GUIDE: Begå dine brølere med succes

Dit ego hader, at du begår fejl, men ved at tale åbent om fejl, kan I reducere den samlede mængde fejl. Pædagoger har et særligt ansvar for gå foran som gode eksempler, mener ekspert.

Det er menneskeligt at fejle. Sætningen ligger godt i munden, men specialist i hverdagsmod Anja Vintov giver ikke meget for udtrykket.

»Det er en kliche, vi er vokset op med, og som er god at sige til sig selv. De fleste har det dårligt med at begå fejl, så det er mere optimalt at gå i kødet på klichéen: Hvilke fejl taler vi om, hvornår begår vi dem typisk, og hvordan går vi til dem, så vi kan lære af dem? Alene det at bringe emnet på banen kan gøre en forskel,« siger Anja Vintov, som driver en kursus- og konsulentvirksomhed og har skrevet bogen om hverdagsmod ’Flyt dig lidt – små skridt til store forandringer’ og den gratis e-bog ’Kuren mod frygt’, hvor et af kapitlerne handler om frygten for at fejle.

Selv om angsten for fiasko sidder dybt i folk, kender Anja Vintov ikke til daginstitutioner eller andre arbejdspladser, som har en politik for, hvordan de håndterer fejl.

»Fejl behandler man ad hoc frem for at tale om dem proaktivt. Hvis man vil minimere antallet af fejl, skal man gøre op med fejlfinderkulturen, hvor man peger fingre ad hinanden, for vi lukker os om os selv, når vi er bange.«

Brug frygten. Anja Vintov foreslår, at pædagogerne skaber en kultur, hvor de tør diskutere deres fejl.

»Alle bør arbejde med deres fejl, men som rollemodeller har pædagoger et særligt ansvar. Hvis de fejer deres fejltagelser ind under gulvtæppet, lærer børnene, at det er sådan, man gør. Desuden er en åben snak med til at gøre medarbejderne mindre stressede. Der er et ydre arbejdspres, men vi oplever også et indre pres, hvis vi ikke tør komme ud med det, vi gør forkert.«

Frygten for at begå fejl er ikke kun negativ. Den kan sikre, at du gør dig umage.

»Vi lærer hurtigt af det, der gør ondt, men frygten må ikke fylde så meget, at vi bliver stressede. Balancen mellem at skærpe og hæmme os er lettere at finde, når man tør tale om de fejl, man begår på arbejdspladsen,« siger Anja Vintov.



Derfor er vi bange for at fejle

Vores ego hader fiasko, fordi fiasko truer vores overlevelse. Derfor spiller vores ego os et puds, så vi får lyst til at slette alle spor og lade som ingenting:

● Når vi fejler, truer det (ubevidst) vores evne til at dække vores kernebehov som tryghed, kærlighed, samhørighed, status og anerkendelse.

● Det gør ondt at begå en fejl. Det svier i selvtilliden, og tanken om, at »de andre vil se mig som et upålideligt fjols« gnaver i bevidstheden. Samtidig fyldes ens hoved med overdrevne forestillinger om de frygtelige konsekvenser, fejlen kan få. Derfor sidestiller vi det at fejle med smerte, og smerte vil vi instinktivt undgå - derfor kan fejl være svære at erkende.



Bevingede ord om fejl

»I alle organisationer er der fejldispositioner, og der skal laves fejl. Det kan (og skal) ikke undgås. Kunsten er at lære af sine fejl på en fremadrettet måde.«

Flemming Poulfelt, professor



»Det er umuligt at leve uden at fejle, medmindre du lever så forsigtigt, at du lige så godt kunne have ladet være med at leve.«

J.K. Rowling, engelsk forfatter



Tag selv kontrollen

Når du kommer til at give barnet med glutenallergi en hvedebolle eller glemmer at give en vigtig besked, har du måske lyst til at feje det ind under gulvtæppet. I stedet for at miste modet skal du tage kontrol over situationen, så du styrer fejlen i stedet for, at den styrer dig. Du skal reagere hurtigt, så kollegaer, leder og forældre ikke når at tvivle på din dømmekraft:

Første skridt er, at du erkender din fejl og tager ansvaret uden at give andre skylden. Det skal ikke forveksles med, at du skal tage ansvar for ting, du ikke har haft indflydelse på. For eksempel er det ikke din skyld, at I kommer for sent til en børnefødselsdag, fordi bussen var forsinket.

Når du har taget ansvaret, analyserer du fejlen, så du ved, hvad der ledte frem til den, hvilke dele du selv var ansvarlig for og hvilke der var udefrakommende faktorer. På den måde bliver det lettere at undgå den samme fejl i fremtiden.

Hvis din chef og dine kolleger kan se, at du har ændret adfærd, fordi du har lært af din fejl, viser du, hvilket stof du er gjort af, og så vil de ikke være bange for at overlade lignende opgaver til dig en anden gang.



