Grib barnets egne ideer

400 bare børnefødder klasker mod gulvet i gymnastiksalen. Alle fødderne følger pædagogstuderende Maiken Christensens instrukser over højttaleren. I takt til hendes stemme og musikken forcerer ringen af ivrige børn og pædagoger forhindringer i plast og puder. Sammen har de bygget et sneglespor i gymnastiksalen af grønne madrasser, lange plastictunneller og bløde puder, som de skiftes til at hoppe over, igennem og på. Børnestemmernes ekko i salen og lyden af små kroppe, der lander fladt på plasticpuder med efterfølgende grin og hvin, danner rammen om en pædagogisk succeshistorie.

34-årige Maiken Christensen, der leder løjerne, skriver lige nu bachelorprojekt på Slagelse Pædagogseminarium om børns bevægelse og sanselige udvikling. Udgangspunktet er hendes erfaringer som idrætsinstruktør for Kalundborgs pædagoger og 200 børnehavebørn.

Grib barnets egne ideer og brug din indføling i forhold til dets behov, lyder hendes råd til pædagogerne fra ni børnehaver i Kalundborg, der i løbet af foråret mødes over 10 gange til fælles idræt og leg i Novo Fritidscenters gymnastiksal.

Det er blevet fireårige Steens tur til puderne. Han tager tilløb, sætter fra, lukker øjnene og springer.

"Det er sjovt at hoppe. Før landede jeg lige midt i nogle andre børn, men de slog sig ikke," siger han og hopper videre til næste forhindring, som havde han en plan.

Det har han, mener Maiken Christensen. Barnet stimulerer nemlig automatisk selv sin krop på lige præcis den måde, det har brug for.

"Lad børnene bygge selv," siger hun og forklarer, at barnet selv sammensætter et program af bevægelser på baggrund af, hvad det har brug for at lære motorisk.

"Barnet vil søge i den retning, hvor det har lyst til at søge hen, fordi det har et behov lige nu og her. Et barn, der bliver ved med at gynge eller hoppe, har typisk et behov i balancecentret for netop det."



Følg barnet. Maiken Christensen har igennem ni år arbejdet fuld tid i Dianalund Idrætsforening i Sorø som instruktør. Hun mener, at barnets egen appetit på idræt og bevægelse er det vigtigste element for dets sanselige udvikling.

"Når man leger, er det vigtigste at bruge børns intuition, egne ideer og så følge det spor," siger hun.

En dreng, som hun havde svært ved at komme ind på i idrætsforeningen, overraskede hende en dag med en opfordring.

"Nu er vi Power Rangers", sagde drengen til den dengang måbende instruktør Maiken Christensen.

Hun kendte intet til tegneseriefilmene om de fem japanske superhelte i skrigende farver, men besluttede sig for at prøve drengens idé af og hoppe med ud i en vild leg som Power Rangers.

Drengen begyndte at være lydhør over for hendes ideer på samme måde, som hun havde været over for hans.

"Det var en kanon oplevelse, der gav mig ledetråden til, at jeg skal gribe børnene der, hvor de er, og arbejde videre derfra. Det kan man også gøre ude i institutionerne," siger hun.



Dukker i kontrol. Når de mange bare børnetæer hver onsdag betræder gymnastiksalen, bruger Maiken Christensen altid sine to store tøjdukker Bella og Benno til at holde styr på tropperne.

"Jeg bruger dukkerne, fordi jeg ved, at det rent narrativt er bedst at sige noget gennem noget andet. Dukkerne har fortalt, hvordan reglerne er, og de har sagt, at man ikke må klatre på tingene, når vi ikke bruger dem. Det har gjort, at børnene holder fingrene fra redskaberne, selv om der er 200 børn."

Maiken Christensen mener, at den fælles idræt for Kalundborg-børnene er et sandt "supermarked i børns bevægelse", hvor de kan shoppe efter lige præcis den bevægelsesform, der passer dem bedst.

"Jeg har indarbejdet en masse grovmotoriske bevægelser, som jeg kamuflerer ved at bruge en masse bamser. Andre gange kunne det være en fantasi. Jeg siger for eksempel med flodhestedukken: "Hvad er det, en flodhest gør?" Den kravler, ved de. Og så bevæger vi os som flodheste, hvor vi kravler. Med slangen kryber vi, og med krokodillen triller vi."

For Maiken Christensen er det med fuld overlæg, at alle deltagende børn og voksne har bare tæer.

"Der findes flest sansesensorer under fødderne. Derfor er det vigtigt, at børnene har bare tæer, så de kan mærke det underlag, de er på. Det varierer jo efter, hvilke redskaber børnene er i gang med," siger hun og forklarer, at de forskellige redskaber er nøje udvalgt i forhold til institutionernes behov.

"Jeg har bevidst valgt ting, der ikke er større end, at de kan være i en institution. Vi kunne jo have valgt nogle kæmpestore madrasser, men dem er der jo ikke plads til så mange steder."

I starten mødte Maiken Christensen rynkede øjenbryn fra pædagogerne, da hun fortalte, at hun skulle være deres underviser. Rynkerne blev dog hurtigt erstattet med en iver for at lære mere om aktivitet og sanselig bevægelse.

"De er blevet bedre. De første gange skulle jeg skære det ud i sirlige skiver, hvordan de skulle sætte redskaberne op. I dag sprudler ideerne, og pædagogerne vender tingene på hovedet og rundt og op og ned."

Maiken Christensen mener, at pædagogernes nye ideer og viden om motorik er kærkommen, fordi det giver dem en bedre forudsætning for at skrive de pædagogiske læreplaner, end det har været tilfældet før.

"Det er mit motto, at vi ikke beder folk om at gøre noget, hvis de ikke har noget at gøre det med. Man kan godt kalde arrangementet en form for efteruddannelse i pædagogiske læreplaner. Det er ideen i det," siger hun.



En idrætsgave med fut i

Kalundborg Kommune og Novo Nordisk har inviteret lokale børnehavepædagoger til sport og bevægelse for børn omkring de fire år. Novos gymnastiksal, der ellers stod mennesketom i arbejdstiden, har firmaet fyldt op med nye puder, sportstasker og madrasser for 85.000 kroner til institutionerne i kommunen. Initiativet indgår i virksomhedens sociale ansvarspolitik "Take Action".

Kommunen har, udover at sørge for bustransporten til og fra institutionerne, sammen med CVU-Slagelse lavet fire temaaftener for områdets pædagoger. Her underviser lektor Dorte Frandsen fra Slagelse Pædagogseminarium sammen med pædagogstuderende Maiken Christensen i blandt andet idrættens anvendelse i de pædagogiske læreplaner. Herudover har pædagogerne været til temaaften med klinisk diætist Inger Bols om kostens betydning for et sundt institutionsmiljø.

Efter de 10 omgange med idræt for Kalundborg Kommunes børnehavebørn og pædagoger vil kommunen evaluere, om ordningen skal gælde for hele Kalundborg Kommunes børnehaver.