GUIDE: Sådan får du magt over tasterne

Som en anden rovfugl svæver hånden over tastaturet. Det spidse næb – i form af pegefingeren – er klar til at angribe byttet. Men hvor sidder det pokkers P, der indleder ordet pædagogik?

Som pædagog hører det næppe til dine spidskompetencer at skrive med alle 10 fingre uden at se på tastaturet. Men også pædagoger har skriftlige opgaver, og med en portion øvelse og selvdisciplin kan du blive akrobat til fingerspidserne.

»Det handler om at nå til et punkt, hvor hænderne sender informationer til hjernen, i stedet for at hjernen sender besked til en enkelt finger om, hvilken tast den skal trykke på,« siger Michael Pedersen.

Han er instruktør på det åbne it-værksted på Tietgen Kompetencecenter i Nyborg, hvor man kan lære at skrive blindskrift på tre dage. Det foregår med et internetbaseret undervisningsmateriale, så reelt behøver man ikke troppe op på kurset for at lære at skrive med 10 fingre.

»Jeg opretter kursisterne i programmet, så de kan logge sig ind, men når en øvelse først kører, så passer de sig selv. Det er learning by doing, så hvis man har viljen, kan man købe en licens og sidde med programmet derhjemme,« siger Michael Pedersen.

Derefter gælder det om at øve sig.

»Det er som at lære at køre bil. Det er først, når man har fået kørekortet, at man går i gang med at opnå den nødvendige rutine. Hvis man bruger blindskrift, hver gang man sætter sig til tastaturet – også når man skriver en privat e-mail – lærer man at bruge alle fingre lige godt, og så skriver man ikke alene hurtigt og fejlfrit. Det giver også en bedre skriveoplevelse, når man kan fokusere på, hvad man vil skrive, frem for hvordan man skal skrive det,« lover Michael Pedersen.



Derfor skal du lære blindskrift:

Du skriver langt hurtigere.

Du behøver ikke at se på tastaturet, men kan koncentrere dig om indholdet.

Du kan skrive dine idéer og tanker ned i samme hastighed, som de opstår.

Du bruger alle 10 fingre uden at tænke over, hvor du skal bevæge dem hen.

Du minimerer risikoen for spændinger i nakke, skuldre, arme og hænder, fordi dine bevægelser bliver mindre krampagtige.

Hver finger passer kun fire til otte taster, og det reducerer risikoen for at taste forkert.

Hvis du alligevel taster forkert, mærker du det straks, fordi det føles forkert.

Du sparer tid på korrekturlæsning.

Når du skriver med dit eget system, går det alt for langtsomt, og du rammer ofte forkert.

Kilder: Michael Pedersen fra Tietgen Kompetencecenter i Nyborg, Torben Schou fra Niels Brock, Svend Storm fra datatest.dk m.fl.



125 anslag i minuttet

Man skal kunne skrive 125 anslag i minuttet med en fejlprocent på under 0,25, når man begynder på uddannelsen til lægesekretær. En øvet lægesekretær ligger på 250 – ja, nogle skriver op mod 300 anslag i minuttet. Denne tekst er på nøjagtig 250 anslag.

Kilde: Soile Friis, formand for lægesekretærernes fagforening, DL.



Sådan kommer du godt i gang

1. Sæt dig med ret ryg og med en vinkel på 90 grader i hofter og albuer, så armene lige netop hviler på bordpladen, og fingrene kan nå tastaturet. Så hverken hæver eller sænker du skuldrene.

2.Lad være med at se på tastaturet. Kig på skærmen, så dine fingre finder ud af, hvor bogstaverne sidder i forhold til hinanden. Det er idéen med blindskrift.

3.Mange undervisningsprogrammer viser et tastatur på skærmen og markerer typisk med farver, hvilke fingre du skal bruge til de forskellige taster. Det bliver mere overskueligt, hvis du maler dine negle med neglelak i tilsvarende farver.

4.I begyndelsen vil dine fingre måske ikke lystre, fordi muskulaturen skal opøves i at sende en finger ud på egen hånd, mens de andre bliver hjemme i grundstillingen. Hvis du spiller guitar eller klaver, har du bedre forudsætninger for at lære blindskrift, fordi du er vant til at bevæge fingrene uafhængigt af hinanden.

5.Lad være med at skrive for hurtigt i begyndelsen. Det er vigtigere, at du taster rigtigt, så fejlprocenten bliver så lille som mulig. Du kan altid sætte hastigheden op, når du har lært håndstillingen.

6.Drop at rette fejl med den metode, du er vant til at skrive med, for så får du sværere ved at vænne dig af med den. Brug altid håndstillingen fra blindskriften.

7.Vilje og gentagelser er måden, du lærer at skrive med 10 fingre på. Hold små pauser, så du kan bevare koncentrationen. Gå en tur, og stræk og bøj arme og skuldre.

