Gift i håret

For at få løst det store problem med lus, som plager mange børnefamilier, blev der sidste år brugt for 18 millioner kroner lusemidler. De mest almindelige lusemidler Prioderm shampoo, Prioderm liniment og Nix shampoo er baseret på malathion op permethrin - de samme stoffer, som bruges til insektbekæmpelse, og som indeholder pesticider. Produkterne er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Miljøbiolog Alice Olsen, som i mange år har beskæftiget sig med luseplagen, er bekymret over det store forbrug af pesticider direkte i hovedbunden på små børn. De producenter, der ansøger om godkendelse, skal dokumentere effektiviteten. Men Alice Olsen mener, at man må forvente, at lusene bliver modstandsdygtige - resistente - efter nogle år, og at de lus, der overlever, er dem, der tåler mest.

»Pesticiderne fraråder vi på alle mulige andre områder, at mennesker kommer i tæt kontakt med, men altså ikke, når det gælder lusemidler. Og så kaldes midlerne lægemidler og ikke det, de er, nemlig insektmidler på linje med de midler, man bruger til at fjerne bladlus fra roser,« siger hun.

Bruger man insektmidler hver gang, er det bekymrende, og man risikerer at smitte omgivelserne med mere og mere modstandsdygtige lusetyper. At lusene efterhånden er blevet resistente, viser undersøgelser fra Tjekkiet, USA, Israel, Argentina, Frankrig og England.

»I øvrigt må midlerne ikke bruges på børn under to år og til gravide og ammende kvinder, hvilket vel også indikerer, at producenterne godt ved, at der er en sundhedsrisiko forbundet med behandlingen,« siger Alice Olsen.



Lus bliver i håret. Hovedlus er én til tre millimeter lange, fladtrykte, seks-benede, kravlende, blodsugende insekter med et par primitive øjne og en sugesnabel gemt i hovedet. De kan hverken flyve eller hoppe. Alligevel er de rene hår-akrobater, for de kan kravle rundt i hår, der er længere end en halv centimeter og hage sig fast om et hår med de kløer, som hvert af de seks ben ender i. De trives godt ved 30 graders varme, som netop er den temperatur, mennesker har i hovedbunden.

Det er ofte piger med langt hår, der plages af lus igen og igen, men ellers kan man ikke sige noget sikkert om, hvem der særligt er i farezonen. Men lus er især en plage for børn, der er i tæt kontakt med hinanden og derfor er særlig udsat for, at lusene bevæger sig fra hoved til hoved. Man kan godt have lus, uden at det klør, da der kan gå flere uger, inden man reagerer på lusereden med kløe. I en sådan "fredet" periode får lusene rigtig gode vækstbetingelser.

"Gode råd" som at vaske pude- og dynebetræk, tøjdyr, tumlepudebetræk, huer og halstørklæder eller at lukke rum af i dagevis er metoder, der hyppigt tages i anvendelse for at få bugt med lusene. Men det er spild af tid, ifølge Alice Olsen.

»En sund og frisk lus vælger ikke at kravle ud på en pude, for der er slet ikke den rette temperatur, fugtighed eller noget at leve af. Lus bliver i vores hår, fordi de trives ved de livsbetingelser, der findes der. Så derfor må vi sørge for, at de ikke kan overleve og formere sig i håret og hovedbunden,« siger hun.



Brug vådkæmning. »Alle er enige om, at man kun skal behandle med lusemidler, hvis man har konstateret lus. Og man undersøger lettest og sikrest for lus ved at kæmme med tættekam i vådt hår. Herved fjernes lusene, og der er kun luseæg tilbage. Dette overflødiggør lusemidlerne. Producenterne af kemiske lusemidler anbefaler også kæmning efter behandling med deres produkter, og så er det jo først absurd, for hvad har man så vundet? De fleste producenter tror åbenbart ikke på deres egne midler, når de anbefaler, at man kæmmer alligevel,« siger Alice Olsen.

