GUIDE: Forlad arbejdslivet med stil

Overgangen fra arbejdsmarked til efterløn eller pension er en radikal livsændring, som man skal overveje nøje. Sådan lyder rådet fra Poul-Erik Tindbæk, der netop har udgivet en bog om emnet.

Skal jeg tage to år mere? Eller fem? Skal jeg søge om nedsat tid eller færre lukkedage? Hvordan skal jeg få tiden til at gå, hvis jeg stopper på jobbet, og hvem skal jeg tilbringe den med?

Når man nærmer sig tiden for efterløn og pension, dukker mange spørgsmål op. Og det er vigtigt at tænke nøje over dem, hvis tilbagetrækningen skal være så let som mulig. Det forklarer Poul-Erik Tindbæk, som for nyligt har udgivet bogen ‘En tredje karriere’, der netop handler om et af de store skift i livet: overgangen til pension eller efterløn.

»Nogle forestiller sig, at det er ren lykke og ferie at gå på pension. Men det viser sig ofte, at der er flere problemer i at stoppe på arbejdet, end man har forventet. Derfor får mange et uventet dyk og oplever, at deres forventninger bliver til skuffelse,« siger Poul-Erik Tindbæk.

Når overgangen til den såkaldte tredje karriere bliver en skuffelse for nogle, handler det blandt andet om identitetsfølelse, forklarer han.

»Når man er på arbejdsmarkedet, bidrager man til fællesskabet. Der er en status over at sige, ’jeg er pædagog’, hvilket man ikke får som efterlønner eller pensionist. Det kan godt gå ud over selvfølelsen og selvforståelsen,« siger han.



Vil på efterløn. Poul-Erik Tindbæk har i de seneste år holdt adskillige workshops for folk, der nærmer sig pensionsalderen. Her har han været i kontakt med et halvt hundrede pædagoger og kender derfor til de overvejelser, medlemmerne af BUPL gør sig forud for, at de forlader arbejdsmarkedet.

»Sammenlignet med andre grupper er der hos pædagogerne en større andel, der vil på efterløn. Der er også flere, der ønsker en glidende overgang med nedsat tid, inden de går på pension,« siger han.

»Pædagogerne fortæller mig, at de godt kan lide deres job, men samtidig føler flere sig slidte, både mentalt og fysisk. Derfor kan efterløn eller kortere arbejdsdage være attraktivt for dem,« tilføjer Poul-Erik Tindbæk.

Og hvordan kommer man så bedst muligt ind i livets tredje karriere? På de følgende sider kan du blandt andet læse Poul-Erik Tindbæks svar på dette spørgsmål.



Hvem er Poul-Erik Tindbæk?

Chefkonsulent, forfatter og foredragsholder Poul-Erik Tindbæk er ph.d. og fik i 2012 en pris af EU-Kommissionen for social entrepreneurship i det europæiske år for Aktiv Aldring. I 2014 udgav han bogen ’En tredje karriere. Find din egen vej i den nye livsfase’. Med en baggrund i folkeoplysningen er han foredragsholder på arbejdspladser og i foreninger. Både seniorer, erfarne medarbejdere samt ledere og tillidsrepræsentanter har let ved at anvende og omsætte inspirationen i Poul-Erik Tindbæks fortællinger om den nye livsfase og god seniorpraksis.



Sådan bliver overgangen nemmest

Poul-Erik Tindbæk giver pædagoger og andre tre gode råd, der kan gøre overgangen fra arbejdsmarked til efterløn eller pension så glat som mulig:

Vær realistisk. Indse, at dit farvel til jobbet ikke bare er et radikalt, men også et vanskeligt skift. Så er du mere indstillet på at tænke dig om en ekstra gang og tale med andre om at finde et nyt formål med tilværelsen.

Vær åben over for en dialog om din nye livsbane. Tal med andre eller deltag i en workshop sammen med andre i din situation. Din pensionskasse, PBU, inviterer hvert år til møder med masser af information om overgangen.

Vær opmærksom på dine kompetencer, lige meget om du har udviklet dem tilfældigt eller systematisk dyrket dem gennem livet. Disse kompetencer skal du sørge for at give plads til i din kommende tilværelse.



Uha, det er svært

I en amerikansk undersøgelse fra 2008 opfattede 41 pct. af de adspurgte pensionister tilbagetrækning fra arbejdet som den vanskeligste tilpasning i deres liv. Kun 12 pct. svarede, at den vanskeligste tilpasning var at blive gift, få børn, blive skilt m.m.



