Guide. Sådan arbejder I med køn og ligestilling

Piger er stille og empatiske. Drenge er vilde og elsker at konkurrere. Det er en af de forestillinger om børn og køn, der eksisterer i nogle daginstitutioner, mener Anette Erlandson Pedersen, adjunkt i UCC’s videreuddannelse og undervisningsansvarlig på kurser om køn og ligestilling i børnehøjde.

Hun har været tovholder på modulet ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’, som siden 2014 har været en fast del af pædagoguddannelsen. Og hun fortæller, at der bliver stadig større fokus på, at der er mange forskellige måder at være pige eller dreng på. 

»Det er heldigvis noget, der efterhånden får større fokus, blandt andet i takt med at nye studerende kommer ud i praktik med et anderledes perspektiv på køn og kønsroller. Men der er stadig behov for, at pædagoger i praksis får mere viden om emnet,« mener Anette Erlandson Pedersen.

Efter hendes mening er det vigtigt at interessere sig for køn og ligestilling allerede i daginstitutionerne, fordi de forestillinger, der er om drenge og piger her, følger børnene op gennem deres skolegang og uddannelsesvalg.

»Der kan jo sagtens være piger, der elsker at spille bold og konkurrere, og drenge, som kan lide at sidde med rolige aktiviteter. Hvis vi ikke har blik for det, er der børn, som ikke bliver præsenteret for muligheden for at gøre andet, end hvad vi forventer af dem,« siger Anette Erlandson Pedersen. 

»I yderste konsekvens får vi børn, der oplever sig selv og de ting, de godt kan lide, som anderledes. De får svært ved at deltage i fællesskaber, der bliver faciliteret af de voksne, og på den måde kommer vi til at begrænse deres muligheder for venskaber og relationer,« siger hun.



3 store udfordringer

’Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’ under Undervisningsministeriet har peget på de tre største udfordringer for ligestilling i dagtilbud:



1. Der er færre mænd end kvinder på pædagoguddannelsen og få mænd blandt personalet i dagtilbud.



2. Nogle dagtilbud har særregler for mandlige pædagoger, hvilket er et symptom på stigmatisering og mistænkeliggørelse af det mandlige personale.



3. I dagtilbud kan børn møde ubevidste kønsstereotype forestillinger, som kan påvirke deres betingelser for at udfolde og udvikle sig.



Kilde: ’Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’, Undervisningsministeriet, juni 2017



5 steder at tage fat

Adjunkt Anette Erlandson Pedersen, UCC, giver her fem gode råd til det pædagogiske arbejde med køn og ligestilling.



Fordeling af opgaver

Drøft, hvordan du og dine kolleger repræsenterer og er rollemodeller for forskellige former for at være dreng/pige eller mand/kvinde.

Undersøg, hvilke opgaver I hver især ofte tager jer af, hvordan I fordeler opgaverne, og hvilke forventninger I har til, hvem der tager hvilke opgaver.

Diskuter, hvordan I kan fordele opgaverne – eksempelvis at trøste, klatre i træer eller tænde bål – på en ny måde for at udfordre kønsstereotyper.



Forventninger til børnene

Drøft, om I møder drenge og piger med forskellige forventninger.

Observer og reflekter over jeres kropssprog, ordvalg og tonevalg over for piger og drenge. Bliver drengene eksempelvis rost for at være ’seje og modige’ og pigerne for at være ’dygtige og søde’? Anvender I udtryk som ’drengestreger’ og ’pigefnidder’?

Diskuter, hvad I anser for ’normalt’ eller ’unormalt’ hos drenge og piger. Hvad betyder det for jeres forventninger til, hvad drenge og piger har lyst til at lave?



Leg og relationer

Undersøg, hvilke forestillinger om køn, der kommer til udtryk i børns leg, og hvordan børn bruger køn som begrundelse for valg af leg og legerelationer. Hvordan fordeler de eksempelvis rollerne i far-mor-børn, og er nogle lege ’kun for piger’?

Reflekter over, hvordan I italesætter lege og legerelationer. Foreslår I fx oftest, at piger kan lege sammen? Omtaler I Ida og Jonas som ’kærester’ eller ’kammerater’, og bruger I ord som ’fodbolddrenge’? Hvordan kan I understøtte legerelationer mellem drenge og piger?



Institutionens indretning

Undersøg, hvordan jeres legeområder er indrettet, og hvilke forventninger I har til, hvordan piger og drenge bør lege i de forskellige rum.

Observer, hvordan piger og drenge bruger legeområder. Er der områder, hvor drenge eller piger via mere eller mindre udtalte regler udelukkes, fx dukkekrogen eller tumlerummet, ’hvor drengene kan lege vildt’?

Spørg børnene, hvordan de oplever rummene. Hvor kan de lide eller ikke lide at være og hvorfor?



Sange og fortællinger

Undersøg, hvilke forestillinger der er repræsenteret i institutionens udsmykning, sange, fortællinger osv.

Eksperimentér med at lave fortolkninger af sange og fortællinger, hvor I ændrer hovedpersonens køn og familieformer. Invitér børnene til at lege med i disse fortolkninger.

Tal med børnene om, hvordan både piger og drenge kan være søde, stærke og forsigtige, og hvordan familier kan se ud på mange måder.



Kilde: ’Fem gode råd til arbejdet med køn i dagtilbud’, Professionshøjskolen UCC.



Giv børnebogen et kønstjek

Prøv at se institutionens børnebøger igennem. I hvor mange af bøgerne er hovedpersonen en kvinde/pige? I hvor mange er helten af hunkøn? Hvor mange af bøgerne viser andre familieformer end kernefamilien?



Mange børnebøger giver ikke alle børn muligheder for at spejle sig i personerne eller identificere sig med fortællingen. Det kan få nogle børn til at føle sig forkerte, mens andre får en begrænset forestilling om deres omverden.

Her syv eksempler på børnebøger, der udfordrer traditionelle kønsroller og familiemønstre:



’Alfons og Mille’ af Gunilla Bergström

’Den dag da Rikke var Rasmus’ af Louise Windfeldt

’Malenes mor gifter sig med Lisa’ af Annette Lundborg og Mimmi Tollerup-Grkovic

’Ronja Røverdatter’ og ’Pipi Langstrømpe’ af Astrid Lindgren

’Hvor er Karlas far? Af Pia Olsen og Karla Elena Olsen

’Niller Pilfinger’ af Stine Josefine Dige



Kilde: Normvrideren – app til arbejdet med køn og mangfoldighed.

Kan hentes gratis i App Store.



Langt mellem mændene

● 27 procent af de optagne studerende på pædagoguddannelsen er mænd.

● 2,7 procent af pædagogerne i vuggestuer er mænd.

● 6,7 procent af pædagogerne i børnehaver er mænd.

● 17 procent af BUPL’s mandlige medlemmer arbejder i vuggestuer, børnehaver eller integrerede institutioner.

● 6,5 procent af daginstitutioner og SFO’er har særregler

for mandlige ansattes arbejde med børn.



Kilde: BUPL samt ’Rapport fra Udvalget om ligestilling i dagtilbud og uddannelse’,

Undervisningsministeriet, juni 2017.



Det siger loven

● I et EU-direktiv fra 2000 bliver offentlige myndigheder forpligtet til at integrere køn og ligestilling i kerneopgaverne i den offentlige forvaltning.

● Direktivet er implementeret i dansk lov gennem ligestillingsloven, hvor der i § 4 står: ’Offentlige myndigheder skal indenfor deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning’.



Kilder: EUR-Lex.europa.eu, retsinformation.dk