Genbrug. Skraldet får nyt liv i Stenurten

En Ken-dukke med ét ben er på vej gennem himmelrummet i sin raket, som er bygget af en sodavandsflaske pyntet med sølvpapir, tyl og sugerør. Cd’er er blevet til blinkende stjerner og planeter, og snart hænger der en stor sol lavet af en badebold beklædt med stumper af en gammel, gul regnjakke.

Sådan ser der ud i Børneringens Børnehus Stenurten, der det seneste års tid har givet skrald og brugte sager masser af nyt liv. Det har både børn og ansatte fået sjove og gode oplevelser ud af, og samtidig er den lille institution på Frederiksberg i København med 31 børnehavebørn og 25 vuggestuebørn blevet forskønnet med farverige installationer og udsmykninger.

»Det handler om at motivere børn og voksne til at tænke kreativt, bæredygtigt og problemløsende. Vi arbejder med de overskuds­materialer, som vi normalt ­smider i skraldespanden, og det kræver en pæn ­portion fantasi at finde på nye måder at bruge dem,« fortæller kreativ konsulent Line Ingrid Madsen, der tidligere har været ansat i Stenurten og har været pædagogisk tovholder på skraldeprojektet.



På opdagelse. Når man bevæger sig rundt i Stenurtens lokaler, ser man overalt tydelige beviser på, at skraldet har fået nyt liv. Både i vuggestuen og i børnehaven er der indrettet hyggelige huler. De blev til i begyndelsen af projektet, hvor scenograf Dorte Holbek var tilknyttet som kreativ kraft. I vinduerne står der robotter og skrotskulpturer, og en gammel reol er blevet væltet og fyldt med bolde. Nu har ungerne et hjemmelavet kuglebassin, som ikke står tomt i al den tid, Børn&Unge er på besøg.

Man skal dog ud i gangen mellem de to børnehaveafdelinger for at finde den måske vigtigste forandring i Stenurten. Den lille fordelingsgang hedder nu ’Opdageriet’. Det spøjse navn dækker over et lille reolsystem, hvor institutionen har stillet kasser i gennemsigtigt plast frem i børnehøjde. Her kan man finde kastanjer, muslingeskaller, farvede klodser, dåser og æsker, kæmpe piberensere, træbogstaver og stof, og stedet bliver derfor ofte udgangspunkt for lege og aktiviteter.

Line Madsen fortæller om en dag, hvor børnene havde sat de lange piberensere sammen til kæder. Pludselig var de i gang med at lege bjergbestigere.

»Det er for mig et tegn på, at projektet virker. Børnene er begyndt at tænke mere kreativt. De har hele tiden haft nysgerrigheden og kreativiteten, for det har børn naturligt. Men nu har de fået rammer, hvor de bedre kan udfolde sig, og det er lige præcis den opgave, vi som voksne skal understøtte,« siger hun.

»De her materialer stimulerer børnenes fantasi bedre end legetøj, der siger bip og blinker,« tilføjer tovholderen, der arbejder ud fra den pædagogiske tilgang Reggio Emilia.

Her går man meget op i at indrette institutionen, så den indbyder til kreative udfoldelser for børnene. Og genbrugsmaterialer, kaldet ’ReMida’, er et vigtigt begreb, fordi det får børnenes fantasi til at arbejde på højtryk, når de skal tænke på nye måder at bruge kasserede ting på.



Rum til venskaber. Projektet i Stenurten er af Frederiksberg Kommune blevet støttet med to gange 60.000 kroner.

Først fik institutionen tilskud til et venskabsprojekt. I anden omgang blev støtten givet til et indretningsprojekt, der for alvor har sat genbrugstanken på institutionens dagsorden.

»Det har været en helt vild gave og et friskt pust for os alle. Vi får god inspiration udefra, og både børnene og vi er på kursus,« siger Lisbeth Lillevang, leder af Stenurten.

Hun kan tydeligt mærke den effekt, projektet har haft for børn og voksne i institutionen.

»Vi tænker alle sammen mere kreativt, for vi kan se, hvad det gør ved børnene. Når de bliver grebet af at arbejde med ReMida, ­skaber det glæde og fordybelse, og det ­smitter af på os andre i institutionen, så alle her bliver glade af projektet,« siger Lisbeth Lillevang, som også får positive tilbagemeldinger fra forældrene.

»Jeg hører fra dem, at børnene har fået en anden tænksomhed. De finder kasserede ting derhjemme og taler med forældrene om, hvad de kan bruge dem til. De er faktisk blevet meget innovative,« mener Lisbeth Lillevang.



Skoleklare børn. For at få tilskud fra kommunens pulje skal institutionen leve op til et mål om at gøre børnene mere skoleparate og livsduelige. Og selvom koblingen mellem disse ­begreber og de farvestrålende skraldeværker kan være svær at få øje på i første omgang, forsikrer Lisbeth Lillevang, at projektet er helt i tråd med den politiske målsætning.

»Det gavner børnene, at de kan fordybe sig og være optagede af en aktivitet. De trives og har lettere ved at lære nyt. Og hvis vi som pædagoger er opmærksomme på, hvad børnene giver udtryk for, mens de er optagede, så kan vi bygge videre på deres interesse,« siger lederen.

»De lærer også at samarbejde i grupper. Og de er så koncentrerede, at vi bliver nødt til at afbryde dem, når næste hold skal til,« fortsætter hun.

Mens denne artikel bliver skrevet, arbejder Line Madsen sammen med medarbejderne og børnene i Stenurten på at gøre indretningsprojektet færdigt. Solen skal op at hænge i dag- og natrummet, men så er forvandlingen af institutionen også fuldbragt.

Det betyder dog ikke, at skralde­projektet slutter, for både med­arbejdere og børn har oplevet glæden ved at skabe kreative rum, fortæller Lisbeth Lillevang.

»Og det vil vi blive ved med. Jeg kunne godt tænke mig også at inddrage natur, miljø og bevægelse, så vi har aktiviteter med børnene udenfor, finder materialer i naturen og arbejder med dem i institutionen. Vi har endnu ikke aftalt, hvordan det skal foregå, men vi kommer til at gå videre med det her,« er lederen fast besluttet på.



Tag selv hul på genbrugsglæden

Tovholder Line Madsen giver her fem gode råd til institutioner, der overvejer at kaste sig ud i et projekt som Stenurtens.

1. Alle kan indsamle og sortere skrald og omskabe det til robotter, solsystemer eller farverige fisk – det kræver kun en god portion fantasi. Men et projekt i stil med Stenurtens tager tid og ressourcer. Undersøg, om der er mulighed for støtte fra fonde, lokaludvalg eller kommuner.

2. Involvér forældrene i projektet, så genbrugstanken forplanter sig til familien. Børnene vil have meget sjov ud af at være med til at indsamle og sortere affaldet.

3. Afsæt plads til at opbevare det sorterede skrald. Hav det stående i gennemsigtige bokse, så børnene har overblik og nem adgang. Det giver dem større lyst til at arbejde med materialerne.

4. Det kan være svært at afse tid til ReMida-arbejdet oven i dagens andre faste opgaver. Overvej en tovholder udefra, der kan holde fokus på projektet.

5. Planlæg en studietur til andre institutione, og se, hvordan man kommer godt i gang.