Guide. Sådan bruger du Twitter til at påvirke valget

Det sociale medie Twitter er et centralt redskab, når politikere skal kæmpe om vælgernes gunst til kommunalvalget 21. november. Det kan du udnytte til at sætte dit præg på, hvad kandidaterne i din kommune skal diskutere.

»Politikere kan lide at høre om almindelige menneskers erfaringer fra det virkelige liv. De har en heftig mødekalender, og hvis de får historien serveret på 140 tegn, sparer de en tur ud i den lokale børnehave. Samtidig følger journalister med på Twitter for at få inspiration til artikler,« fortæller Benjamin Elberth fra Elberth Kommunikation, som rådgiver om brug af sociale og digitale medier. Pædagoger er nødt til at tweete, for ingen andre taler deres sag, mener han.

»Twitter er en opslagstavle, man kan slå udsagn op på, og som sætter rammen for politiske udspil. Man kan for eksempel skrive tre tweets, bruge billeder og linke til et høringssvar. På den måde giver man politikeren høringssvaret i hånden, mens han står på talerstolen,« siger Twitter-eksperten.

Han forsikrer, at lokalpolitikere følger med i svarene på Twitter, da de fleste får maks. syv-otte reaktioner på et tweet.

»Skriv i en inviterende tone: For eksempel ’Det har jeg oplevet i min vuggestue’. Det lytter politikere til,« siger Benjamin Elberth.

Klaus Lynghøft Nielsen tweeter næsten dagligt om børn, skole og velfærd ud fra sine erfaringer som pædagog på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg. Nogle gange trænger han igennem til politikere og journalister.

»Jeg har blandt andre skrevet med et folketingsmedlem, og da jeg under en debat på DR2 skrev, hvorfor 15.000 skolepædagoger aldrig bliver hørt i diskussionen om folkeskolen, opfordrede Jyllands-Posten mig og nogle andre pædagoger til at skrive et debatindlæg. Det gjorde vi så,« fortæller Klaus Lynghøft Nielsen.



Ordbog til twitter

På Twitter kan du med maks. 140 tegn skrive en opdatering. Du kan følge mennesker, begivenheder, og nyheder.



Logoet er en blå fugl, som kvidrer eller pipper – den tweeter. Som ny på Twitter er du et æg. Du kommer ud af skallen med et profilbillede og en lille tekst om, hvem du er. Skriv også din e-mailadresse og/eller telefonnummer. Det kan jo være, at du kvidrer med noget så værdifuldt, at en journalist vil tale med dig.



Handle er det navn, du bruger på din profil, for eksempel @peterhansen. Du får dit tweet til at optræde hos en anden ved at skrive vedkommendes handle i dit tweet, fx @borgmesterjensen



Når du tweeter, kaldes du for en tweep.

En opdatering kaldes et tweet.

#-tegnet angiver emnet på dit tweet.

Ved at klikke på hashtagget kommer du til alle tweets om emnet.



Et tweet kan retweetes, så du deler det med andre. Du kan også like et tweet.



Kom i gang på twitter.com.



Bliv en haj til at få indflydelse med 140 tegn

Hvis du er skarp i dine budskaber på Twitter, kan du få indflydelse på valgkampen i din kommune med blot 140 tegn. Læs her, hvordan du sikrer dig et godt afsæt til at blive hørt.



Første skridt på vejen

Først bygger du din profil op med et coverbillede, et profilbillede og en beskrivelse af, hvem du er, hvad du tweeter om, og hvordan man kan komme i kontakt med dig. Det har du 160 tegn til. Brug dem. Twitter er et samtaleforum, og vi vil se, hvem vi snakker med, så vi skal have øjenkontakt med dig på profilbilledet. Derefter finder du de politikere og journalister, du vil i dialog med, og følger dem. Derfra begynder du selv at tweete. Hvis du kan levere kommentarer med værdi for de kandidater og mediefolk, du følger, flytter du noget.



Hvad er oplagt at tweete om?

Tænk på dig selv som en rådgiver, der åbent kan fodre politikere med inspiration og idéer. Det sker bedst med inviterende tweets a la ’@politikerenstwitternavn måske kan du bruge min viden? Jeg oplever i min hverdag, at forældresamarbejde er et af de vigtigste elementer’. Svarer politikeren, har du åbnet for en samtale, hvor du kan levere endnu mere værdi.



