Guide. Sådan hjælper du skilsmissebørn

Næsten hvert tredje barn mellem 0 og 10 år oplever, at deres forældre bliver skilt. De fleste forældre håndterer bruddet selv, men hver fjerde skilsmisse ender i statsforvaltningen, viser en undersøgelse fra SFI.

Men alle skilsmisser kan betyde dyk i børnenes trivsel. Og her har pædagoger i vuggestue, børnehave, skole og SFO en vigtig opgave både som barnets støtte i det kaos, familiekrisen kan give, og som barnets advokat i forhold til forældrene. Det mener John Halse, der er psykolog, tidligere formand for Børns Vilkår og forfatter til bogen ’Børn i skilsmisse – en guide til pædagoger og lærere’.

»I vores iver efter at have beredskabsplaner for børn i sorg og krise og mobning, skal vi ikke glemme, at også her er en gruppe børn i klemme. Jeg har oplevet, at der er en tendens til, at man kommer til at bagatellisere skilsmisse som noget, børn kommer over, fordi det er blevet en normaltilstand. Statistisk set er det også rigtigt. Og de fleste skilsmisser går godt, uden at myndighederne skal ind over. Men det er en traumatisk oplevelse og en omvæltning i barnets liv. Mens det står på, har børnene brug for nogen, der kan tage hånd om dem, og som også kan give feedback til forældrene om, hvad der er mere eller mindre hensigtsmæssigt,« fastslår John Halse.

»I mine øjne, så kan pædagogerne blive barnets advokat i forhold til forældrene. Især, hvis det er en langstrakt skilsmisse, hvor forældrene mister børneperspektivet. Så er det pædagogens opgave at holde forældrene i ørerne for at passe på barnet. Også selvom bekymringshenvendelser her får et ekstra twist, fordi man bevæger sig ind i et konfliktfelt, hvor forældrene kan opfatte det som et angreb eller noget negativt og går i forsvar. Men det er den pædagogiske medarbejderes lod, at når der er noget, man er bekymret for i forhold til barnet, så er man er nødt til at snakke med forældrene om det,« siger han.



Derfor er skilsmisse et tema for pædagoger



● Børn i skilsmisse har brug for ekstra trygge, omsorgsfulde rammer.



● Pædagoger er tæt på børnene i hverdagen og må tage over, hvis forældre i skilsmisse taber børneperspektivet.



● Børn vender ofte problemerne indad og kan føle skam og skyld, hvis de ikke har nogen at tale og dele bekymringer med. Børn har brug for nære voksne, der lytter, og som tør tale med dem om svære ting. Derfor er det vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på signaler og griber ind, hvis der er behov for det.



● Forældre i skilsmisse har brug for kvalificeret rådgivning og sparring om deres børn – og pædagoger skal kunne gøre opmærksom på, hvis forældrenes konflikter og valg går ud over børnene.



Hjælp barnet til at tale om skilsmissen



Få gode råd til, hvor og hvordan du kan tale med et skilsmisseramt barn.



Snakkemakker. Knyt en primær voksen til barnet, mens skilsmissen står på, og tilbyd pædagogen som dialogpartner. Eksperimenter viser, at børn går til de voksne, som har budt sig til.



Stikord. Nogle børn har svært ved at sætte ord på deres følelser. Du kan hjælpe med stikord ved at gætte lidt og tænke højt, fx: ’Jeg kunne forestille mig, at det må være svært at være dig for tiden, hvor du ikke rigtig ved, hvad der skal ske, når din mor og far ikke længere skal bo sammen’.



Historier. Brug eventuelt små historier om tredjeperson, fx: ’Jeg kendte engang en pige, som var rigtig ked af det og forvirret, da hendes far skulle flytte’.



Aktiviteter. Den fortrolige snak med børn opstår ofte under aktiviteter. Det kan være under leg på legepladsen, på en gåtur i skoven, i garderoben, i malerværkstedet, eller mens I henter rullebordet i køkkenet.



Børnegrupper. Du kan eventuelt etablere små børnegrupper eller sætte nogle børn sammen, som har oplevet det samme. Sæt dig for bordenden, og forsøg at få dem til at fortælle, hvordan det var for dem, og hvad de gjorde.