Her går det galt

Nyslåede pensionister og efterlønnere har risiko for disse faldgruber:

Forelskelsesperioden

Den første tid efter et farvel til jobbet går med de umiddelbare planer: Der skal slappes af, stuen skal males, familie og venner skal besøges, og planlagte ferier og rejser føres ud i livet. På et tidspunkt rammer hverdagen igen, og her oplever mange et dyk både fysisk og mentalt.

Frit fald

Dit netværk består både af dine nære og mere fjerne relationer. Måske tænker du ikke over den gode kollega, der hver dag møder dig med et smil og et godmorgen, men det daglige netværk er med til at give jordforbindelse og struktur i hverdagen. Et godt netværk skal styrkes og plejes, og det kommer ikke af sig selv.

Det søde liv

»Hvor er du heldig, du ikke skal arbejde mere. Bare det var mig!« Den holdning møder mange kommende efterlønnere og pensionister, så det kan være svært at give udtryk for sine bekymringer og usikkerheden omkring det store skift. Giv dig selv lov til også at lufte disse aspekter ved din tilbagetrækning.



10 spørgsmål til dig selv

Inden du siger farvel til arbejdsmarkedet, kan du prøve disse 10 øvelser til at få styr på din nye tilværelse.

1. Tænk tilbage, og find syv begivenheder i dit liv, hvor du har haft det allerbedst. Hvilke elementer derfra vil du gerne overføre til dit nye liv?

2. Lav den modsatte øvelse: Tænk tilbage på fem lavpunkter i dit liv. Hvordan kan du undgå lignende situationer i dit nye liv?

3. Lav en jobbeskrivelse, der matcher din person. Hvilke typer af opgaver foretrækker du, og hvilke udfordringer brænder du for?

4. Lav et økonomisk budget for din tilværelse, mens du er på dit arbejde, og lav så et budget for tiden efter sidste arbejdsdag.

5. Tænk over din sundhedstilstand. Hvilke gode vaner og uvaner har du, og hvad kunne være første skridt til at ændre dine vaner?

6. Tegn dit netværk. Hvem er tæt på, hvem er længere væk, og hvordan kan dit netværk udvikles, når du ikke længere ser dine kolleger hver dag?

7. Skriv en liste over de aktiviteter, der giver dig energi og bevægelse – både alene og sammen med andre.

8. Tal med andre, der overvejer at stoppe eller allerede har sagt farvel til arbejdsmarkedet. Hvad var deres grund til at stoppe, hvornår traf de beslutningen, og hvordan har de og deres omgivelser reageret?

9. Læg en personlig plan for den tredje karriere. Notér stikord for dig selv om dine mål for job, sundhed, netværk, aktiviteter og økonomi.

10. Deltag i workshops eller kurser for kommende pensionister. De tilbydes eksempelvis gennem din fagforening, din a-kasse, din pensionsordning eller ældreorganisationer.



Vidste du, at ...

● Blandt 55-59-årige forventer omkring 40 pct. at arbejde, efter de er fyldt 62 år. Kun 15 pct. forventer at arbejde efter de 65 år.

● Lavt uddannede, kvinder, offentligt ansatte og personer på nedsat tid forventer at forlade arbejdsmarkedet tidligere end andre.

● En engelsk undersøgelse fra 2013 viser, at tilbagetrækning forøger risikoen for at få en depression med 40 pct.

● Ved udgangen af 2012 var godt 110.000 danskere på efterløn. I 2003 var tallet godt 180.000.

● I 2042 forventes der at være 1,54 millioner ældre over 65 år i Danmark. I 2009 var antallet 875.000.



Hvis du vil vide mere?



Bøger

Poul-Erik Tindbæk: ’En tredje karriere’



Lone Kühlmann og Henning Kirk: ’Afskaf alderdommen’



Mona Larsen m.fl.: ’55-70-åriges forbliven på arbejdsmarkedet’



På nettet

en3karriere.dk

aeldresagen.dk (’Forbered overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv’)



På møder

Pædagogernes Pensionskasse (PBU) holder i efteråret seks møder med titlen ’Planlæg din pension’: Fem i Jylland og ét i København. Det er gratis at deltage, og du er velkommen til at tage din bedre halvdel med. På møderne vil en pensionsrådgiver fortælle om pension, forsikringer og folkepension. Derudover vil en rådgiver fra BUPL’s a-kasse fortælle om mulighederne for efterløn.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.