GUIDE: Sådan giver du børn medicin

Børn skal blive hjemme, når de har influenza, men har de en kronisk ­eller længerevarende sygdom som diabetes, epilepsi eller astma, skal de kunne komme i institution. Det samme gælder børn, som er friske efter sygdom, men skal gøre en kur med medicin færdig.

Det kan derfor være nødvendigt, at pædagoger giver børn medicin.

»Pædagoger har børnene, fra de er helt små og ikke selv kan tage medicin til de er så store – omkring 10 år – at de godt selv kan, men skal have hjælp til at huske det. Det skal de også, når de går i 7. til 9. klasse. I den alder vil de være som kamme­raterne og ’glemmer’ typisk, at de er syge. Der er brug for voksne hele vejen igennem til at hjælpe børnene med at tage hånd om deres sygdom,« siger projektleder Charlotte Jacobsen fra paraplyorganisationen Danske Patienter.

Hun opererer med en tretrinsraket: Når børnene er helt små, giver pædagogen ­medicin. Når de bliver lidt større, hjælper hun dem med at tage medicinen, så de lærer at gøre det selv. Derefter minder hun dem om, at de skal tage deres medicin.

»Det er vigtigt, at pædagoger også kender de barrierer, børnene møder. Det kan være, at et barn skal have vand for at kunne sluge sine piller, men altid glemmer kruset. Her kan pædagogen helt lavpraktisk sørge for, at kruset står et bestemt sted, så barnet husker det. Det er meget at bede børn om selv at opfinde huskemetoder.«

For store skolebørn kan det være en hindring, at kammeraterne kan se på.

»Pædagoger har en opgave i at hjælpe store børn til at kunne tage medicin på steder og måder, som understøtter deres integritet. Ellers tager de måske ikke ­medicinen,« siger Charlotte Jacobsen.

Pædagoger bør være særligt opmærksomme på social ulighed blandt børn med kroniske sygdomme.

»Mange forældre ringer til deres skolebørn og minder om, at de skal tage deres medicin, men hvis forældrene ikke har overskud, står barnet alene. Børn, som ikke får hjælp til at tage medicin, har flere fraværsdage, og det går ud over deres indlæring, trivsel og mulighed for at være en del af fællesskabet. Børnene skal ikke være som små voksne, men de skal lære at leve med deres sygdom resten af livet. Det kan pædagoger hjælpe med, for de har netop et naturligt fokus på børns trivsel og udvikling,« siger Charlotte Jacobsen.



Gør nervøse forældre trygge

Det gør forældrene trygge, at I føler jer trygge, har viden om sygdommen og ved, hvor I kan hente hjælp. Diabetesforeningen har skrevet en manual, hvor forældre blandt andet kan læse, hvad de skal huske at fortælle pædagoger og lærere. Forældre til børn med andre kroniske sygdomme kan bruge manualen til inspiration. Du finder den ved at søge på ’diabetesmanual’ på diabetes.dk



Kroniske sygdomme blandt børn

Astma er en af de mest udbredte kroniske sygdomme hos børn. Omkring hvert 10. skolebarn har astma. 80 procent af dem har også allergi, der kan udløse eller forværre symptomerne.

● Hver uge rammes 10 børn af type 1-diabetes, som er en af de mest almindelige, alvorlige kroniske sygdomme hos børn.

● Hvert år får omkring 400 børn diagnosen epilepsi. Epilepsi betegner en gruppe sygdomme med forskellige former for anfald, hvor man mister kontrollen over dele af eller hele kroppen på grund af en pludselig overaktivitet i hjernens celler.

● Børnegigt er en forholdsvis sjælden sygdom, som omkring 1.200 børn under 16 år har. Hvert år får cirka 120 piger og drenge konstateret sygdommen for første gang. En stor del af dem er under 5 år.

● Psoriasis giver sår og skorper på kroppen. Sygdommen er genetisk bestemt og opstår typisk i 10- til 30-årsalderen. I alt lider omkring 30.000 børn og unge af psoriasis.



6 fællestræk for børn med kronisk sygdom

Børn med kronisk sygdom er lige så forskellige som andre børn, men de har noget vigtigt til fælles:

1. Sygdommen tager med dem i institution eller skole hver dag.

2. Når sygdommen håndteres dårligt, får de mange sygedage. Fraværet kan betyde, at de isoleres socialt.

3. De har ofte brug for tilpassede løsninger for at kunne deltage i aktiviteter, leg og udflugter.

4. De har brug for et godt samarbejde mellem pædagoger, lærere og deres forældre.

5. De har brug for voksne, som kender til deres sygdom. De skal ikke vide det hele selv.

6. De vil bare gerne leve et normalt liv!



Sådan øver du dig i at stikke

Måske bryder du dig ikke om at stikke en nål i et andet menneske. Men det kan du lære:

● Du kan øve dig på en appelsin.

● I kan få en sundhedsplejerske til at vise, hvordan I gør.

● Mange patientforeninger tilbyder undervisning i, hvordan man giver medicin til netop deres patientgruppe.

● Det handler om at turde. Tænk på, at børn på omkring 10 år kan stikke sig selv. Så kan du måske lettere gøre det, når de er yngre.



Gør det ondt at blive stukket?

