Guide. Sådan spotter du et godt arbejdsmiljø

Har du prøvet at begynde i et nyt job, hvor du efter et stykke tid finder ud af, at dine nye kolleger taler grimt om hinanden, at ledelsen ikke tager hånd om problemerne, og at ingen vil tale om det, der er svært? Eller har du oplevet det stik modsatte: At det hele bare fungerer, og du befinder dig som en fisk i vandet?



Det er svært på forhånd at vide, om en skole eller institution har et godt eller dårligt psykisk arbejdsmiljø, da du inden ansættelsen typisk er på arbejdspladsen i kort tid og kun taler med få mennesker. Men der er tegn, du kan lægge mærke til, fortæller erhvervspsykolog Maja Loua Haslebo, som har stor erfaring med at arbejde med ledere og pædagoger.



»Faktorer som professionalisme, fokus på kerneopgaven, ét samlet arbejdsfællesskab og godt følgeskab – altså medarbejdernes bidrag til at spille professionelt sammen med ledelsen – hænger uløseligt sammen med et godt psykisk arbejdsmiljø, så det kan man kigge efter,« siger hun.



Psykologen understreger, at et godt arbejdsmiljø er subjektivt og kan være flygtigt. Det er ofte mere betydningsfuldt, om der er tale om et professionelt samarbejde mellem alle ansatte ud fra et gennemgående fokus på den fælles kerneopgave.



»Man kan for eksempel tale om en professionel uenighedskultur, hvor udfordringer håndteres i et fokuseret samarbejde, i stedet for at man diskuterer udfordringer ud fra, om man er enig eller ej. Nogle steder lader man også helt være med at diskutere, hvis man ikke er enige. Det kan være i et forsøg på at bevare harmoni og hygge. Her kan nogle ansatte mene, at der er tale om et godt psykisk arbejdsmiljø, men det vil sandsynligvis være kortsigtet og overfladisk,« siger Maja Loua Haslebo.



Det kan du se efter på en rundvisning

● Gør de ansatte sig umage med at hilse imødekommende på dig, tyder det på professionalisme.

● Er de ansatte samtidig opmærksomme på børnene/de unge, tyder det på, at de har fokus på kerneopgaven.

● Udstråler lederen stolthed, tyder det på et samlet arbejdsfællesskab.

● Virker lederen tryg og glad i kontakten med samtlige medarbejdere, kan det være et tegn på godt følgeskab: Ledere leder, og medarbejdere giver godt følgeskab ud fra en grundlæggende respekt for organisationens kerneopgave, rammer, ressourcer, kommandoveje og vilkår.



Stil åbne spørgsmål ved samtalen

● Åbne og præcise spørgsmål giver et bedre indblik end lukkede og

upræcise spørgsmål.

● I stedet for at spørge: »Fungerer samarbejdet godt?« kan du spørge: »Hvornår fungerer jeres tværfaglige samarbejde særligt godt? Og hvilke udviklingspunkter i forhold til det tværfaglige samarbejde er

I optaget af for tiden?«



Hvad står der, og hvad står der ikke?

Læs stillingsopslaget og hjemmesiden med særlig opmærksomhed på det, der står eller netop ikke står om arbejdspladsen. Står der noget om kerneopgaven? Om det aktuelle udviklingsarbejde? Om ledelse og følgeskab? Om kollegiale forventninger? Står der ikke noget om det, er det en god idé at spørge. Velfungerende organisationer med et godt arbejdsmiljø vil sædvanligvis være omhyggelige med at beskrive dette både på skrift og i tale.

Man kan også altid kontakte tillidsrepræsentanten på en arbejdsplads for

at spørge ham eller hende om arbejdsklimaet mm.



Kan du selv ændre noget som nyansat?



● Får du jobbet, kan du som nyansat være med til at skubbe arbejdsmiljøet i en positiv retning. I forhold til at skabe en velfungerende arbejdsplads og et godt arbejdsmiljø er fremtiden vigtigere end fortiden. Det fælles pejlemærke er ’Hvor vi vil hen?’, ikke fortidens problemer og misforståelser. Den viden, du som nyansat ikke har om fortiden, betyder, at du er mere fri til at fokusere på fremtiden. Det er en styrke.



● Du kan bidrage med nye vinkler og måske bygge bro mellem ansatte eller grupper, der har brug for at styrke deres indbyrdes samarbejde.



● Gør dig umage med fra første dag at se dig selv som en ligeværdig bidragyder til en fælles ønskværdig fremtid. Accepter ikke at blive positioneret som ’den nye, der ikke forstår vores kultur’.