Fortrolighed. Lov barnet fortrolighed, og at du ikke fortæller nogen det, som I to snakker om – med mindre I har aftalt, at du må sige det videre, eventuelt med det twist, at du siger til forældrene, at ud fra jeres samtaler og aktiviteter, så tror du godt, at Emil kunne tænke sig fx samværet med mor og far anderledes.



Hvad kan pædagoger blande sig i?

En tommelfingerregel er, at så længe, der er tale om

forhold vedrørende barnet, så kan og bør du som pædagog altid søge dialog med forældrene, ikke for at blande dig, men for at varetage barnets behov. Tag dialogen ud fra barnets perspektiv. Her er du som pædagog eksperten, og

det er professionelt og omsorgsfuldt at formidle, hvad forældrenes konflikter gør ved barnet.



● Når du kontakter forældre for at fortælle, hvordan du oplever deres barn, så udtryk, at du er bekymret. Sig tydeligt, hvad du ser og eventuelt hvad barnet siger til dig. Fx om barnet lider under den eksisterende samværsordning, eller om barnet udtrykker, at forældrenes konflikter gør det utryg eller usikker. Eller om barnet har det dårligt med forældrenes nye kærester.



● Stil åbne og måske udfordrende spørgsmål som et ærligt udtryk for din professionelle bekymring for barnet, fx: ’Har du tænkt på, at …?’ Men vær også lydhør overfor, hvad forældrene tror og mener. Forbered dig på afvisninger, vrede og aggressioner fra forældrene over, at du påpeger problemer med barnets trivsel.



Handleplan for samarbejde med skilte forældre



Det kan være svært for forældre at involvere skole, SFO eller daginstitutionen i skilsmissen. Derfor er det en fordel, at institutionen fra første dag melder klart ud, at I for barnets skyld skal have besked, når der sker indgribende livsforandringer i et barns liv, lige fra hvis en bedsteforælder

dør, til hvis familiens hund er blevet aflivet, eller hvis forældrene bliver skilt.



Når forældre bliver skilt, har I brug for disse informationer:



● Er det aftalt, hvor barnet skal have formel bopæl?

● Har I fælles forældremyndighed?

● Har I lavet en samværsaftale? Hvad går den ud på?

● Har I talt med barnet om det, der sker? Hvad har I sagt? Hvordan reagerede barnet?

● Har I modtaget rådgivning – juridisk eller psykologisk?

● Kan barnet være sammen med nære venner eller bedsteforældre, mens I drøfter jeres skilsmisse?

● Skal barnet skilles fra sine søskende?

● Har I idéer til, hvad vi kan gøre for jer og jeres barn?



Jeres interne handleplan kan indeholde disse punkter:



Fordeling af ansvar i personalegruppen: Hvem tager sig af hvad? Hvem er barnets fortrolige voksne? Hvem står for kontakt og samarbejde med forældrene? Få overblik over skilsmissen – er forældrene i strid, og hvordan reagerer barnet?



Etabler kontakt: Kontakten skal være til begge forældre. Præsentér dem for kontaktpersonen og en foreløbig plan for fokus på barnet og jeres forventninger til forældrene.



Plan i planen: Sæt system i forældresamarbejdet: Hvor ofte og hvordan vil I mødes med forældrene om barnets trivsel?



Meld klart ud. Aftal med barnet, hvad der er vigtigt for de andre børn at vide om situationen.



Skab genkendelighed. Afklar, hvordan I kan tilrettelægge genkendelighed, sammenhæng og rytme i barnets hverdag.



Pas på overidentifikation



For ikke at blive part i forældrenes konflikt, skal du hele tiden have for øje, at du er barnets advokat og konstant fokuserer på, hvad der er barnets bedste.



● Husk at ligestille forældrene,og giv dem samme information, fx med to postmapper i tasken,

beskeder til begge forældre på intranettet eller to klemmer til beskeder på barnets plads i garderoben. Tilskynd begge forældre til at deltage i sommerfesten, luciaoptog og fællesspisning.



● Vær opmærksom på ikke at komme til at skabe – eller virke, som om der er – en alliance med den

ene forælder. Stil udfordrende spørgsmål til begge forældre i forhold til deres syn på barnets bedste.

Vær tydelig om, at I samarbejder loyalt og ikke-dømmende med begge forældre.



● Pas på private erfaringer! Dine følelser, erfaringer og holdninger er vigtig ballast, men vær bevidst om, hvad der er ’dit eget’, så det ikke får indflydelse på din faglige og professionelle håndtering.