GUIDE: Sådan anvender I brugte materialer med omtanke

I mange institutioner laver børnene julegaver af brugt tøj, forældet elektronik og utætte cykelslanger. Pædagoger skal tænke sig godt om, inden de lader børn lave smykker, legetøj og pynt af genbrug. Nogle materialer kan indeholde problematiske kemikalier.

Tøj sys om til kostumer, mælkekartoner får nyt liv som huse, og ledninger flettes til armbånd.

De fleste institutioner genbruger materialer i det kreative arbejde med børnene. Ikke mindst når der i den søde tid skal fremstilles julegaver til forældre, søskende og bedsteforældre. Ofte vil materialerne være uskadelige for børnene. Alligevel skal pædagogerne tænke sig om, inden de slipper børnenes løs i genbrugsmaterialerne.

»Hvis børn laver smykker og legetøj af materialer, som ikke er beregnet til det, kan de blive udsat for problematiske stoffer, som de ikke kommer i berøring med ved at bruge produktet, som det oprindeligt var tiltænkt. Børn vokser og udvikler sig, og de er mere sårbare over for kemiske stoffer end voksne. Derfor skal pædagoger både være ­opmærksomme på, hvilke materialer de lader børnene genanvende, og hvad børnene vil bruge deres nye produkt til,« siger fuldmægtig Dorte Lerche fra Miljøstyrelsens kemikalieenhed.

Miljøstyrelsen har kortlagt, hvilke brugte materialer børneinstitutioner bruger, hvordan de forarbejdes, og hvad børnene fremstiller af dem. 26 produkter er blevet undersøgt nærmere. I tre tilfælde fandt Miljøstyrelsen et relativt højt indhold af bly – i en gammel ledning, en LP-plade og en haveslange.

»Virksomhederne skal lave en risikovurdering ud fra, hvad deres produkter skal anvendes til, så man kan ikke forvente, at en producent af for eksempel LP-plader tager højde for, at børn varmer pladerne op og former dem om til frugtskåle. Hvis børn vil lave ting til opbevaring af fødevarer, til at putte i munden eller til langvarig hudkontakt, skal de bruge produkter, som oprindeligt er tænkt til det. De er mere frit stillet, hvis de bruger materialerne til pynt eller kunst til at stille på hylden,« siger Dorte Lerche.

En anden tommelfingerregel siger, at børn ikke skal lave for eksempel smykker af materialer, der normalt ikke er tilgængelige for forbrugeren. Det gælder blandt andet elektronik.

»Små lodninger på en printplade ser sjove ud, men de kan være lavet af bly, og pladen kan indeholde kemiske flammehæmmere. Generelt kan man sige, at skallen på en computer er beregnet til menneskelig kontakt, mens indholdet ikke er,« siger Dorte Lerche.



Om Miljøstyrelsens undersøgelse

Ved at læse i bøger og se på hjemmesider om kreativ udnyttelse af brugte materialer fandt Miljøstyrelsen 71 eksempler på ting, som forarbejdes og genanvendes. Dernæst blev 13 medarbejdere fra 9 institutionstyper interviewet pr. telefon. 12 af dem fortalte, at deres institution arbejder med brugte materialer og produkter, og de gav eksempler på 40 produkter, som børnene bruger kreativt.

På den baggrund sendte Miljøstyrelsen et spørgeskema ud til 868 børneinstitutioner, kunstskoler, museer og uddannelsesinstitutioner.



Genbrug hitter

Institutioner tyr gerne til genbrug. I Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse svarer 84 procent, at de lader børnene male, skære, klippe, hamre og save i brugte materialer. Nogle steder sker det dagligt, men temaforløb er mest udbredt, for eksempel hver anden måned eller et par gange om året. Børnene anvender oftest papir og pap, tekstiler og garn samt glas. De anvender i mindre grad elektronik, gummi, plastmaterialer, metal, porcelæn, keramik og træ. Børnene laver oftest pyntegenstande til reolen derhjemme eller til et kunstprojekt i institutionen. Der står også legetøj, brugsgenstande og smykker på repertoiret.



Gode råd genanvendelse i børnehøjde

Kommer produktet eller materialet i munden?

Der er særlige regler for legetøj og småbørnsartikler, der er beregnet til at komme i munden, eller som kan forventes at blive det. Det kan derfor ikke anbefales, at I fremstiller produkter af materialer, som ikke har været tænkt til at komme i munden.

Er produktet eller materialet i længerevarende hudkontakt?

Tøj og smykker er som udgangspunkt beregnet til længerevarende hudkontakt, så hvis I laver udklædningstøj eller smykker, skal I bruge materialer, som er skabt til at være i berøring med hud.

Bliver produktet brugt til legetøj eller opbevaring af fødevarer?

For produkter til opbevaring af fødevarer er der en række krav til, hvilke stoffer der må være i produkterne, og hvor meget de må kunne frigive til omgivelserne. I bør derfor kun lave legetøj og produkter til opbevaring af fødevarer, hvis materialerne fra start var tiltænkt disse formål.

Hvilken del af produktet anvendes?

Indmaden i et produkt kan indeholde skadelige kemiske stoffer. Derfor er det en dårlig idé at bruge indmaden af gammel elektronik til at bygge legetøj af eller at bruge skum fra møbler og madrasser.

Er produktet eller materialet beregnet til indendørs brug?

Nogle produkter, for eksempel trykimprægneret træ, er behandlet, så de kan holde længere ved udendørs brug. De stoffer, der øger holdbarheden, kan være sundhedsskadelige, og materialerne må derfor ikke anvendes indendørs.

Er produktet eller materialet beregnet til opvarmning?

