Gavebod fra SF til børnene. 500 millioner ekstra til pædagoger

Du får, hvad du gir’. Det er ordlyden på en af de kampagneplakater, som SF i sensommeren har prydet aviser og reklamesøjler med.

Nu vil partiet give 500 millioner nye kroner årligt til gavn for børn og pædagoger i landets daginstitutioner.

Pengegaven til daginstitutionerne er et af partiets ønsker til finanslovsforhandlingerne. Millionerne skal eksempelvis bruges på flere pædagoger og andre initiativer, som sikrer en tidlig indsats for at hjælpe alle børn med at få et godt liv.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, kalder pengegaven en investering i fremtiden og en sikring af velfærdssamfundet.

»Vi får stærkere børn, som bliver i stand til at udnytte deres talent maksimalt. Det er både godt for det enkelte barn og for samfundet,« siger hun.

Sidste år viste undersøgelsen

’Effekter af dagtilbud’ da også, at hvis børn kommer i daginstitution, bliver stimuleret og får en tryg opvækst, så stiger chancen for, at de senere i livet får en ungdomsuddannelse og et arbejde.

Den gode effekt opstår først og fremmest, når der er tale om kvalitet­svuggestuer- og børnehaver. SF vil sikre kvaliteten ved at bruge en stor del af de 500 millioner på at ansætte uddannede pædagoger til en bred indsats.

»Vi taler meget om børn med særlige behov og børn med diagnoser, eller særligt udsatte børn, men de almindelige børn forsvinder, hvis ikke der er ressourcer nok til også at stimulere dem. Uddannet arbejdskraft sikrer, at der er de nødvendige pædagogiske ressourcer til at imødekomme alle børns behov,« siger Pia Olsen Dyhr.

At pædagogers uddannelse er vigtigt, slår SF fast ved også at foreslå en omlægning af de pædagogstuderendes lønnede praktik til SU-praktik. Det skal hæve fagligheden og modvirke, at de studerende bliver brugt som billig arbejdskraft.

»De pædagogstuderende skal ofte dække en hel del pædagog- og medhjælperopgaver. Men studerende skal ikke dække huller ind. De er i praktik for at lære,« siger Pia Olsen Dyhr, som derfor vil anvende de lønmidler, som en omlægning af praktikken vil frigive i kommunerne, på at ansætte flere pædagoger.



Dokumentationskrav. På finansloven er der i forvejen afsat 500 millioner kroner til at øge kvaliteten og antallet af pædagoger i daginstitutionerne. Men BUPL kan dokumentere, at kommunerne kun anvender cirka halvdelen af midlerne til formålet. Og tal fra Danmarks Statistik viser, at de 500 millioner kroner, som sidste år kunne have udløst 1.500 flere pædagogstillinger, kun har forbedret normeringerne med cirka 400 pædagogstillinger.

»Derfor skal kommunerne, som søger midlerne, dokumentere, at det betyder et løft,« fastslår Pia Olsen Dyhr.

SF’s dokumentationskrav glæder BUPL, som er begejstret for øget fokus på børn og pædagoger.

»Det er meget tilfredsstillende, at SF har været så hurtigt ude. Jeg håber, det vil få flere partier til at erklære sig enige,« siger BUPL’s formand Henning Pedersen.



Professors grønne lys. Mens Konservative og Venstre står fast på nulvækst i det offentlige forbrug til fordel for skattelettelser, vil SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tillade vækst.

Står det til Pia Olsen Dyhr, skal der – ud over de 500 millioner til daginstitutionsområdet – bruges flere penge på dagpenge, miljø og inklusion i folkeskolen. Og hun vil især kæmpe for børnene.

»Det er i barndommen, vi skal investere. For vi kan se, at så skal vi ikke bruge så mange ressourcer senere i livet,« siger hun.

Den beregning giver professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen hende ret i.

»Der er godt belæg for at sige, at det betaler sig at forebygge fremfor at reparere. Det er nemmere, mere effektivt og billigere at hjælpe børn på 5-6 år med sociale problemer end at hjælpe, når de er 19-20 år,« siger han.

Han kalder 500 millioner, som SF vil bruge på børnene, en pæn sum penge, som man med forskellige politiske prioriteringer kan gøre en indsats med. Men han sætter spørgsmålstegn ved, om forebyggelsesargumentet holder, hvis pengene anvendes for bredt.

»Ved at satse på flere pæda­goger og tidlig indsats til alle børn er der en vis risiko for, at indsatsen ikke bliver tilstrækkeligt mål­rettet. Forebyggelsesargumentet falder, hvis man ikke får identificeret og rammer dem, som har brug for hjælpen, men en masse andre,« siger han.

Hvor SF vil forbedre normeringerne generelt, foreslår Enhedslisten både minimumsnormeringer og såkaldt sociale normeringer. Socialdemokraterne taler om at målrette indsatsen til de særligt udsatte børn ved blandt andet at opkvalificere børnenes pædagoger.



Sådan vil SF bruge pengene

200 millioner til flere pædagoger i daginstitutionerne.

200 millioner til afskaffelse af den lønnede praktik for pædagogstuderende og omlægning af praktikken til SU-praktik. Frigivne lønmidler i kommunerne skal bruges på flere pædagoger.

100 millioner til at en tidlig indsats for alle børn. Kan bruges til eksempelvis forældrekurser eller kommunalt samarbejde på tværs af faggrupper.

Færre regler og mindre bureaukrati (ikke prissat).

Kilde: SF, august 2014.



Sådan prioriterer partierne finanserne

Ønsket vækst i offentligt forbrug pr. år (%)

Liberal Alliance -1,5

Konservative 0,0

Venstre 0,0

Socialdemokraterne 0,6

Radikale 0,6

SF 0,6

Dansk Folkeparti 0,8

Enhedslisten 1,5*

*tallet angiver ønsket vækst alene i 2015 stigende til 2,5 % i 2017. En vækst på 0,6 % svarer til ca. 2 milliarder kroner.

Kilde: Mandag Morgen.