GUIDE: Sådan kommer du til orde i valgkampen

Helle Thorning Schmidt (S), Lars Løkke Rasmussen (V) og alle de andre kandidater til Folketinget kan synes uden for din rækkevidde, når de optræder på tv. Men det kan lade sig gøre for vælgerne at påvirke deres synspunkter. Også for pædagoger.

»I en valgkamp søger mange ­grupper opmærksomhed, så man skal være skarp i sine budskaber. Der er stor ­interesse for børneområdet, og det er op til pædagogerne at sørge for, at det bliver et emne i valgkampen, så politikerne diskuterer det og overbyder hinanden,« siger uddannelseskoordinator Johannes Trägärdh Jensen fra Cevea, projektleder på uddannelsen ’Pædagogiske Meningsdannere’, som tænketanken har skabt sammen med BUPL.

Selvom diskussioner om, hvad Danmark skal leve af, fylder meget i de politiske debatter, skal man ikke tage fejl af folketingskandidaterne.

»De er ikke motiverede af økonomi, men af at skabe et bedre samfund. Derfor er de nysgerrige efter, hvad almindelige mennesker mener. Men de har travlt, så man skal give dem oplevelsen af, at man som faglig kompetent pædagog vil hjælpe dem med at skabe gode løsninger,« siger Johannes Trägärdh.

Der er flere veje til politikerne. Pædagoger kan henvende sig til journalister, som har brug for viden for at kunne stille politikerne relevante spørgsmål. De kan også skrive læserbreve, og ikke mindst kan de benytte sig af de sociale medier. For eksempel hvis en politiker siger, at der skal skæres ned på den offentlige sektor.

»I stedet for at tænke, at det må BUPL’s formand sige noget om, kan pædagoger selv gå ind på politikerens Facebookside og skrive konstruktive kommentarer om, hvorfor normeringerne skal være bedre. Jo flere pædagoger der gør det, desto større er sandsynligheden for, at debatten bliver påvirket.«

Man kan også skrive på en politikers profil, mens han er på tv: »Det, du lige sagde, er ikke gennemtænkt – nu skal du høre hvorfor.«

»Hvis journalisten holder øje med politikerens profil under interviewet, kan han straks bede om en kommentar. Jo flere pædagoger, der blander sig i debatten, jo større indflydelse har man som faggruppe,« siger Johannes Trägärdh.



Tre kanaler til indflydelse

Valget er en oplagt mulighed for pædagoger til at sætte børn og deres egen faglighed på dagsordenen. Her er tre veje til at blive hørt.

Politikerne

Kontakt kandidater, som matcher dine budskaber eller holdninger, og fodr dem med eksempler fra ’gul stue’, vinkler, undersøgelser, tal, praktiske udfordringer og dilemmaer, så de er klædt på til at tale om emnet.

Medierne

Ofte vil det være effektivt, at du både taler med de politikere, som bakker din sag op, og rejser sagen i medierne med debatindlæg eller tip til historier. I en valgkamp står mange sure borgere i kø for at få omtale, men for journalister er det mere interessant, hvis børn kommer i klemme i systemet. Journalister har en travl hverdag, så du skal oversætte pædagogiske fagudtryk til almindeligt sprog. Ellers springer journalisterne let videre til noget andet.

Events

Tredje og sidste vej er events og kampagner på gader og stræder, som understøtter dine budskaber og sætter fokus på dit område.



Gør politikerne klogere

Børns trivsel betyder meget for både vælgere og politikere, men selvom pædagogerne har en sag, der vækker følelser, skal den kommunikeres konstruktivt.

Jeg er enig

Du skal undgå at blive for anklagende, hvis du vil vinde politikernes sympati. Gør det i stedet attraktivt for en politiker at dele din holdning. Du kan begynde med at finde ud af, hvilke politikere, der deler dine holdninger, og vis dem derefter din støtte i læserbreve eller på Facebook.

Her er en vej

Politikere skal prioritere midler på finanslove, sikre høje faglige mål og vise resultater. Vis dem, at dit mål ligger i naturlig forlængelse af deres overbevisning, og at du kender en vej til at nå deres mål.

Her er historien

Find ud af, hvilke værdier der taler direkte til den politiker, du vil påvirke. Formuler så den historie om børn og unge, der illustrerer værdierne. Politikere får mange rapporter og tørre facts. Derfor er det lettere at få dem til at lytte til levende fortællinger fra hverdagen. De elsker at blive fodret med argumenter, som de kan tage til sig og bruge som deres egne.

Her er dokumentation

Historierne skal bakkes op med tal for, hvor mange der oplever det, som du beskriver, og hvor mange der bakker op om din idé eller dit synspunkt. Sociale medier kan være gode til at vise opbakning gennem likes, delinger og kommentarer.