8.Det er bedre at træne en halv eller en hel time om dagen end at sidde ved tastaturet i hele dage. Efterhånden kan du se fremskridt, og det motiverer.

9.Husk at bruge blindskrift, hver eneste gang du skal skrive noget, for ellers falder du tilbage til dit selvlærte system.

10.Hvor lang tid, det tager at blive god til at skrive med alle 10 fingre, afhænger af, hvor ihærdig du er. Men regn med, at du skal skrive en halv time dagligt i et halvt års tid, før blindskriften sidder på rygraden.

11.For at teste dig selv kan du tage en bog fra hylden. Sluk for computerskærmen, så du ikke kan se, hvad du skriver. Start stopuret og skriv i et, fem eller måske ti minutter. Når tiden er gået, kan du regne ud, hvor hurtigt du skriver, og hvor mange fejl du laver.

Kilder: Michael Pedersen fra Tietgen Kompetencecenter i Nyborg, Torben Schou fra Niels Brock, Svend Storm fra datatest.dk m.fl.



Her placerer du fingrene

F- og J-tasterne har en lille forhøjning. Her sætter du dine pegefingre, hvorefter lang-, ring- og lillefingrene placerer sig på tasterne ved siden af, så de tilsammen kan nå ud til alle bogstaver, tegn og tal. De otte taster kaldes ledebogstaver, fordi fingrene hele tiden vender tilbage til dem. Idéen er, at du bevæger en finger hen til en tast, mens de fire andre forbliver i grundstillingen.

Venstre hånd:

Pegefinger: f, g, r, t, v, b, 5 og 6

Langfinger: d, e, c og 4

Ringfinger: s, w, x og 3

Lillefinger: a, q, z, 1 og 2

Tommelfinger: mellemrum

Højre hånd:

Pegefinger: j, h, u, y, m, n, 7 og 8

Langfinger: k, i, komma og 9

Ringfinger: l, o, punktum og 0

Lillefinger: æ, ø, p, å, - og +

Tommelfinger: mellemrum



Find et undervisningsmateriale

Der findes flere programmer på internettet til at lære sig blindskrift. Nogle er gratis, mens andre koster en årlig licens – fra cirka 200 kroner og op:

•Et betalingsprogram kan være KeyboardPro, der ofte bruges af uddannelsesinstitutioner, fordi det er overskueligt og nemt at arbejde med. Programmet ligger online, så man kan både øve sig på jobbet og hjemme. Det består af en række taste- og skriveøvelser, der stiger i sværhedsgrad, men man går først videre, når man er klar til det. Et andet licensprogram er Maskinskrivning med edb, som også bruges af skoler og uddannelsesinstitutioner.

•Sense-lang.org er gratis og findes i en dansk tilpasset version. Det gør også typefastertypingtutor.com. Der findes flere andre programmer, som man ikke behøver at betale for. Ifølge en omtale fra oktober 2010 på politiken.dk, så virker programmerne, men webdesignet kan være skrigende grimt, og der er mere at sætte sig ind i.

•Du kan orientere dig i mulighederne ved at google 'blindskrift' eller 'tastaturbetjening'. Du skal sikre dig, at programmet er tilpasset dansk, for så indeholder det æ, ø og å, og øvelserne er bygget op om danske ord og bogstavkombinationer, mens det smitter af på øvelserne i engelskbaserede programmer, at bogstaver som w og q indgår i mange engelske ord.

Kilder: Michael Pedersen fra Tietgen Kompetencecenter i Nyborg, Torben Schou fra Niels Brock, Svend Storm fra datatest.dk og politiken.dk.



Derfor sidder bogstaverne hulter til bulter

Det mest almindelige tastatur hedder QWERTY efter de seks første bogstaver fra venstre i den øverste række af bogstaver. Tastaturet blev patenteret i USA i 1868, og bogstavernes placering skulle sikre, at skrivemaskinens tastearme ikke viklede sig ind i hinanden, når man skrev. Derfor sidder bogstaver, som ofte optræder lige efter hinanden i engelske ord, langt fra hinanden. Det viste sig, at man også kan skrive hurtigere, når man skiftevis bruger venstre og højre hånd til at trykke på tasterne.

Dvorak-tastaturet er et resultat af forskning i denne effekt. Det blev opfundet af August Dvorak, der tog patent på det i 1936. Den amerikanske professor placerede de mest anvendte bogstaver på midterlinjen og deres mindre populære fætre og kusiner på top- og bundlinjen, hvor de er sværest at nå. Dvorak findes i en dansk version, og en gruppe brugere stiller de nødvendige drivere gratis til rådighed og linker til relevant materiale, blandt andet træningsprogrammer.

Der findes en hel række alternativer til QWERTY, men ingen har for alvor kunnet tage kampen op med det aldrende tastatur.

Kilder: Wikipedia og danskdvorak.dk.