Guatemala; Indiansk mønsterbryder

Hun er smuk den 55-årige kvinde bag skrivebordet. Josefa Xiloj Tol hedder hun. Roligt og tålmodigt fortæller hun om sit liv.

Hun har som en af få mayaindianske kvinder, gået i skole lige fra 1. klasse til universitetet. Langt de fleste mayaindianere kommer fra fattige familier, hvor der ikke er råd til mange års skolegang. Ifølge UNESCO's rapport "Videregående uddannelse for indianere i Guatemala" fra 2004, er det blandt andet derfor, at kun 0,3 procent af indianske kvinder mellem 15 og 49 år, har taget en uddannelse på universitetet. For indianske mænd er tallet lidt højere. Befolkningsgruppen udgør cirka 60 procent i Guatemala. Blandt resten af befolkningen, ladinoerne, har knapt 10 procent af mændene læst på universitetet, mens 5,9 procent af ladino-kvinderne har. Ladinoerne er folk, der halvt stammer fra de spanske erobrere og halvt stammer fra indianerne.

Traditionelt flytter en kvinde ind hos mandens familie, når hun bliver gift. Derfor kan det ikke betale sig for forældrene at investere i uddannelse af deres døtre.

Josefa Xiloj Tol er uddannet socialrådgiver, og sidder i dag i bestyrelsen i den Guatemalanske organisation ASDECO (oversat til dansk: Foreningen af fællesudvikling). En indflydelsesrig stilling, hvor hun kæmper for bedre rettigheder og levevilkår for det oprindelige folk i Guatemala.

Josefa Xiloj Tol er født i Chichicastenango, Guatemala. En by, der er kendt for sit kæmpe marked med farvestrålende tekstiler for turister.

Hun er ud af en søskendeflok på syv. Som fireårig flyttede hun til en nærliggende landsby, hvor hendes tante boede. Tanten havde hverken mand eller børn og spurgte derfor Josefa Xiloj Tols forældre, om ikke pigen kunne komme og bo hos hende. Forældrene indvilgede, og Josefa Xiloj Tol boede der, indtil hun som syvårig skulle begynde i skole inde i Chichicastenango.



Svært i skolen. Til at begynde med kunne Josefa Xiloj Tol ikke lide at gå i skole. Hun talte kun sit indianske sprog quiché, men undervisningen i skolen foregik udelukkende på spansk.

"Det var meget svært at begynde i skole, for jeg forstod ikke, hvad de sagde, men efterhånden lærte jeg spansk, og så blev jeg glad for at gå i skole," fortæller Josefa Xiloj Tol.

Især hendes far var opsat på, at hun skulle have en uddannelse.

"Mine forældre bakkede mig op i at tage en uddannelse. Min far sagde til mig, "Jeg havde ikke selv muligheden, jeg ønsker for dig, at du får en bedre fremtid end mig,"" fortæller hun.



Den sociale arv. Som 25-årig blev hun gift og får sit første barn. En datter, der nu er 19 år og læser til ingeniør på universitetet i hovedstaden. Traditionelt går kvinderne i Guatemala hjemme og passer børn og hus, og tager måske på markedet for at sælge, hvad familien nu dyrker på deres marker.

Men Josefa Xiloj Tol ville det anderledes.

"Jeg ville på universitetet. Jeg ville vise, at jeg havde evnen til det. Jeg kunne kun læse mit fag på universitetet i Antigua, så hver lørdag tog jeg af sted klokken fem om morgenen og kom hjem sent om aftenen," fortæller hun.

Hun overvejede en kort periode "bare" at gå hjemme og passe sine nu to børn, men kort efter, at hun afsluttede universitetet, blev hun tilbudt et job som socialrådgiver hos en statslig organisation.

"Jeg blev så glad for arbejdet, at jeg besluttede at fortætte," fortæller hun.

Og da hun blev tilbudt stillingen i ASDECO, som har kontor i hendes hjemby Chichicastenango, var det ikke svært at sige ja tak.

I dag går hun stadig klædt i sit indianske tøj. Overdelen er en broderet Quipil, en bluse, der via farverne og mønstrene fortæller, hvilken egn hun er fra, og nederdelen er mørkeblå også syet af traditionelt indiansk stof.

I ASDECO arbejder hun for at styrke kvindernes stilling i samfundet og forbedre levevilkårene for det oprindelige folk, de rødder hun selv kommer fra, og det er de taknemmelige for i hendes tantes gamle landsby.

"De ældre personer i landsbyen siger tak til mig, fordi jeg hjælper dem. De siger til mig: "Du studerede, og du har fået et godt job, der hjælper os," fortæller Josefa Xiloj Tol.



Alenemor. Selvom Josefa Xiloj Tol har opnået mere end de fleste mayaindianere, har det også kostet på andre fronter. Hun er i dag alene med sine to børn, fordi manden er flyttet sammen med en anden kvinde i hovedstaden.

Tårerne triller stille ned af Josefa Xiloj Tols kinder, da hun fortæller om manden og det forliste ægteskab.

Til at begynde med var det ellers ikke noget problem for ham, at hun havde en uddannelse og fik et godt job. Men med tiden ønskede han, at hun gik hjemme og passede hus og børn.

"Jeg tror, det er svært for mange guatemalanske mænd at acceptere, at kvinder har et godt job, især hvis det er deres kvinde," siger hun sagte.





Børn&Unge i Guatemala



I juli 2006 besøgte Børn&Unge det mellemamerikanske land Guatemala. Det er blevet til en række historier om børnene og det oprindelige folk i Mellemamerikas folkerigeste land med knapt 13 millioner indbyggere.

Befolkningen består af maya-indianere - det oprindelige folk, der udgør cirka 60 procent og ladinoer, der udgør resten. Dette er den sidste historie i serien.





I Guatemala lever cirka 75 procent af befolkningen under den internationale fattigdomsgrænse. Størstedelen er mayaindianere.

35 procent af befolkningen er analfabeter, seks ud af 10 analfabeter er indianske kvinder.



Kilde: Udenrigsministeriet og UNESCO's rapport "Videregående uddannelse for indianere i Guatemala".





På Internettet kan du se, læse og høre mere om Guatemala og dets befolkning. Ud af besøget er der også kommet en flashproduktion, om børnehjemmet Hogar Abierto. Se den på www.boernogunge.dk