Du får måske min stemme

Præsenter din historie på en måde, så politikeren ikke taber ansigt ved at lade sig overbevise. Start med at antage, at politikeren med sine værdier mener det samme som dig, og vær så forundret. Det hjælper, hvis politikeren får opfattelsen af, at du kunne finde på at stemme på vedkommende.



Brug de sociale medier effektivt

Valg udkæmpes i stigende grad på Facebook, YouTube, Instagram og blogs.

Her er tips til dig, der vil påvirke politikerne igennem de sociale medier.

1. Din idé skal være unik

Ved at ’like’ en række politikeres Facebooksider kan du følge med og debattere børnepolitik på deres væg. Du kan også selv lave en kampagne, men der er meget støj på de sociale medier, så din idé skal være unik for at få gennemslagskraft. Til gengæld er det mindre vigtigt, om du lægger den ud på din blog, på YouTube, Twitter eller Facebook. Den gode idé vil hurtigt sprede sig til andre medier via links, likes og delinger.

2. Tal til følelserne

Internettet er hurtigt og visuelt, og du kan med fordel bruge billeder og videoer med musik, der taler til følelserne. Men samlet set skal din kampagne have den rette blanding af saglig dokumentation og følelsesmæssig påvirkning. Inddrag konkret viden og links til for eksempel artikler om emnet.

3. Tænk i ambassadører

For at få din sag båret frem til politikerne bør du tænke i ambassadører, der kan hjælpe dit budskab igennem. Som pædagog kan du for eksempel få forældregrupper, BUPL, børneorganisationer og andre, der vil bakke op om sagen, til at poste kommentarer. Jo flere potentielle vælgere du har med i din gruppe, eller jo flere delinger din side har, jo større chance har du for at få politikerens opmærksomhed og stillingtagen.

4. Sociale mediers begrænsning

Trods stor fremmarch kan de sociale medier stadig ikke stå alene, når du søger politikernes opmærksomhed. De skal suppleres med fysiske møder med øjenkontakt. Det kræver PR for din hjemmeside eller blog, hvis du vil have effekt. Et klassisk læserbrev er også stadig et godt et sted at søge politikernes opmærksomhed.



Sådan skriver du et læserbrev

Et klassisk læserbrev kan stadig fange politikernes opmærksomhed, især under en valgkamp. Du kan skrive læserbrevet på forhånd, og hvis statsministeren siger noget om børn, kan du hurtigt skrive ind i indledningen, at du er enig, og måden at gøre det på er sådan og sådan. Ved at være aktuel øger du sandsynligheden for, at læserbrevet bliver optaget.

Du kan med fordel bygge dit læserbrev op sådan:

Hovedsynspunkt: Det skal allerede i indledningen stå klart for læseren, hvad du vil argumentere for. Så kan du bruge resten af pladsen til at underbygge dit synspunkt.

Belæg: Den nemmeste måde at finde et belæg på er ved at stille et ’fordi’ foran. Belægget kan bestå af eksempler, som underbygger din påstand, eller hvad der beviseligt er godt for børn. Du står stærkere ved at inddrage flere belæg. Krydr gerne med eksempler fra din hverdag med børn og unge for at tale til politikernes følelser.

Kilder/rygdækning: Du kan henvise til statistikker, undersøgelser eller eksperter, som har udtalt sig til din fordel.

Løsninger: Vær positiv, og anvis fagligt begrundede veje til, hvordan børnepasningen kan blive bedre.

Gendrivelse: Forsøg at komme modargumenter i forkøbet ved selv at inddrage dem. På den måde dæmmer du op for kritik fra uenige læsere og politikere.

Slutning: Slut med en kort konklusion, for eksempel i form af en opfordring til at handle.

Længde: Et læserbrev skal være kort og præcist. Maksimum­længden ­fremgår som regel af avisens hjemmeside.



Sådan kontakter du pressen

Du kan få opmærksomhed om din sag ved at kontakte en ­journalist, som ofte vil bede politikerne om at kommentere.

Kontakt den rigtige journalist

Læg mærke til, om en bestemt journalist beskæftiger sig med dit område. En mail til mediets fælles indbakke drukner i mængden.

Følg op

Journalister har ofte travlt, så det er en god idé at ringe og minde om mailen.

Artiklen bliver næppe, som du forestiller dig

Langtfra alt, hvad du siger, kommer med i artiklen. Forklar, hvad du synes er vigtigt, og vær forberedt på, at journalisten beder politikerne kommentere dit synspunkt.



Kilder til denne guide: Uddannelseskoordinater Johannes Trägärdh Jensen fra Cevea, digital ekspert Astrid Haug, antropolog og taleskriver Rune Kier Nielsen, kommunikationsrådgiver Rasmus Jønsson, Børn&Unge nr.18/2012 og 18/2013, Grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed og Personalestyrelsens pjece ’God adfærd i det offentlige’ og suneweile.wordpress.com/dansk-i-gymnasiet.