Guide. Sådan håndterer du vold og trusler

Ja, jeg har været udsat for fysisk vold på arbejdet.

Sådan svarer hver fjerde pædagog i en ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF. Dermed er langt flere pædagoger udsat for vold end gennemsnittet for alle lønmodtagere, som ligger på otte procent. Det er også langt flere, end det er tilfældet for undervisere, hvor 14 procent svarer ja til spørgsmålet.

»Det er altså helt vildt, at så mange pædagoger oplever vold. Det burde ikke forekomme, at man på pædagogiske arbejdspladser er utryg ved at møde på arbejde, fordi man kan blive udsat for vold,« siger Lars Søgaard Jensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL.

Han er derfor glad for, at en ny vejledning fra Undervisningsministeriet, ’Forebyg og håndter vold og trusler’, kommer med konkrete råd til ansatte og ledelse i skoler og fritidstilbud.

»Der er brug for at sætte vold og trusler på dagsordenen på pædagogiske arbejdspladser. Det gælder om at få talt med sine kolleger om det,

så man ikke står alene med udfordringen. Det er en af måderne at forebygge vold og trusler på,« siger Lars Søgaard Jensen.

FTF’s undersøgelse viser desuden, at 24 procent af pædagogerne har

oplevet at blive truet i forbindelse med deres arbejde. Det ligger også et stykke over gennemsnittet, som ligger på

16 procent.

Lars Søgaard Jensen ser den høje andel af pædagoger, der oplever vold og trusler, som et udtryk for, at hverdagen er presset på pædagogiske arbejdspladser.

»Når vold og trusler opstår, handler det om frustrationer hos børn og unge, som man ikke har nået at bearbejde i dagligdagen. Dårlige normeringer er den primære grund til, at vi ikke når at udføre det relationsarbejde, der kan være med til at afhjælpe vold og trusler,« siger han.



Hvad er vold?

Når man arbejder med mennesker, kan temperamenterne godt komme i kog, og følelserne kan få frit spil. Men hvornår er konflikten en del af det almindelige arbejde med større børn, og hvornår er der tale om vold? Ifølge Arbejdstilsynet er definitionerne:

Fysisk vold er angreb mod kroppen, eksempelvis spark, slag, skub, niv, bid, krads, spyt, kast med genstande m.m.

Psykisk vold er trusler og anden krænkende adfærd, fx mundtlige trusler på livet, trusler om hærværk m.m., chikane, ydmygelser, diskriminerende udsagn m.m.



Hvad der opleves som fysisk eller psykisk vold kan være individuelt. Derfor vil det også være forskelligt, hvordan den enkelte reagerer.

Kilde: Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet.



Hvorfor reagerer barnet sådan?

Alle gør deres bedste for at bevare selvkontrollen, når de er pressede – det gælder også børn og unge. Men børns strategier for at bevare kontrollen er ikke altid hensigtsmæssige. Hvis et barn nægter at deltage, kaster med ting og slår ud efter andre eller truer med at gå eller slå, kan det handle om, at barnet forsøger at få styr på sig selv og situationen. Spørg derfor dig selv:

● Hvad er det, som barnet ikke magter?

● Hvordan kan man undgå, at barnet en anden gang kommer i den situation?

● Kan man hjælpe barnet til at udvikle andre måder at bevare kontrollen?



Når der er vold: Hvem gør hvad?



Nogle gange udvikler en konflikt sig voldeligt, og så bliver der brug for handling, både fra den enkelte medarbejders, kollegernes og ledelsens side. Men hvem gør hvad? Her følger en kort beskrivelse med udgangspunkt i en folkeskole:



LEDELSEN

Har ifølge arbejdsmiljølovgivningen ansvaret for, at alle medarbejdere ved, hvad de skal gøre, hvis der er vold – både under og umiddelbart efter hændelsen og i de efterfølgende dage og uger. Alle skoler bør have aftalt et lokalt beredskab, som kan træde i kraft, når der opstår vold. Beredskabet indeholder beskrivelser af, hvad der skal ske i hvilken rækkefølge, samt hvem der gør hvad. Det er ledelsens ansvar, at både medarbejdere og børn trives og er sikre, og derfor er det også ledelsens opgave både at tage hånd om den voldsramte medarbejder, eleven, der har reageret med vold samt de øvrige børn.



MEDARBEJDEREN

Bør følge instruktionerne i den lokale beredskabsplan. En voldsramt medarbejder skal forsøge at bevare roen og kommunikere på en måde, der ikke optrapper konflikten. Samtidig gælder det om at beskytte sig selv og tilkalde hjælp til at håndtere konflikten. Det kan være nødvendigt at forsvare sig selv og andre ved fx at fastholde et barn. Her gælder reglerne om nødværge og magtanvendelse, som man kan læse mere om i straffelovens §13 samt ’Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen’.



KOLLEGERNE

Skal komme den voldsramte medarbejder til undsætning, hvis de kan gøre det uden at bringe sig selv eller andre i fare. Det er vigtigt at tilkalde hjælp og se, om man kan skabe ro og tryghed og afværge konflikten, så andre ikke bliver draget ind. Det gælder om at få den voldsramte kollega ud af situationen og tage hånd om barnet, der har reageret med vold, fx ved at føre barnet ind i et andet lokale. Hvis barnet er til fare for sig selv eller andre, kan det være nødvendigt at anvende magt.



4 trin til at forebygge vold

Du og dine kolleger kan være med til at forebygge, at situationer udvikler sig voldeligt. Her får du fire trin til forebyggelse:



Bliv ved med at udvikle dig fagligt. Vold og trusler opstår ofte, når et barn, en ung eller en forælder har en anden forståelse af situationen, end du eller personalegruppen har. Brug din faglige viden og erfaring til at undgå konflikter og til at hjælpe forældre og børn med at håndtere deres frustrationer bedre.



Bliv bedre til at samarbejde. Alle har en andel i, at arbejdet med barnet eller den unge kan lykkes. Det er tegn på godt samarbejde, når I kender hinandens opgaver, når I tager kollegernes synspunkter seriøst, når I selv bliver hørt, og når I ved, hvordan ledelsen træffer beslutninger.



Bliv bedre til at vurdere risikoen. Ofte kan man registrere små tegn på, at en situation er på vej til at udvikle sig i negativ retning. Og man har tit en fornemmelse af, hvilke situationer der er kritiske i forhold til børn, unge og deres forældre. Bliv god til at bruge dine erfaringer og observationer, og gå systematisk til værks.



Skab trygge rammer. Jeres måde at organisere arbejdet på har stor betydning for konfliktniveauet. Det handler både om, hvordan de fysiske rammer og indretningen er, og om den måde, I arbejder på i det daglige. Vær opmærksom på rollefordelinger og forventninger til jer selv og til børn og unge.