Det kan være svært at stikke et barn, som gør modstand og bliver ked af det, så hjælp barnet til at synes, at situationen er ok:

● Hvis et barn med diabetes er bange for at få målt blodsukker af andre end sine forældre, kan du måle på dig selv for at vise, at det ikke er farligt og hurtigt er overstået, og at du godt kan håndtere det.

● Giv barnet medbestemmelse, for eksempel på hvor du skal stikke.

● Afdramatiser stikkeriet ved at betragte det på samme måde, som når barnet skal have børstet tænder.

● Lad ældre børn være med til at udpege sin primære kontaktperson.



Kan du sige nej til at give medicin?

● Du kan ikke nægte at give medicin. Hvis du ikke føler dig i stand til at løse opgaven, må du påpege skriftligt, at du ikke mener, du har modtaget den nødvendige instruktion, eller at du på trods af instruktion ikke finder dig kapabel til opgaven. Du skal begrunde hvorfor.

● Hvis du bliver behandlende pædagog, har du ansvaret for at give medicinen korrekt i forhold til instruktionen fra din leder, barnets læge og forældre. Derfor skal du efter din egen – og også andres – opfattelse have fået en tilfredsstillende instruktion.

● Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af dagtilbud, så hvis kommunen og/eller din ledelse vil fraskrive sig et ansvar, efter at du har påtaget dig ­opgaven med at give medicin, skal du sige fra.



Sundhedsstyrelsen:

Hvis forældre kan give medicin, kan pædagogen også

Børn bør så vidt muligt få medicin i hjemmet, men det er vigtigt, at også børn med kronisk eller længerevarende sygdom kan være sammen med andre børn. Når en læge har vurderet, at forældrene kan give deres barn medicin, vil pædagoger også kunne påtage sig opgaven. Det mener Sundhedsstyrelsen, som anbefaler:

● At ledelsen sikrer, at personalet er i stand til at give den lægeordinerede medicin. Ledelsen har ansvar for, at der er en skriftlig instruktion om, hvordan børnenes medicin skal håndteres og opbevares. Desuden bør man skrive ned for hvert barn, hvornår medicinen er givet, og hvem der har givet den.

● At forældrene har ansvaret for at give instruktionen fra lægen videre til det pædagogiske personale. I de fleste tilfælde vil påskriften på medicinbeholderen om den ordinerede dosis være tilstrækkelig. Eller også kan ledelsen bede forældrene om yderligere skriftlig instruktion fra lægen.

● At personalet straks kan give den medicin, som lægen ofte har ordineret, samtidig med at de tilkalder en ambulance. Det kan dreje sig om en tablet, mikstur, en stikpille eller et stik med en såkaldt EPI-pen. I sjældne tilfælde kan der opstå pludselige anfald som feberkramper, epileptiske anfald, kraftige overfølsomhedsreaktioner eller akut forværring af en kronisk tilstand.

● At indsatsen må betragtes som en form for førstehjælp, der forbedrer barnets muligheder for hurtigt at komme over den akutte forværring. Selvom et barn sjældent får et anfald, er det vigtigt, at man taler med forældrene om, hvordan man skal forholde sig. Det skal ske på baggrund af instruktionen fra lægen.

Det kan virke foruroligende at skulle give medicin til børn i tilfælde, som kan synes faretruende.

● At ledelsen kan bede den kommunale sundhedstjeneste om at rådgive personalet om generelle forhold om at give og opbevare medicin. Den kommunale sundhedstjeneste kan også øve behandling med stikpiller, anvendelse af inhalationsapparater eller EPI-pen og insulininjektioner med personalet.



Nyt projekt skal hjælpe børn med sygdom

Danske Patienter er netop gået i gang med at undersøge, hvordan man kan forbedre børnenes vilkår og udvikle værktøjer, som kan hjælpe pædagoger og lærere i arbejdet med syge børn. Projektet strækker sig over de næste fire år og støttes med fem millioner kroner fra Egmont Fonden.

Baggrunden er, at en kronisk eller langvarig sygdom kan gøre det svært for børn at deltage i aktiviteter på lige fod med andre børn. For eksempel er det svært for børn med diabetes at sige nej til søde sager, og det kan være tabubelagt at skulle indtage medicin uden for hjemmet, især hvis det skal ske med en sprøjte. Børnene vil gerne passe ind, men deres sygdom betyder, at de til tider skiller sig ud. Sygdom kan også føre til øget fravær. Desuden kan fysiske udfordringer gøre det svært for børnene at bevæge sig frit rundt, og træthed kan betyde, at børnene har brug for et hvil i løbet af dagen.

Læs mere på skoleformig.dk



Læs mere

Flere patientforeninger giver gode råd til pædagoger på deres hjemmesider og i andre skriftlige materialer. For eksempel har Diabetesforeningen udgivet hæftet ’Det lille barn og diabetes’ som indeholder en vejledning til henholdsvis vuggestuer, børnehaver og familier, mens ’Skolebarnet og diabetes’ handler om større børn.

Begge hæfter kan købes på diabetes.dk



Kilder til denne guide: Projektleder Charlotte Jacobsen, Danske Patienter, arbejdsmiljøkonsulent Per Baunsgaard og juridisk konsulent Lars Feldt Andersen, BUPL, ­sundhedsstyrelsen.dk, danskepatienter.dk, skoleformig.dk, ­

diabets.dk, epilepsiforeningen.dk og astma-allergi.dk