Giv normaliteten et spark

Stockholm Ole har en far og en mor. Ole bliver voksen, finder en kone, og så får de børn. Denne lille historie er en af de mest grundlæggende fortællinger i vores kultur. Den er grundlag for vores forståelse af familien og vores forestilling om forholdet mellem mænd og kvinder.

Det er på tide, at den historie får et spark. Den skaber nogle stereotype normer, som det er svært at bryde. Det mener queerpædagogikken, som er det nyeste skud på stammen inden for køn og pædagogik.

Queerteorien sætter fokus på hetero­normen, fortæller Janne Bromseth, forsker ved Genusvetenskab på Stockholms Universitet. Heteronormen fortæller, at det er mest normalt at leve i et heteroseksuelt parforhold med et par børn. Det er den mest udbredte måde at leve på i vores samfund, og det skaber grundlaget for vores opfattelse af, hvordan mænd, kvinder, drenge og piger bør opføre sig for at være normale.

Kønsroller og seksualitet er nemlig uløseligt forbundet, mener Janne Bromseth. Vores kønsopfattelse bygger på, at mænd og kvinder er vidt forskellige og derfor tiltrækkes af hinanden. Det skaber en forventning om, at vi allerede fra barndommen adskiller os fra hinanden, og derfor har vi forskellige normer for drenge og pigers adfærd.



Ikke sjovt. Janne Bromseth fastslår, at queerpædagogikken ikke kritiserer, at flertallet er heteroseksuelt, men at heteroseksualitet er vores samfundsnorm. Queerteorien ønsker at gøre op med, at en måde at leve på er mere normal end en anden. Man definerer det normale ved at sætte en grænse mod det unormale, og dermed skaber man et magtforhold mellem de to. Det er aldrig sjovt at afvige fra det normale.

De drenge, der kan lide at lege med dukker og klæde sig ud i pigetøj, opfattes som afvigere og bliver ofte mobbet. Det samme gælder de piger, der træder over kønsgrænsen, mener Janne Bromseth.

"Det er hårdt at blive behandlet som afviger, fordi det indebærer, at nogle sætter spørgsmålstegn ved, hvordan du er," siger hun.



Skal være normbrydere. Queerpædagogikken er en del af den normkritiske pædagogik, der sætter fokus på de normer, der afgør, hvordan børn og voksne forventes at opføre sig. Normkritiske pædagoger beskæftiger sig for eksempel med normer knyttet til etnicitet, social klasse og handicap.

Queerpædagogikken er ny på den pædagogiske scene. Foreningen Køn i Pædagogik holder foredrag om queerpædagogik, men ellers er teorien primært udbredt i fagmiljøet omkring seksuelle minoritetsgrupper.

I Sverige har den vundet større indpas, og Amnesty International har afholdt kurser for fagfolk, ligesom de svenske pædagogers fagforening havde normkritisk pædagogik på programmet til dette års ligestillings-konference.



Hvad er queerpædagogik?

Queer er et engelsk ord for mærkelig, skør og afvigende. Det blev i mange år brugt som skældsord for seksuelle minoriteter.

I 1990'erne tog en gruppe amerikanske homo- og biseksuelle udtrykket til sig under mottoet "We're Here! We're Queer! Get used to it!"

Queerpædagogikken udspringer af den akademiske forskningsretning queerteori, der opstod i 1990'erne.

Kilde: 'Queerpædagogik' fra 'Åbne og lukkede døre. En antologi om køn i pædagogik', udgivet af foreningen Køn i Pædagogik på Frydenlund.