Guide. Sådan spotter du misbrug hos en kollega

Der går i gennemsnit 11 år, før folk med alkoholproblemer søger hjælp. Når arbejdspladsen bakker op, er det både lettere for misbrugeren at erkende sit problem og få succes med behandlingen. Derfor er det vigtigt, at du støtter din medarbejder eller kollega.

Hver 10. dansker (585.000) har et skadeligt forbrug af alkohol. 140.000 er direkte afhængige af alkohol, og cirka 27.000 har et vedvarende stofmisbrug.

»Alkoholproblemer går på tværs af køn, uddannelse og job, så der er naturligvis også pædagoger, som drikker før og efter arbejdstid. Hvis de er afhængige, drikker de måske også i smug på jobbet,« siger projektleder Allan Jonas fra Alkohol & Samfund.

Udover personlige omkostninger påvirker drikkeriet trivslen i institutionen, og det koster sygefravær.

»Man kan ikke præstere, som man plejer, og ofte begynder kollegerne at overtage ens arbejdsopgaver,« siger Allan Jonas.

Alligevel er det svært at tale om en kollegas misbrug. Mange anser det for en personlig sag, og misbrugeren selv forklarer måske sin ændrede adfærd med, at det er stress. Men det er vigtigt, at arbejdspladsen griber ind.

»Det allersværeste for en misbruger er at erkende problemet og gøre noget ved det, men chancen for en vellykket behandling er større, når arbejdspladsen bakker op. Det motiverer medarbejderen, at hun kan beholde sit job, hvis hun holder op med at drikke,« siger Allan Jonas.

Arbejdspladsen får også selv noget ud af det.

»Man slipper for at skulle køre en ny pædagog ind, og jo før ledelsen griber ind, desto mindre vil alkohol problemet nå at påvirke personen selv og kollegernes trivsel.«

Ledelsen bør melde ud, at man trygt kan sige til, hvis man har et misbrugsproblem, og også hvis man har mistanke om, at en kollega drikker. Men man kan altid vælge, at man først selv tager en snak med sin kollega.

»Det er bedst at blive på egen banehalvdel og fortælle, hvad man oplever, at man er bekymret, og at man gerne hjælper kollegaen med at tale om det med lederen,« siger Allan Jonas.



Tjek dit forbrug af alkohol



Moderat forbrug

Du holder dig under Sundhedsstyrelsens maksimale grænser på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd. Det er bedre at drikke mindre, og du frarådes at drikke flere end 5 genstande ved én lejlighed.



Storforbrug

Dit forbrug ligger på eller over Sundhedsstyrelsens grænser. Din arbejdsindsats påvirkes i middel grad, og dine nærmeste kolleger vil bemærke tegn på mistrivsel.



Skadeligt forbrug

Du er endnu ikke afhængig af alkohol, men du har pådraget dig problemer eller skader på helbredet. For eksempel har du svært ved at sove, og mange på jobbet har bemærket, at ikke alt er som før.



Afhængighed

Der er tale om afhængighed, når mindst tre af disse kriterier har været til stede samtidig inden for tre måneder eller gentagne gange inden for et år:



1. Trang til alkohol.

2. Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte forbruget.

3. Abstinenssymptomer (eller indtagelse af alkohol for at ophæve eller undgå dem).

4. Toleranceudvikling – du skal drikke mere og mere for at blive påvirket.

5. Alkohol spiller en dominerende rolle i prioritering og tidsforbrug.

6. Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning.



12 tegn på misbrug

Der findes en række tegn på misbrugsproblemer. De kan også bunde i for eksempel stress og depression, men bemærk signalerne, lyt til din intuition, og spørg, hvis du er i tvivl.



Svingende humør

Det ene øjeblik er din kollega meget glad og det næste på randen af depression. Hun kan også være irritabel, sårbar, trodsig og mistænksom. Hun virker generelt meget træt, fordi hun sover dårligt.



Lange pauser og højt sygefravær

Din kollega holder lange pauser, møder ofte for sent og finder på undskyldninger for at tage tidligt fri. Hun er ofte syg om mandagen med hovedpine, maveonde, influenza eller andet, som ikke kræver lægeerklæring. Med tiden bliver fraværet hyppigere og hyppigere.



Dårlig kvalitet og mange fejl

Hun udfører sit arbejde dårligere og dårligere. Hun er ekstrem langsom, begår mange fejl og har ofte behov for hjælp og støtte.



Tendens til isolation

Din kollega deltager ikke i hyggesnak og smalltalk og skynder sig hjem, når hun får fri.



Små løgne

Din kollega stikker hvide løgne og undskyldninger om fraværet, isolationen og svingningerne i humøret.



Dårlig hukommelse

Hun stiller de samme spørgsmål igen og igen, og om eftermiddagen kan hun ikke huske, hvad I talte om tidligere.



Dårlig ånde

Din kollega lugter ofte af gammel brandert og har dårlig ånde. Hun spiser ekstremt mange pastiller eller tygger tyggegummi.



Din kollega tager altid sin taske med, når hun skal på toilettet

Hvis hun lugter af alkohol på jobbet, skyldes det, at hun drikker i arbejdstiden. Så har misbruget typisk været et problem i flere år.



