Guide. Sådan hjælper referencer dig til nyt job

En ansættelsessamtale kan for det meste stå alene, men opstår der tvivl om, hvorvidt den ene eller anden kandidat er den rette til jobbet, er leder Lars Marling fra Løjt Børnehus ved Aabenraa glad for at kunne få en snak med én, som kender ansøgeren.

»Ofte giver samtalen og cv’et et godt billede af ansøgeren, men når vi diskuterer kandidaterne, kommer vi nogle gange i tvivl, for eksempel om noget, ansøgeren har sagt. Alle siger, de er fleksible og loyale, men vi skal ansætte den rigtige til jobbet, så det skal også passe,« siger Lars Marling.

Ansøgere forsøger altid at vise sig fra deres bedste side, så der kan også opstå tvivl om, hvorvidt en pædagog kun er proaktiv under samtalen.

»Nogle udstråler den helt rigtige personlighed, men er pædagogen med til at skabe god stemning på stuen til hverdag? Kommer hun med input til institutionens udvikling, hvordan håndterer hun en forældresamtale, og har hun fokus på det enkelte barn i gruppen? Den slags kan det være godt at få en vurdering på. Det kan være, at vi har to ansøgere, som står meget tæt, og så har vi brug for at få det sidste med.«

Lars Marling indhenter kun referencer, når en pædagog er tæt på at få jobbet. Det sker i cirka 2 ud af 10 tilfælde, at han ringer til en reference, hvorefter han vender tilbage til ansættelsesudvalget.

»Vi får som regel bekræftet det, vi mener at have set hos pædagogen, men det giver os prikken over i’et at få understøttet vores mavefornemmelse,« siger han.

En ansøger bestemmer selv, hvem man må ringe til, men Lars Marling foretrækker at tale med en leder fremfor en kollega.

»En leder ser ikke kun, hvordan pædagogen agerer på stuen. Hun ved også, hvordan pædagogen samarbejder med resten af institutionen,« siger han.



Derfor referencer!

Andres mening om dig og dine evner giver udvalget et bredere indtryk af dine kvalifikationer. Derfor er gode referencer vigtige. Samtidig får udvalget sikkerhed for, at du er den, du udgiver dig for at være. Er det en stilling på lederniveau, er det endnu vigtigere med referencer. Hav mindst to og gerne tre referencer, så ansættelsesudvalget kan få flere vinkler på dine faglige og personlige færdigheder.



Vær klar med navne!

Nogle rekrutteringseksperter mener, det er nok, at du forbereder dig på, hvem du vil henvise til. Du kan fx skrive i din ansøgning eller dit cv, at du kan henvise til referencer, hvis det ønskes. Andre anbefaler, at du sætter navn på dine referencer, når du søger jobbet, både fordi det gør det nemt for ansættelsesudvalget, og fordi det viser, at du ikke er bleg for at opgive referencer. Du kan eventuelt skrive, at de kan kontaktes efter forudgående aftale med dig.



Hvem skal mine referencer være?

Du foretrækker sikkert referencer, som kun siger positive ting om dig, men ansættelsesudvalget har brug for et reelt billede af dine svagheder og styrker. Derfor bør du nøje overveje, hvem der bedst kan fortælle om dine kompetencer i forhold til kravene i stillingsopslaget. Du skal med andre ord tilpasse dine referencer til det job, du søger.

En kollega kan gå an, hvis I har arbejdet tæt sammen, men kolleger taler ofte pænt om hinanden, så mange vil hellere tale med din leder. Hvis du har fortalt din leder, at du på et tidspunkt vil søge nye udfordringer, bør det ikke været et problem at bruge hende som reference. Alternativt kan du bruge en tidligere leder.



Hvor gamle må referencer være?

Referencer kan blive for gamle forstået på den måde, at de ikke kan huske detaljer fra jeres tid sammen. Derfor må de helst ikke ligge længere end et-to år tilbage.



Må arbejdsgiver kontakte min leder, uden at jeg ved det?

Nej, du bestemmer selv, hvilke referencer en arbejdsgiver må kontakte. Desuden må din leder ikke give oplysninger om rent private forhold, fx dit helbred, videre uden dit samtykke.



Hvad hvis min arbejdsplads ikke skal vide, at jeg søger væk?

● Skriv i ansøgningen, at du ønsker ansøgningen behandlet fortroligt. Det respekterer et seriøst ansættelsesudvalg.

