Gråt guld over BUPL
Gråt guld over BUPL
De store efterkrigsårgange er ved at nå pensionsalderen. I den anledning tales der bekymret om, at samfundet står over for en stærkt voksende forsørgerbyrde og en mangel på arbejdskraft, som vil komme til at true velfærden. Udviklingen berører også BUPL. I 2005 vil antallet af pensionistmedlemmer være fordoblet. Ikke bare vil der blive langt flere af dem, de vil, antages det, også forvente andet og mere af deres medlemskab end i dag, hvor det sociale og kulturelle så absolut er i hovedsædet.
Med udgangspunkt i disse to forhold - gruppens størrelse og gruppens anderledes forventninger - lægges der nu op til en reorganisering af BUPL's pensionistarbejde. På kongressen i november træffes beslutningen. Et af de centrale spørgsmål er, om pensionistmedlemmerne skal til at betale kontingent. Hidtil har de været fritaget, uanset at de som aktive medlemmer har alle dertil hørende rettigheder. De har stemmeret, og de er valgbare til tillidsposter over alt i organisationen.
En arbejdsgruppe med blandt andet repræsentanter fra BUPL's Pensionistsektion har i denne uge, desværre efter Børn&Unges deadline, færdiggjort en indstilling til hovedbestyrelsen om, hvordan reorganiseringen skal foregå, og om der skal indføres et i givet fald nok beskedent kontingent for pensionistmedlemmerne.
Tanken om at lade pensionisterne bidrage til fællesskabet er ikke ny. På BUPL-kongressen tilbage i 1996 foreslog forbundsledelsen - med accept fra Pensionistsektionen - et kontingent på 150 kroner om året. Det gav anledning til megen debat, og forslaget faldt, fordi det ikke kunne samle 2/3 flertal.
Politik med måde. Behovet for en reorganisering af pensionstarbejdet kommer også af de initiativer, der er taget for at sikre en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Efterlønsmodtagere må i dag arbejde alt, hvad de lyster ved siden af. Det indebærer, at de både har interesser som lønmodtagere og pensionister, de skal have varetaget.
Dertil kommer, at fremtidens pensionister generelt vil være bedre stillede. De har flere penge, de har et bedre helbred, og de forventer at leve et aktivt pensionistliv.
Hovedkasserer Henning Pedersen mener, der er brug for at give BUPL's pensionistarbejde en mere politisk dimension, men fastholder samtidig, at det skal ske med respekt for de værdier, som i dag bærer pensionistsektionens arbejde.
Efter den nuværende forretningsorden er målsætningen "at samle ældre pædagoger og gennemføre aktiviteter, der kan sikre, at de bevarer tilknytningen til faget efter pensioneringen, blandt andet ved at arrangere kulturel og oplysende virksomhed så som kurser, studierejser, udflugter og fester".
»Den politisering, jeg taler om, går på, at BUPL skal markere sig omkring ældrepolitiske spørgsmål. Om pensionistsektionen skal kunne udpege egne delegerede til kongressen, har vi i arbejdsgruppen endnu ikke taget stilling til,« siger Henning Pedersen.
Størrelsen afgørende. Daginstitutionsleder Jens Erik Jørgensen, der gennem mere end 20 år af hovedbestyrelsen har været udpeget som ansvarlig for pensionistarbejdet, siger forud for det afsluttede møde i arbejdsgruppen:
»Jeg har ikke lagt mig fast på noget endnu, men jeg kan på pensionistsektionens vegne sige, at et stort kontingent vil man ikke kunne acceptere. Hvis det skal være, og det skal det jo nok med den store tilstrømning af nye pensionister, så gælder det om at finde det rigtige niveau, så vi undgår et stort frafald. Der er en balance dér, men den tror jeg nu nok, at vi skal finde.«
Selv om det store flertal af pensionistsektionens medlemmer er mest optagede af samvær og kultur, så er der også dem, der har bevaret interessen for det faglige og det politiske.
»Det synes jeg, der skal tages hensyn til. Hvis pensionisterne fik ret til at vælge egne delegerede, ville man desuden være sikker på, at der på kongresserne var folk, som på vegne af en stor og voksende medlemsgruppe kunne holde fokus på de ældrepolitiske spørgsmål,« påpeger Jens Erik Jørgensen.
BUPL og pensionisterne
Februar 2002 havde BUPL's pensionistsektion 3507 medlemmer. 2207 af dem var pensionerede, mens 1300 var på efterløn.
En prognose viser, at antallet af pensionister i BUPL vil være 6000 i 2005.
Stort set alle aktive medlemmer, der pensioneres eller går på efterløn, vælger at fortsætte som pensionistmedlemmer.
Pensionistsektionen ledes af en bestyrelse, som blandt andet tæller fem medlemmer valgt på sektionens årsmøde.
En række fagforeninger har oprettet lokale pensionistsektioner eller seniorudvalg. I nogle fagforeninger er det kun pensionister og efterlønsmodtagere, der er med, mens det i andre er alle medlemmer over 55 år.
Den centrale pensionistsektion står for fire til seks større arrangementer om året.