Glücklich in Berlin

De 12 børn sidder stille på deres pladser i fællesrummet. Der er serveret chokoladekage. Det er praktikantens sidste dag, og det skal markeres. Rundt langs væggene i det 15 m² store fællesrum er der hylder med legetøj, spil, tuscher og papir. I vinduet hænger tegninger og rislamper, som børnene har lavet. Og i vindueskarmen står en stor afrikansk tromme, som den ledende pædagog slår på, når der skal gives vigtige beskeder. Det ligner en helt almindelig dansk børnehave - bare mindre.

"Institutionen er lille og hyggelig, og stemningen er god. Det faglige niveau er højt. Hver dag er der aktiviteter for børnene, som blandt andet styrker dem sprogligt, motorisk og sanseligt," fortæller Gurli Sørensen.

I august fik den danske pædagog en deltidsstilling i den lille børnehave, der ligger i området Schöneberg i det sydlige Berlin. Ud over Gurli Sørensen er der to fuldtidsansatte pædagoger og en vikar.

En deltidsstilling kan hun dog ikke leve af og har derfor flere job ved siden af. I den danske kirke i Berlin underviser hun børn i dansk, og så har hun startet et firma, der rådgiver danskere, der flytter til byen.

Det var ikke svært for 50-årige Gurli

Sørensen at finde et job i Berlin. Overalt i byen er der mangel på pædagoger, og manglen ser kun ud til at stige. Fra 2013 får forældre til børn under tre år krav på at få en pasningsplads. Tyske forældre efterspørger i højere grad pasning, da generationerne i dag ønsker at kombinere karriere og børn. Tidligere valgte man ofte det ene eller det andet.

Pædagogernes fagforening GEW forudser et behov for omkring 50.000 flere pædagoger i Tyskland inden for den nærmeste fremtid. Gurli Sørensen kan fortælle om hjemmesider, hvor der hver uge kommer nye stillingsopslag.



Job i børnebutik. Ifølge tal fra de tyske pædagogers fagforening er der i øjeblikket 300 til 350 ledige stillinger i de offentlige børnehaver i Berlin - det, der hedder Kitas. Dertil kommer så det, der hedder Kinderladen. Det er tidligere forretninger, der er bygget om til små børnehaver, som forældrene er initiativtagere til og står i spidsen for.

Det er sådan en institution, Gurli Sørensen er blevet ansat i. Forældrene var sammen med de ledende pædagoger til ansættelsessamtalen, og forældrene skal inddrages i alt, hvad der foregår i dagligdagen. De økonomiske vilkår er de samme som i de offentlige Kitas-børnehaver. Det offentlige finansierer dem, og forældrene betaler et fast beløb om måneden beregnet ud fra familiens indkomst.

"Jeg er rigtig glad for børnehaven, men jeg tror, jeg har været heldig. Jeg er ikke sikker på, at det er sådan alle steder. Det faglige niveau er enormt højt. De er dygtige i deres måde at tackle konflikter på og i det hele taget have kontakt med børnene på," fortæller Gurli Sørensen, der havde nemt ved at finde ledige stillinger, men til gengæld svært ved at få sin danske pædagoguddannelse anerkendt i Tyskland.

Godt tre måneder efter, at hun begyndte, er papirerne stadig ikke på plads.

"Det har været hårdt og frustrerende, fordi jeg synes, jeg skulle opfinde det hele. Jeg tænkte, der må da være nogle, der har prøvet det før, som jeg kan spørge."

Efter at have besøgt utallige offentlige kontorer i Berlin kom Gurli Sørensen i kontakt med en dansker, der tilfældigvis arbejder som pædagog i Berlin. Herefter gik det hele meget nemmere. Hun fik hjælp til at få orden i uddannelsespapirerne og tip til, hvor hun skulle søge job.



Ich heisse Gurli. Efter chokoladekagen gør børnene klar til at komme udenfor. På den anden side af gaden ligger en stor legeplads med svævebane, sandkasse og gynger. Gurli Sørensen tager et par af de små i hånden, men hun må ikke gå alene. Selvom hun har 25 års erfaring som pædagog i Danmark, må hun ikke være alene med børnene, før hendes uddannelse er anerkendt, og papirerne er i orden. Så det må vente, og vikaren går med.

Og Gurli Sørensen kan vente. Den danske pædagog fra Næstved er blevet så glad for Berlin, at hun ikke kunne forestille sig at bo noget andet sted lige nu. Også selvom der har været store udfordringer ved at bosætte sig og få arbejde i Berlin.