Sæt ord på fejlkulturen

Hvis I vil være bedre til at tale om fejlkultur, kan I sammen bane vejen ved at stille disse spørgsmål:

● Hvilke fordomme og tanker forbinder vi med at begå fejl?

● Er der forskel på, hvad vi opfatter som fejl?

● Er der steder i institutionen, hvor du er mere bange for at begå fejl end andre? Hvorfor lige der?

● Er der kollegaer, som du er mere bange for at begå fejl iblandt end andre? Hvorfor lige dem?

● Hvilke fejl begår vi?

● Hvordan kan vi undgå at gentage dem? Eller hører de under ’småt brændbart’, dvs. ting, der bare sker?

● Hvad vil vi hver især gøre anderledes i det daglige arbejde, hvis vi ikke bekymrer os uhensigtsmæssigt meget om at begå fejl?



Skab en konstruktiv læringskultur

Hvis I skal lære af jeres fejl, skal I have en sund læringskultur. Det kendetegnes ved, at

● I står ved, tager ansvar for og undskylder jeres fejl.

● I er åbne over for forandring og for, at I altid kan blive klogere og dygtigere.

● I har en åben og ærlig kommunikation med konstruktiv feedback og kritik.

● I analyserer, hvad der har forårsaget eller bidraget til fejlen, og forsøger at forstå, hvorfor den er sket.

● I forsøger at finde en løsning, som forhindrer, at fejlen kan opstå igen.



Det forudsætter

● At I har en åben og ærlig dialog, hvor I har tillid til hinanden.

● At ingen er bange for at indrømme fejl eller se kritisk på sig selv.

● At I ikke peger fingre ad hinanden.

● At I er opmærksomme på, at det er et følsomt for alle parter, når man giver konstruktiv kritik eller feedback.



Her går det galt, hvis I ikke taler om fejl

Hvis du arbejder i et miljø, hvor folk har travlt med at pege fingre ad andres fiaskoer, er der risiko for, at ingen tør blotte sig. Konsekvenserne kan være:

● Hvis din åbenhed ikke bliver modtaget godt af de andre, er der stor sandsynlighed for, at du ikke igen taler om dine fejl.

● Hvis du mødes af hån, skældud eller ligefrem bliver fyret, bliver det en meget dårlig oplevelse at fortælle om dine fejl.

● Måske søger du selv væk. Mange forlader deres arbejdsplads, fordi der lyttes for lidt.



Fejl er ikke bare fejl

Her er definitioner på forskellige typer af fejl, vi alle kan begå.

Faktuelle fejl

Når eksempelvis navne, steder, tidspunkter og generelle oplysninger afviger fra sandheden. Det er for eksempel, når vi skriver Mette Madsen om pigen, der faktisk hedder Mette Lassen.

Bedømmelsesfejl

Vi træffer beslutninger ud fra vores sunde fornuft, erfaringer, følelser og indsigt, men senere kan det vise sig, at en beslutning ikke var hensigtsmæssig. Verden bevæger sig, så det, der var rigtigt i går, kan være forkert i dag. Det kan også skyldes, at vi er uenige om, hvilken bedømmelse der er den rigtige.

Stressfejl

Når kroppen er stresset, glemmer vi ofte og laver fejl. Forglemmelser opstår som regel, fordi vi skal nå mere på kortere tid, end hjernen kan kapere. Det er hjernens måde at selektere på, så den ikke brænder sammen.

Udviklingsfejl

Når man afprøver nye metoder eller procedurer, kan der opstå fejl, som man så bruger til at justere med. Det er helt normalt, da man ikke kan udvikle uden at prøve sig frem.



3 automatreaktioner

Generelt synes ingen, det er fedt at fejle. Derfor har egoet tre strategier, når vi begår fejl:

● Vi anklager andre for fejlen, fordi det ligger implicit i os, at vi hellere vil forsvare os end erkende, vi har begået en fejl. Derfor er vores første reaktion: ’Det er ikke min skyld’.

● Vi trækker os ind i os selv og lukker ned for kritik.

● Vi bliver perfektionistiske og overgør udførelsen af vores opgaver.



Farlige fortielser

Mennesket er et sansende individ, så vi fornemmer og føler også det, der ikke tales om. Det kan føre til:

Stress: Vi oplever et indre pres, fordi vi ikke tør komme ud med det, vi gør forkert.

Dalende tillid: Vores tillid til hinanden svinder ind, når vi ikke tør være åbne over for hinanden.

Dårligere resultater: Vi er afhængige af hinanden for at kunne skabe resultater, men hvis vi ikke tør være åbne over for hinanden, bliver resultaterne derefter, og det påvirker de mennesker, vi arbejder med.



Læs mere ...

Du kan læse mere om frygten for at fejle i Anja Vintovs e-bog ’Kuren mod frygt’, som du kan downloade gratis på kurenmodfrygt.dk

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.