Guide: Sådan hjælper I børn med astma og allergi

Stadig flere børn får høfeber, nældefeber, fødevareallergi og hudallergi. Til gengæld ser udviklingen i børneastma ud til at være stabiliseret.

»Vi regner med, at stadig flere børn og unge bruger produkter med parfume, så allergifremkaldende kemi har betydning for hudallergi. Men ellers ved vi ikke, hvorfor nogle sygdomme stiger, mens andre stagnerer,« siger vicedirektør Anne Holm Hansen fra Astma-Allergi Danmark.

Der findes en række forskellige allergier, astmaer og eksemer. Samtidig kan symptomerne være forskellige fra barn til barn, selvom de har samme sygdom.

Derfor er det vigtigt at institutionerne har en behandlingsplan for det enkelte barn, mener Anne Holm Hansen.

»Der bør være en plan for, hvad forældrene klarer hjemme, og hvad der er institutionens opgave. For eksempel skal pædagoger nogle gange sørge for, at et barn får sin medicin eller smøres med creme i løbet af dagen. De skal også vide, hvad der giver symptomer hos barnet, så de kan undgå at tage et barn, som ikke kan tåle heste og hunde, med på en bondegårdstur,« siger hun.

Det bør også fremgå af planen, hvad pædagogerne skal gøre, hvis barnet får en akutreaktion.

»Det gør både forældre og pædagoger trygge, at man taler barnets situation igennem og skriver aftalerne ned. Ellers kan pædagogerne let tage fejl af barnet. Hvis Peter virker sløv og ikke vil lege, er det oplagt at tro, at han er ved at få influenza. Hvis pædagogerne ved, at det kan være et symptom på astma, kan de fortælle forældrene om deres observationer,« siger Anne Holm Hansen.

Pædagoger skal hverken være læger eller sygeplejersker, understreger hun.

De skal observere barnet, vide, hvad barnet ikke kan tåle, og kunne behandle for astma eller eksem.

»Det kan forældrene håndtere, så det kan pædagogerne selvfølgelig også lære,« siger Anne Holm Hansen.



Om allergi og overfølsomhed

● Allergi er oftest en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma og høfeber.

● Hudallergi er ikke arveligt betinget, men opstår ved kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx parfume og nikkel.

● Cirka hvert 3. barn med astmatisk bronkitis får senere astma. I alt har 8-10 % af skolebørn astma. I mange tilfælde er der sammenhæng mellem astma og allergi.

● I dag udvikler omkring ca. 20 % af børnene børneeksem. I 1960 var

tallet kun 3 %.

● 5-7 % af alle børn udvikler fødevareallergi, men mange vokser fra det igen.

● 2-3 % af alle spædbørn får mælkeallergi i løbet af det første leveår. Herefter følger allergi over for æg, jordnødder, nødder, fisk og skaldyr.



Her er symptomerne

En stor del af børns hverdag foregår i institution. Derfor er det en god idé at kende til de typiske symptomer ved allergi og eksem, som mange lider af.



Høfebersymptomer viser sig som snue, nysen og tilstoppet næse samt røde og kløende øjne. Nogle oplever også rindende øjne, lysfølsomhed samt hævelse af øjenlåg og øjenslimhinde. Opstår symptomerne på bestemte tidspunkter af året, er årsagen typisk pollen eller udendørs skimmelsvampesporer.



Astmasymptomer viser sig som hoste, vejrtrækningsbesvær og åndenød, når man møder det, man har allergi overfor eller fx ved fysisk anstrengelse. Det kan betyde, at nogle trækker sig fra fysiske lege og er mere interesseret i stille lege.



Ved børneeksem er huden tør og kan nemt klø. I de perioder, hvor eksemet blusser op, bliver huden rød og skæller og klør ekstra meget. Hos helt små børn starter eksemet som regel på kinderne, hagen og i hårbunden, men der kan også komme eksem på arme og ben. Hos større børn er børneeksemet mest i albuebøjninger og i knæhaser samt på hænder, håndled og ankler.



Ved kontakteksem (hudallergi), kommer der udslæt på huden efter kontakt med fx parfume og nikkel.



Ved fødevareallergi vil barnet få en reaktion kort tid efter indtagelse af det, som barnet ikke tåler. Symptomerne viser sig oftest fra flere organer, i form af mavesmerter, opkastning eller diarre, høfeber, astma eller nældefeber på huden. Fødevareallergi kan forværre børneeksem.



Gode råd til hverdagen

Med disse relativt enkle kneb kan hverdagen i institutionen gøres lidt mere astma- og allergivenlig for både børn og voksne.



Vælg tæpper og dyner, der kan vaskes ved 60 grader

Når det er hviletid i vuggestuer og børnehaver, bliver tæpper og dyner fundet frem. Hvis I vil minimere mængden af husstøvmider, så vælg tæpper og dyner, som kan vaskes ved 60 grader. Det slår husstøvmiderne ihjel. Vask gerne tæpper og dyner hver 3. måned.



Skumklude er meget bedre end vådservietter

En skumklud, opvredet i vand, er det bedste valg til flertallet af dagens mange bleskift. Børns allergi overfor konserveringsmidler er blandt andet forårsaget af vådservietter. Er I på tur uden adgang til vand, så vælg vådservietter med allergimærket Den Blå Krans. De er blandt andet uden parfume og det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI.



Væk med de sorte pletter

Der findes ingen konkret viden om børns eventuelle risiko for udvikling af astma og allergi ved udsættelse for fugt og skimmelsvampe i barnevogne, krybber og madrasser. Men generelt bør sorte pletter fjernes. Kommer pletterne igen, bør I overveje, om madrassen eller vognen skal udskiftes.



Vær opmærksom på birketræerne

Der findes ingen officielle anbefalinger, der retter sig imod forebyggelse af birkepollenallergi. Men et birketræ udsender rigtig mange pollen i sæsonen, og selvom de kan flyve mange hundrede kilometer og give symptomer – også i små mængder – er den største koncentration lige under træet. Birkepollensæsonen løber normalt fra start april til slut maj.



Gå uden om parfume

Når I skal indkøbe creme, sæbe eller andre plejeprodukter, så gå udenom parfume, også naturlige parfumestoffer. Kig fx efter ordene ’perfume’ og ’fragrance’ på produktets deklaration, og vælg fx produkter med Den Blå Krans.



Skab et godt indeklima

Et dårligt indeklima kan give ubehagelige symptomer, hvis man har høfeber, astma eller følsomme luftveje. Et indeklima med god luftkvalitet uden fx fugt og for meget støv er derfor vigtigt.

Sørg for at lufte ud tre gange om dagen i 5-10 minutter med gennemtræk samt efter aktiviteter, der skaber fugt eller lugt. I pollensæsonen er det en god idé at lufte ud om morgenen og sen eftermiddag, hvor der er færrest pollen i luften.