Guide: Sådan bruger I bøger til at tale om svære følelser

At sidde i ro og få læst op giver børn nærhed og fører dem ind i ukendt land. Billeder og fortællinger kan også hjælpe børn til bedre at forstå, hvad der foregår inde i dem selv. Det kan pædagoger bruge bevidst til at hjælpe børn, som tumler med et problem, der spænder ben for, at de kan gøre, hvad de gerne vil.

»Hvis man siger ud i den blå luft, at nu skal vi tale om dit problem, går barnet i forsvar. Hvis barnet derimod hører en historie om et andet barn, som for eksempel også har hjemve eller ikke kan styre sit temperament, skaber det genkendelse. Samtidig lægger historien en lille afstand ind mellem barnet og problemet, og det gør det lettere at tage hul på en snak om, at ’barnet i historien bøvler med noget ligesom dig’,« siger Eva Zelander.

Hun har på baggrund af erfaringer som narrativ psykoterapeut skrevet en børnebog om en pige med hjemve.

Når en pædagog læser bogen for et barn med hjemve, får barnet hjælp til at forstå, at hun ikke er identisk med problemet. At hun er mere end det.

»Jeg skrev bogen, fordi jeg fra mit arbejde kan se, at det virker at bruge fortællinger til børn. Hvis børn identificerer sig med deres problem, kan de let tro, at de aldrig slipper af med det, men fortællingen giver dem større frihed til at tale om problemet. Samtidig tilbyder fortællingen barnet begreber og et sprog til at tale om sin følelse,« siger Eva Zelander.

Ønsket om at bidrage til børns lindring i forhold til svære følelser deler hun med et stort antal børnebogsforfattere.

»Børnebøger har altid flyttet normer, udvidet og normaliseret det sære og givet nye måder at se verden på. Bøgerne fortæller om måder at være anderledes på uden at skulle føle sig forkert og om måder at håndtere ensomhed eller udefra kommende forandringer på,« siger Eva Zelander.



Brug dialogisk læsning

Når det gælder børnebøger med et terapeutisk sigte, er det oplagt at læne sig op ad rådene om dialogisk læsning:



Før læsningen

Læs bogen, og dan dig et billede af, hvad du vil tale om og spørge om. Du kan gøre læsningen til noget trygt og særligt ved at:

● Vise barnet forsiden og bagsiden, og fortæl, hvem der har skrevet og tegnet.

● Stille spørgsmål til barnet om bogens udseende.

● Lade barnet sidde med en lille genstand, som har en særlig betydning i historien.



Under læsningen

● Vær åben overfor spørgsmål undervejs. Stop læsningen og svar.

● Følg barnets nysgerrighed, spørg ind til barnets interesse, og lyt til svaret. Inddrag barnet som medfortæller.

● Ved genlæsning, vis bogen frem, og opfordr barnet til at fortælle det, barnet

kan huske. Tilføj gerne ny viden til barnet.



Efter læsningen

Tal om indholdet. Brug de nye ord, bogen indeholder.



Kilde: Sprogpakken.dk



Bøger, der tilbyder lindring



Ikke alle børnebøger lægger op til at tale med børn om deres følelser, men mange gør. Læs om forskellige kategorier af bøger, der har som mål at lindre eller hjælpe barnet med at forstå og bearbejde følelser.



1. Bøger om tab, sorg, vrede og hjemve

Gruppen med flest titler er fortællinger om børn, der møder forandringer, de oplever som svære. Ofte handler det om at miste: Forældre bliver skilt, et familiemedlem bliver syg, familien skal flytte fra barnets venner, eller barnet får en lillesøster og oplever mindre opmærksomhed fra forældrene.

Bøgerne anerkender følelser, men beskriver ikke barnets relation til følelserne. Fortællingen ender som regel godt, ved at omgivelserne griber ind og får de svære følelser til at lette. Drejer det sig om hjemve, kan det være, at barnet kommer hjem igen, eller det viser sig, at en ny stedfar eller stedsøskende alligevel er ganske søde.

Bøgerne har den lindrende effekt, at man kan tale om det, der er sket, og om de følelser af sorg, vrede, savn eller hjemve, der er knyttet til forandringen i barnets liv.