Økonomien halter

Din kollega kan ikke få pengene til at slå til og låner ofte penge af jer andre.



Familieproblemer

Din kollega har ofte problemer med sin familie, og en skilsmisse lurer.



Mange uheld

Hun kommer ofte galt af sted, også uden for jobbet.



Udseendet – kvinder og mænd

Din kollega har en overdreven omhu med udseendet (gælder mest kvinder).

Din kollega er sjusket med udseende og hygiejne (gælder mest mænd).





DERFOR ER DET SVÆRT AT STOPPE

● Mange kender ikke den alvorlige helbredsrisiko.

● Alkohol hjælper med at flygte fra dagligdagens

problemer og stress.

● Alkohol fungerer som selvmedicinering mod eksempelvis smerter, ADHD og andre diagnoser.

● Kroppen vænner sig til alkoholen og bliver afhængig af den.



3 typer samtaler

● Leder-medarbejder

Du har som leder pligt og ret til at gøre noget ved svigt i arbejdspræstationen. Er problemet først landet på dit bord, er det dig, der både kan og skal tage samtalen om alkohol.



● To kolleger

Som kollega er det ikke dit ansvar, at en pædagog har et misbrug, men ofte vil du være den første, som bemærker problemet og kan tage en samtale, hvor du udtrykker din bekymring.



● Kollega-leder

Når lederen får et alkoholproblem, tør med­arbejderne ofte ikke sige noget af frygt for at komme på kant med lederen. Men en leder skal behandles på nøjagtig samme måde som enhver anden ansat. Det vil sige, at lederens overordnede skal tage en samtale med vedkommende.



Der er hjælp at hente

Kun din kollega kan beslutte sig for at få hjælp til sit alkoholproblem. Men du kan hjælpe vedkommende på vej ved at fortælle, at man kan få gratis og anonym hjælp på det kommunale misbrugscenter i hvilken som helst kommune. Mennesker er forskellige, så de kommunale alkoholbehandlinger sammensætter et forløb, der passer til den enkelte. Hjælpen kan bestå af samtaler, terapi, familierådgivning, dagbehandling og døgnbehandling.

Man kan også få anonym rådgivning på for eksempel hope.dk, og som leder eller kollega kan du ringe til Alkolinjen og tale med rådgiverne om, hvordan I bedst hjælper jeres kollega. Åbent alle hverdage fra 11 til 15 på tlf. 80 200 500.



Alkoholpolitik ikke bare et forbud

En misbrugspolitik er ikke bare et forbud mod at drikke og tage stoffer – den er en planlagt strategi, som blandt andet sikrer, at du trygt kan gå til din leder med din bekymring, fordi du kan være sikker på, at det ikke fører til, at din kollega bliver fyret.

Samtidig må I blive enige om, at man ikke opfattes som en stikker, men at man går til lederen ud fra et ønske om at hjælpe kollegaen. Derfor skal I ikke blot hæfte jer på en generel misbrugspolitik i kommunen, men tage emnet op i institutionen, så I kommer til at diskutere normer, kultur og konsekvenser af alkoholproblemer. Desuden kan en misbrugspolitik se forskellig ud, alt efter om I arbejder med børn, unge eller voksne.

I kan få hjælp til at formulere en alkoholpolitik i Sundhedsstyrelsens guide ’Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen’, som I kan hente på sst.dk.

Kilder til denne guide: Projektleder Allan Jonas fra Alkohol & Samfund, hope.dk, Dansk Misbrugsbehandling, alkohol.dk, Sundhedsstyrelsen og hæftet ’Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladser’.



Sådan kan du tale med din kollega

Det er vanskeligt at gå til en kollega med sin mistanke om, at hun har et misbrug, for du forsøger at hjælpe en person, der ikke umiddelbart ønsker hjælp. Derfor er det vigtigt, at du griber opgaven an på den rigtige måde:



Tal åbent om det, du ser. Fortæl om din bekymring, dine observationer, og at der bliver talt om hende. Sig, at det ikke er en skam at have et misbrug, men at det er en skam, hvis hun ikke gør noget ved det.



Hold fokus på, hvad det gør ved dig, at hun drikker. For eksempel at du bliver nødt til at overtage noget af hendes arbejde. Så længe du holder dig på din egen banehalvdel, undgår du at blive anklagende.



I bedste fald bliv enige om, at I sammen kan tale med jeres leder. Ellers afslut samtalen med at henvise til en behandlingsinstitution.



Træk tydelige grænser for, hvad du vil acceptere. Du skal for eksempel aldrig tale med din kollega, hvis hun er beruset og måske ringer midt om natten.



Din leder kan ikke pålægge dig at tale med kollegaen, men I kan godt aftale, at du tager den første samtale med hende. Afviser hun at gøre noget ved sit problem, beskriv da klart, at du overdrager sagen til lederen, og at I andre ikke længere vil overtage hendes arbejde.



Spørg ikke hvorfor, men fokuser på løsninger. Den professionelle behandler afdækker årsagerne til alkoholproblemet, mens arbejdspladsens støtter medarbejderen i at blive behandlet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.