Når man alligevel skal kæmme barnets hår, selv om man bruger kemiske midler, kan man med fordel bruge den metode, som hedder Bug Busting eller vådkæmning. Her bruges kun hårbalsam, en speciel tættekam, tålmodighed og tid. Selve fremgangsmåden kan ses andet sted på siden, men fordelen ved den er, at man kæmmer fire gange - hver fjerde dag - for at få alle stadier af lusene væk, og at man ikke bruger kemikalier.

Alice Olsen har undersøgt Bug Busting-metoden i Københavns Kommune i 1998-1999 med løn fra den nu nedlagte Grønne Jobpulje under Miljøstyrelsen. Undersøgelsen viste, at det lader sig gøre at kæmme sig ud af luseproblemet, hvis man ikke smittes med lus konstant. Fra de 35 deltagende luseværter blev der ved fjerde kæmning kun fundet fem lus per person i gennemsnit mod 34 i gennemsnit ved første kæmning, hvilket svarer til en reduktion på 84 procent. Ved en kæmning af de 35 personer blev der ved syv kæmninger reduceret i fundet af lus fra i alt 1200 til 11. Kun på to piger, som havde været meget plaget af hovedlus, virkede vådkæmningen ikke, men det gjorde behandlinger med lusemidler heller ikke.



Fælles kæmmedag. Blandt 20 luseværter, der var blevet behandlet med de godkendte lusemidler, blev fra én til 14 dage efter behandlingen udkæmmet 393 lus. Heraf var størstedelen nymfer (som er betegnelsen for perioden fra udklægning til voksenlus), i alt 275 eller 14 i gennemsnit per person. Det vil sige, at det ikke var nytilkomne voksenlus, men lus, der havde overlevet som æg eller i nymfestadiet.

»Min undersøgelse viser, at Bug Busting virker. Metoden er ikke til at komme uden om til tjek for lus og til at sikre, at lus ikke overlever en lusekur. Problemet - også ved vådkæming - er, at børnene hele tiden kan smitte hinanden med nye voksne lus, og så må man begynde forfra. Derfor foreslår jeg mindst to koordinerede kæmmedage om året og videre behandling med vådkæmning for de, der har lus. For det er den eneste måde at komme af med problemet,« siger Alice Olsen.

Alice Olsen arbejder på at gøre 31. januar 2002 til den første landsdækkende fælles kæmmedag. Hun er inspireret af England, hvor der er to nationale lusebekæmpelsesdage om året.



Sådan virker Bug Busting:

Metoden er udviklet i England af Community Hygiene Concern, og pakken, der kan købes på apoteket, koster omkring 100 kroner med shampoo, balsam og tættekamme, men kammene kan også købes separat, for den shampoo og balsam, man plejer at bruge, virker lige så godt. I Bug Buster-pakken findes en udførlig brugsanvisning både i tekst og billeder, men her gengives proceduren i kort form:

Håret vaskes som vanligt og godt med balsam fordeles i det. Red håret ud med den bred-tandede kam, og når den kan trækkes ubesværet gennem håret, skiftes til Bug Buster-tættekammen. Den trækkes gennem håret helt ud til hårspidserne i et strøg. De drivende våde lus kan ikke bevæge sig og er derfor lettere at kæmme ud. Håret gennemkæmmes metodisk hårtot for hårtot. Når der ikke findes flere voksne lus eller nymfer, skyldes håret, og der kæmmes eventuelt efter. Hele proceduren gentages tre gange med tre hele dag imellem.

Bug Busting virker, fordi den bryder lusens livscyklus. Lus udklækket efter første kæmning bliver kæmmet væk, før de kan smitte andre eller formere sig. Den sidst udklækkede lus på dag 10 vil blive kæmmet væk på dag 13. Tjek igen på dag 17, der vil ikke være lus, med mindre personen er blevet gensmittet, eller man ikke har kæmmet tilstrækkelig omhyggeligt.