2. Bøger om skyld, skam og forkerthed

Denne gruppe bøger handler om børn, som kommer til at gøre noget, der bringer dem i klemme følelsesmæssigt. Enten på grund af egne værdier, for eksempel at man ikke må lyve eller stjæle, eller fordi gerningen opleves som pinlig eller skamfuld – som for eksempel at tisse i sengen.

I historierne adresseres håndtering af følelserne som sådan ikke, men barnets handling bliver neutraliseret: Drengen finder ud af, at hans kammerat også tisser i sengen. Det stjålne kan leveres tilbage. Eller det forvundne dukker op igen.

Fortællingerne kan virke lindrende, fordi der kan tales om barnets følelser, og fordi barnet kan føle sig mindre alene om at have problemet. Samtidig giver den lykkelige slutning måske håb om, at det svære kan forsvinde.



3. Faglige bøger om følelser

Fagligt orienterede bøger hjælper børn til at forstå og bearbejde følelser, som skaber problemer, for eksempel eksplosiv vrede. Nogle bøger gør brug af børns fortællinger om emnet, og forfatterne forklarer, hvad for eksempel vrede er, og hvordan man kan lære at styre sin vrede fremfor at den styrer én. Flere bøger indeholder også øvelser. Netop vrede er et emne, der findes mange bøger om.



4. Bøger, der placerer problemet udenfor barnet

I disse bøger bærer barnets ønske om at tage styringen over sit problem den fantasifulde fortælling. Det giver barnet en ny selvopfattelse, fx på denne måde:

● Anton er ikke en hidsigprop, men han får besøg af en tiger.

● Oscar er ikke et encopresebarn (ufrivillig afføring), men en dreng, der vil lære sine pølser, at de skal ned i wc’et og ikke i bleen.

● Emilie er ikke en pige med hjemve, men en pige, der får besøg af en hjemmefe, der kan blive meget urolig en gang imellem.

Historierne læses ud fra devisen: ’Lad os lege, at problemet er udenfor dig selv, og så snakker vi om det derude’. Det ophæver eller letter barnets oplevelse af skamfuldhed, pinlighed, følelsen af at være håbløs, forkert eller ikke god nok. Samtidig bliver det muligt at tænke mere kreativt og legende om tingene: ’Hvis vi nu leger, at problemet er en ... hvad bliver så muligt?’. Når børn kan bidrage med idéer til, hvordan problemet kan mestres, vokser deres ekspertise i egne problemer.



Emilie sætter navn på sin hjemve



I Eva Zelanders bog ’Emilie har hjemve – eller måske har hun en hjemmefe?’ finder Emilie selv et navn til sit problem.



En dag spørger mor, om Emilie vil sove hos Sofie, for mor og far skal til fest.

Emilie siger: »Nej, jeg kan kun falde i søvn i min egen seng.«

»Men det passer da ikke,« siger mor.

»Da vi var på ferie, kunne du sove alle mulige steder, endda i en sovepose! Du faldt bare i søvn lige med det samme. BONK, sagde det, når du landede på puden.«

Emilie ved ikke rigtigt, hvad hun skal svare, for det er jo ikke sådan, det er.

Hun kommer i tanke om den gang, hun skulle sove hos Bedste. Det gik slet ikke godt. Hun græd, lige indtil mor og far kom og hentede hende.

Hun kan ellers så godt lide at være hos Bedste, men ikke når hun skal sove.

Og sådan var det også engang, da hun skulle prøve at sove hos Sofie, da måtte Sofies mor ringe efter dem, og mor kom med festkjolen på.

»Det er, når I ikke er der,« siger Emilie så.

»Får du så hjemve?« spørger mor.

»Ja, så får jeg en hjem fe,« siger hun og smiler lidt – det lyder sjovt: hjemme fe.

»Hvad gør din hjemmefe, når du skal sove, og vi ikke er der?« spørger mor.

»Så bliver hun ked af det på sådan en savne-savne måde og flyver rundt og rundt, så jeg får ondt i maven og kun kan tænke på, at jeg vil hjem til jer,« siger Emilie.

»Av, det lyder ikke særlig rart,« siger mor.

»Nej, det er det i hvert fald ikke! Det er rigtig DUMT!«

»Er det også dumt?« spørger mor.

»Ja, for så er det jo, at jeg ikke kan sove hos Sofie, og det vil hun rigtig gerne, og det vil jeg også!«