Guide: Sådan hjælper I børn, der keder sig

Jeg keeeder mig!

Har børn og unge fået sværere ved at håndtere kedsomhed? Måske. I hvert fald viste en trivselsmåling fra Dansk Center for Undervisning i 2016, at mere end hvert fjerde barn ofte eller meget ofte keder sig i skolen.

Det var den undersøgelse, der fik Ph.D. og leder af Styrkeakademiet Louise Tidmand til sammen med et par kollegaer at undersøge børns kedsomhed. Resultatet af undersøgelsen udkom tidligere på året i bogen ’Til kamp mod kedsomheden’ og har også udmøntet sig i en række workshops til pædagoger, lærere og forældre.

»Vi besluttede, at vi blev nødt til at undersøge kedsomhed nærmere og gå til kamp mod den usunde kedsomhed. Den kedsomhed, der kan være årsag til mistrivsel og hæmme læring. Vi ville finde ud af, hvordan pædagoger, lærere og forældre kan hjælpe børn med at forstå, rumme og håndtere kedsomheden,« siger Louise Tidmand.

Meget tyder på, at børn og unge har fået vanskeligere ved at mærke, hvad de har lyst til og finde på.

»Vi taler om zappergeneration og curlingforældre. Jeg tror, at en del af forklaringen på børns frustration i kedsomheden skal findes i, at børn er vant til at blive underholdt hele tiden. Forældre giver deres børn IPad med på restaurant og installerer biograf på bagsædet i bilen. Det er med til at skabe en digital afhængighed, der udløser dopamin – et quick fix af underholdning. Hvis barnet ikke har strategier til at håndtere fravær af underholdning, bliver det ekstra ubehageligt, når der ikke lige sker noget. De er jo vant til at få skærmen, når kedsomheden indfinder sig,« siger Louise Tidmand.

Når voksne besvarer børns opråb om kedsomhed med underholdning, sker det måske nok i en god mening, men det fratager børn muligheden for selv at slippe ud af kedsomhed.

»Da underkender vi barnets råb om hjælp til at håndtere den ubehagelige situation, som det er at kede sig. Vi kan som fagprofessionelle og som forældre være opmærksomme på, at der er flere grader af kedsomhed, og vi kan give barnet nogle konkrete strategier til at håndtere kedsomhed og til at handle sig ud af den på hensigtsmæssige måder,« siger Louise Tidmand.

Vi skal væk fra at give børn et indtryk af, at det er skidt og forkert at kede sig, mener hun.

»Vi bør tale med børnene om, at alle oplever kedsomhed. Tænk, hvis vi i stedet for at passivisere børnene, mødte dem med, at kedsomhed er kroppens tegn. Det kan man bruge til at sidde og slappe af og mærke efter, hvad man har lyst til.«



Hjælp barnet til at handle

Når du hører sætningen: Jeg keder mig!

Undgå brandslukning

Mød i stedet barnet med spørgsmål som: ’Hvad laver du? Hvad mærker du i din krop? Hvad tænker du, at du kan gøre ved, at du keder dig?’ På den måde anerkender du følelsen og giver barnet mulighed for selv at mærke efter.



Find årsagen

’Jeg keder mig’ kan betyde mange forskellige ting: ’Jeg vil gerne være med i den leg, der foregår ovre ved rutsjebanen. Jeg ved ikke, hvad jeg skal finde på. Jeg er træt og sulten’. Og så videre. Først når du kender årsagen, kan du hjælpe.



Hold igen med forslag

Voksne møder ofte børn med en masse forslag til, hvad de kan lave, hvis de keder sig. Mange forslag sætter barnet i en uoverskuelig situation med alt for mange valgmuligheder.



Bevar roen

Og tolk ikke barnets udtryk for kedsomhed som kritik. Giv ikke efter med underholdning. For så bliver kedsomhedskortet et fripas til underholdning.



Lav et sceneskift

Det kan aflede og hjælpe barnet ud af frustrationen. I en ny ’setting’ kan barnet måske selv være med til at finde på, og du giver barnet erfaring i selv at handle. En erfaring barnet kan bruge, når kedsomheden melder sig næste gang.





Kedsomhed opstår

Typisk opstår følelsen af kedsomhed, når vi ikke kan finde mening i den situation, vi er i og ikke føler mulighed for handling og selvbestemmelse. Kedsomhed er udtryk for et psykologisk behov, der ikke bliver indfriet. Der findes, groft sagt, to typer af kedsomhed:



Sund kedsomhed

Barnet føler lyst til, at der skal ske noget og frustration over ikke at vide hvad. Her har barnet mulighed for selv at tage initiativ. Her er et rum for kreativitet. Den bremses, når voksne besvarer barnets kedsomhedsfølelse med underholdning.



Usund kedsomhed

Kedsomhedsfølelsen er langvarig og udspringer af, at barnet føler sig fastlåst i rammer uden mulighed for handling og selvbestemmelse. Frustrationerne udløser ofte vrede og uhensigtsmæssig adfærd.



Kedsomhed kan smitte

Pludselig keder hele SFO’en/Fritten sig. Det kan være, fordi børnene oplever, at ’jeg keder mig’ bliver et udtryk, der udløser, at de må spille iPad, se film eller andet. Eller fordi de rent faktisk ikke ved, hvad det vil sige at kede sig og bare leger med sproget. Tag snakken om kedsomhed med hele flokken:

Hvad betyder det, når man keder sig?



Kilder: Interview med Louise Tidmand og bogen ’Til kamp mod kedsomheden’, 2018, forlaget Dafolo af Louise Tidmand, Nanna Paarup og Mette Marie Ledertoug.