Lad vær med at varme materialer op, som ikke er beregnet til det, for eksempel plast. Det afgiver kemiske stoffer, når det varmes op.



Det skal i holde jer fra

Miljøstyrelsen har en række eksempler på ting, som I ikke bør give jer i kast med sammen med børnene.

LP-plader

LP-plader er fremstillet af PVC og kan indeholde bly. Pladerne er ikke beregnet til fødevarer, så det er ikke en god idé at varme dem op og forme dem til for eksempel frugtskåle.

Engangsservice

Det er populært at varme kopper, bestik, tallerkener og anden engangsservice op i ovne og forme pynte- og brugsgenstande af det. Service af polystyren (PS) kan afgive giftige dampe ved opvarmning, mens risikoen er minimal, når servicet er lavet af polyethylen (PE).

Bobleplast

Det kan være fristende at sy udklædningstøj af bobleplast, men det er ikke skabt til længerevarende hudkontakt. Brug i stedet plasten til pyntegenstande.

Elektronik

Det er ikke farligt at røre ved tastaturer, skærme, harddiske, lommeregnere, musikafspillere, telefoner, vægure, og lyskæder. Men indmaden kan indeholde tungmetaller og kemiske produkter, og i printplader er der ofte flammehæmmere. Disse stoffer kan frigives, hvis børn går med smykker derfra eller leger med legetøj af materialerne. Det er ekstra slemt, hvis elektronikken er fra før 2006, da kravene til indholdet af bly, kviksølv og cadmium ikke var så skrappe som i dag.

Cd- og dvd-skiver

Cd’er og dvd’er hører under elektronik, som kan indeholde problematiske stoffer. Brug ikke skiverne til smykker, legetøj eller opbevaring af fødevarer, men gerne til kunst og pynt.

Ledninger

Børn klipper i ledningerne og fletter dem til smykker, legetøj og figurer. Ledninger fra før 2011 kan indeholde tungmetaller som tin og bly. Nye ledninger bør ikke indeholde bly, men de er isoleret med plast tilsat blødgørere, for eksempel ftalater. Disse stoffer kan blive frigivet i sved og spyt.

Flamingo

Flamingokugler og kasser kan være behandlet med flammehæmmere. Lad derfor være med at sprætte en sækkestol eller ammepude op og bruge indholdet.

Haveslanger

Haveslanger fremstilles ofte af PVC og kan indeholde blødgørere som ftalater og også tungmetaller. Også slanger af gummi kan frigive kemikalier.

Madrasser

Det kan være fristende at pille skummet ud, når en madras eller kontorstol ikke kan mere. Lad være: Skummet indeholder typisk flammehæmmere.

Lakeret træ

Træ fra møbler er ikke godkendt til legetøj og opbevaring af fødevarer, så brug kun træet til pyntegenstande. Børn må ikke brænde i træet, da lakken indeholder cellulose, ethanol og kulbrinter.

Trykimprægneret træ

Træet kan indeholde konserveringsmidler og tungmetaller. Desuden kan der dannes kulbrinter, som børnene inhalerer, hvis de brænder bogstaver til et skilt.

Dæk og slanger

Børn laver legetøj, sandaler, tasker, smykker, punge og slangebøsser af gummiet. Bildæk fremstillet efter 2006 må kun indeholde blødgøringsolier i begrænsede mængder, men reglerne gælder ikke dæk og slanger til cykler, og har producenten brugt en billig olie, kan de indeholde kræftfremkaldende PAH’er. Af den grund bør man holde sig fra at bruge cykelslanger og -dæk.



Det kan I genbruge

Miljøstyrelsen har ikke undersøgt alle produkter, materialer og stoffer, men vurderer umiddelbart, at disse produkter kan bruges i børnenes kreative arbejde:

Aflagt tøj

Det er fint at lave tasker og udklædningstøj af stofrester og aflagt tøj. Dog kan arbejdstøj, gardiner og teltdug indeholde kemikalier og er derfor ikke beregnet til langvarig kontakt med huden.

Aviser

I dag er tryksværten beregnet til, at man skal bladre i avisen, så medmindre aviserne er usædvanligt gamle, kan I roligt lave papmache af dem.

Mælkekartoner og pap

I kan med god samvittighed bruge mælkekartoner, paprør fra køkken­ruller og toiletpapir, papkasser, paptallerkener og kaffefiltre.

Skruelåg og kapsler

Kapsler og låg fra mælkekartoner er godkendt til fødevarer og kan snildt bruges til julepynt eller et bogstavspil eller ...

Dåser

Øl- og sodavandsdåser er godkendt til fødevarer, så børn kan godt skære og klippe i dem. Dåserne er ikke vurderet i forhold til smykker eller legetøj, så brug dem kun til spil og pynt. Det samme gælder konservesdåser.

Glas og porcelæn

Enten er der ikke farlige stoffer i glas og porcelæn, eller også er de bundet så fast, at de ikke bliver afgivet. Børn kan derfor roligt male på syltetøjsglas og tallerkener.

Kassette- og videobånd

Bånd fra kassette- og videobånd må bruges til julepynt, men ikke til smykker og hårbånd eller til at strikke en sweater. Husk, at båndene skal i elektronikaffald, når julen er ovre.

Plastic

Man skal være varsom med at varme plast op, men perleplader er lavet til at kunne stryges, så det kan I godt gøre. Men sørg for at lufte ud.



Kilder til denne guide: Rapporten 'Børneinstitutioners anvendelse af materialer fra brugte produkter', som Miljøstyrelsen har lavet sammen med Teknologisk Institut og rådgivningsfirmaet DHI Danmark. Du finder rapporten på mst.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.