Ud over papirbøvlet, så har det tyske sprog også givet problemer. Gurli Sørensen fortæller grinende, at hun stort set ikke kunne tysk, da hun flyttede til Berlin for halvandet år siden ud over 'Ja', 'Nein' og 'Ich heisse'.

Men selvom Gurli Sørensens tyske gloser var begrænsede, og hendes uddannelse endnu ikke var anerkendt, blev hun alligevel kaldt til samtale i fire ud af de seks børnehaver, hun søgte job i.

"De mangler så mange pædagoger her, at de er nødt til at se stort på nogle ting," forklarer hun.

Gurli Sørensen er blevet noget overrasket over, hvor stort et problem hendes sproglige mangler er.

"Det er frustrerende. Jeg kan ikke gøre de ting med børnene, som jeg gerne vil. For jeg kan simpelthen ikke forklare dem, hvad jeg vil," fortæller hun.

"Det er svært at løse konflikter. Nogle gange er jeg simpelthen nødt til at bede en af de andre om at tage over, fordi jeg ikke kan tale ordentligt med børnene. Det er også et problem med kontakten til kollegerne, men det er nok det mindste af det. De er rigtig søde og tålmodige og taler langsomt og tydeligt. Men nogle gange bliver det til indbyrdes snak, der går hurtigt, og så står jeg af," siger hun.



Specialkompetencer giver bonus. Gurli Sørensen synes, at alle, der har lyst, skal søge sydpå til den tyske hovedstad. Et godt råd er at tage et tyskkursus og blive god til sproget eller at have nogle specielle pædagogiske kompetencer.

"Min fordel er, at jeg har min specialpædagogiske uddannelse. I børnehaven har vi integrationsbørn (specialbørn, red.), som jeg ved noget om. Det er noget af det, jeg er bedst til og har arbejdet med i mange år. Det benytter pædagogerne sig af. Det er heldigt, at jeg har de kompetencer. Ellers ville jeg faktisk føle mig noget lost. Jeg kan tilbyde noget, som kompenserer lidt for det andet," siger hun.

Kollegerne er meget begejstrede for den nye dansker og henviser særligt til hendes kompetencer med specialbørnene. De håber, at hun snart får papirerne på plads, så hun også må være alene med børnene. Det vil give institutionen mulighed for at udvide åbningstiderne.

Gurli Sørensen har fundet lykken i Berlin og blandt den lille gruppe børn i Schöneberg. Kun én enkelt ting kan hun pege på, som er markant anderledes, end hvad hun er vant til fra Danmark.

"Børnene får slik hver dag. Efter frokost får børnene et stykke frugt eller to, og så får de slik. Jeg har ikke fået snakket med kollegerne om det endnu. Det generer mig ikke meget. Jeg undrer mig bare over, hvorfor de gør det og hvilke pædagogiske principper, der ligger bag," siger hun.



Tschüss. Efter turen på legepladsen er det tid til frokost. Den står på pizza, som pædagogerne selv har lavet. Hvert forældrepar skal en gang om måneden medbringe en omgang frokost til alle. De resterende dage er det pædagogerne, der laver mad. Slikskålen er dog ikke kommet frem endnu.

Klokken er 12, og Gurli Sørensen har fri. Børnene vinker og råber 'tschüss', mens praktikanten får et ekstra kram. Danskeren føler sig hjemme i den tyske børnehave, og hun føler sig også hjemme i Berlin.

"Jeg har ingen planer om at tage hjem. Jeg var glad for at være i Danmark, men jeg elsker at være i Berlin. Det er byen, kulturen og stemningen. Min omgangskreds har jeg været heldig med. Jeg er virkelig glad for de mennesker, jeg har lært at kende hernede. Jeg kan savne, at mine børn og mine venner er lidt tættere på. Men så er det heller ikke længere, end at man nemt kan tage hjem," fortæller Gurli Sørensen, som vil anbefale alle at tage springet til det tyske.



Hvis du vil følge i Gurlis fodspor

Her kan du søge job i Berlin

www.inakindergarten.de

www.daks-berlin.de



Hjælp fra danskere i Berlin

Gurli Sørensen har sammen med to andre danskere et lille firma. Det hedder 'Rådgivning for danskere i Berlin', og det hjælper med alt fra uddannelsesanerkendelse, jobsøgning og hjælp til at få en bankkonto. Find det på Facebook.



Arbejdstid og løn

En normal arbejdsuge i Tyskland er på 40 timer. Da man selv betaler sin frokostpause, er det reelt 42,5 time.

Ifølge Gurli Sørensen tjener en fuldtidspædagog ca. 2.300 euro om måneden før skat.