, som gør barnet usynlig for ’den onde mand’, som barnet frygter. I børnenes magiske verden kan alt lade sig gøre, og de fleste børn finder selv på noget, som kan hjælpe dem.

Tegning 4 Bed til slut barnet om at tegne, hvordan det ser ud, når problemet er løst og ’alt er meget bedre’. Barnet kan vælge at få tegningen med hjem eller bare krølle den sammen.



Redaktørens tip

Jonas Christoffersen, redaktør fra Kids News, kalder dækningen af skudattentatet en svær, men vigtig opgave. Sådan serveres nyheden for børn:

● Fortæl om attentatet, fordi børnene alligevel hører om det, og fordi historien har stor samfundsrelevans. Sådanne historier skal børns medier og deres voksne ’oversætte’ for dem.

● Hold dig til fakta og undgå malende beskrivelser og blodige detaljer. Det pirker til børnenes i forvejen velfungerende fantasi.

● Placer gerningsmanden geografisk. Oppe i børnenes hoveder, kunne han være løbet ned i deres børnehave, hvis ikke de får at vide, præcis hvor han løb hen, og hvor han blev fanget.

● Vis et billede af gerningsmanden, så de ikke forestiller sig et uhyggeligt monster. Undgå derimod billeder af dræbte og blod.

● Husk, at du efterlader børnene et sted, når I taler om det. Så lad det være et rart sted, og fokuser på positive bud­skaber om, at livet går videre som før. Og følg op på samtalen.



Lær af Lonnie

Skole- og fritidspædagog Lonnie Hansen fra Sorø Borgerskole talte efter børnenes eget ønske om terror med sin 3. klasse. Her er et udpluk fra samtalen:

Dreng: Hvorfor skulle politiet skyde ham? Det var en dårlig løsning.

Lonnie: Politiet havde råbt Omar an, og han havde skudt mod politiet. De skød tilbage.

Pige: Hvorfor må man ikke tegne ham Muhammed?

Lonnie: Jeg tror, muslimerne har deres religion inde i hjertet og ikke har brug for et billede. Men de er nok mest blevet sure over, at tegnerne har gjort grin med Muhammed og tegnet hans hoved på en hundekrop.

Dreng: Hvorfor gik ham Omar amok?

Lonnie: Det ved jeg ikke. Måske var han bare så sur og vred indeni, at det slog klik for ham.



Kilder til denne guide: Børnerådet, Børn&Unge, American Psychological Association, DR, bloggen Pædago’Nok. Interview med børnepsykolog Birgit Bruun, tegneterapeut Mai MacKayzee og redaktør for Kids News Jonas S. Christoffersen. Samt email-korrespondance med skole- og fritidspædagog Lonnie Hansen.