Hvornår bør jeg tweete?

Du bliver ikke hørt, hvis du uden anledning skriver, at børnene har brug for flere pædagoger. Du skal tweete, når et vindue er åbent for det, fx når en historie kører i medierne, når dit emne er til debat i valgkampen, eller når en politiker melder noget ud, som er vigtigt for pædagoger. Så kan du svare under hans tweet, du kan retweete eller like. Lokalpolitikere lægger mærke til det hele.



Hvor stringent skal jeg være i mit valg af emner?

Vil du have mange følgere, holder du dig til dine nøgleord og emner og venter til efter valget med at tweete om fodbold og Vild med Dans.



Hvem skal jeg følge?

Du kan fx google webjournalist Ernst Poulsen. Han har lavet Twitter-lister over blandt andre folketingsmedlemmer, borgmestre og journalister. Du kan også søge på #kv17 og finde samtaler og folk. Så trykker du blot på følgerikonet hos dem, du vil følge. Mediets koncept er, at man skal give hinanden værdi, og viser det sig, at du ikke får noget ud af at følge en politiker, hopper du af ved at trykke på følgerikonet igen.



Hvordan får jeg selv følgere?

Det er alfa og omega, at du tweeter meningsfuldt i en inviterende tone med hashtags, som er relevante for dit emne. Vær aktiv både med tweets, retweets og samtaler, og du får hurtigt mange følgere.



Hvordan trænger jeg igennem til politikere og journalister?

Har du en god pointe, og skriver du direkte til politikere og journalister, trænger du igennem. Får du ikke gennemslagskraft, skriver du enten i forkert tone eller noget ligegyldigt. Det er også vigtigt, at du bruger relevante hashtags i dine 140 tegn. Med #dkpæd eller #dkpol signalerer du, at du skriver noget væsentligt for debatten om henholdsvis pædagogik og politik. Twitter er et forum for samtaler, så svar på borgmesterens tweets, hvis du har noget at byde ind med. Gør som til et valgmøde, hvor borgmesteren taler om det emne, du kan give værdi.



Hvordan lærer jeg at formulere mig på 140 tegn?

Øvelse gør mester, så prøv dig frem. Tænk samtidig på et tweet som et nålestik, der bidrager til den samlede fortælling om dit budskab.



Hvad er et godt tweet

Et godt tweet kan andre bruge.

’Der er god stemning til valgmødet #xkøbingkommune’ er et dårligt tweet. Et godt tweet kan lyde: ’Vi diskuterer børnehaver på valgmødet. Der skal sættes flere penge af til pædagoger #xkøbingkommune’. Det indeholder både substans og holdning.

Der er forskel på at skrive ’Pædagoger bliver ikke hørt nok ved kommunalvalget. Det er for dårligt!’ og ’Hej @FrankJensen. Fedt udspil med flere pædagoger, men husk, at det også er rammerne, der skal give børnene en værdifuld hverdag’.



10 skarpe fra pædagogen

I et år har Klaus Lynghøft Nielsen tweetet om børn, skole og velfærd under @lynghoeft. Han er pædagog på Skolen på Grundtvigsvej på Frederiksberg og har disse råd til dig, der vil i gang med at tweete:



● Twitter er et godt redskab til dig med noget på hjerte, men uden tid til at skrive debatindlæg.

● Vær skarp på, hvad du vil ud med, og hold fokus på det.

● Gør læseren nysgerrig med din tekst.

● Pas på. Du kan let blive misforstået på 140 tegn.

● Prøv dig frem, og find ud af, hvad der virker.

● Følg med på Twitter, og kommentér, når noget gibber i dig.

● Link til artikler, du synes, andre bør læse.

● Tweet hver dag. Hvis du altså har en anledning. Du skal ikke bare tweete for at tweete.

● Bliv ved, selvom du ikke får følgere og likes. Det afgørende er, at du giver din mening til kende.

● Tag det ikke personligt, når andre er uenige. Svar sagligt og konstruktivt.