● Alternativt kan du skrive, at man kan bruge din nuværende leder som reference, men at du vil have mulighed for at orientere hende på forhånd. Referencer bruges typisk først, når du er med i opløbet til jobbet, så når lederen får at vide, at du har søgt, er der gode chancer for, at du bliver ansat.

● Du kan pege på tidligere ledere og kolleger.

● Du bestemmer selv referencerne og skal selv give samtykke til, at en arbejdsgiver må indhente referencer.



Hvad gør jeg som nyuddannet?

Som nyuddannet eller forholdsvis ny i faget kan det være svært at præsentere ret mange relevante referencer. Men har du haft et studierelevant job eller været frivillig, kan du finde referencer der. De færreste tager dog referencer på nyuddannede, men det er

altid godt at være forberedt.



Hvad gør jeg, hvis jeg er blevet fyret?

Hvis du ikke har din seneste leder på som reference, må du forvente at blive spurgt hvorfor, og så skal du have en forklaring parat: 'Vi så forskelligt på tingene, og det gik ikke i længden'.

Alligevel kan du måske bruge lederen som reference. Spørg, hvad hun vil sige om dig, hvis hun bliver kontaktet. Måske kan I aftale, hvad I skal sige om begrundelsen for opsigelsen, så jeres versioner er sandfærdige og stemmer overens.



Hvis jeg vil vide, hvad en reference har sagt?

I offentlige institutioner har både den, der indhenter en reference, og den, der afgiver den, pligt til at skrive et notat med spørgsmål og svar. Notatet skal vedlægges din ansættelsessag, og du kan bede om at få det udleveret.



Hvis referencen udtaler sig negativt?

En reference behøver ikke kun at sige positive ting, men kommer hun med negative oplysninger, skal de gengives korrekt og loyalt. Hvis det får ansættelsesudvalget til at tvivle på, om du er den rette til jobbet, har udvalget pligt til at høre din version af historien, inden det afgør, hvem der skal ansættes. Det samme gælder, hvis udvalget finder negative oplysninger om dig på fx Facebook, Google, Twitter og LinkedIn.

En privat arbejdsgiver har ikke pligt til at partshøre dig efter loven, men en omhyggelig leder vil naturligvis gøre det under alle omstændigheder.



Forbudte spørgsmål

Udvalget må ikke spørge om:

● Rent private forhold, herunder politiske, foreningsmæssige og seksuelle forhold.

● Dit helbred, og hvad du har fejlet under eventuelle sygemeldinger. Det er dog okay

at spørge, om du er stabil i dit fremmøde.

● Væsentlige sociale problemer.

● Misbrug af nydelsesmidler.



Er ansøgeren ofte hjemme med syge børn?

Det spørgsmål ligger på kanten af, hvad udvalget må spørge om, fordi det kan være udtryk for indirekte diskrimination.



Hvorfor er ansøgeren ikke længere ansat?

Referencen må gerne fortælle, at du er blevet sagt op eller bortvist, men ikke altid hvorfor. Det gælder for eksempel, hvis det skyldes (mistanke om) misbrug eller tyveri, da det er beskyttede personoplysninger. Referencen må derimod gerne fortælle, at en opsigelse skyldes vanskeligheder i samarbejdet.



Unfair spørgsmål

Arbejdsgiveren bør ikke spørge, om referencen kan lide dig, fordi svaret vil være for subjektivt.

Arbejdsgiven bør heller ikke bede referencen vurdere, om du er egnet til jobbet, for referencen kender ikke udfordringerne i opgaverne. Referencen kan alene fortælle

om sine oplevelser af dig.





Tilladte spørgsmål

Ansættelsesudvalget bør kun stille spørgsmål, som har væsentlig betydning for din evne til at bestride jobbet. Det kan handle om:



Faglige egenskaber

●Er du en dygtig pædagog – bedst til/mindre god til?

●Hvordan løser du forskellige typer opgaver?

●Hvilket ansvar har du haft?



Personlige egenskaber

●Er du en god kollega – god til at samarbejde?

●Er du god til at kommunikere med forældrene?

●Er du fleksibel?



Din egen oplysningspligt

Du har pligt til at fortælle din fremtidige arbejdsgiver om forhold, som kan forventes at få afgørende betydning for ansættelsesforholdet. Svigagtig fortielse af sygdom kan betyde, at du efterfølgende bliver bortvist.