Fusions-miseren: BUPL lander på benene

Tilhængerne af en fusion med PMF var triste og kede af det, mens modstanderne havde finfølelse nok til ikke at glæde sig alt for åbenlyst over deres sejr. Bortset fra en enkelt dissident var den samlede hovedbestyrelse og de 19 fremmødte fagforeningsformænd på et ekstraordinært indkaldt møde tirsdag den 23. oktober enige om, at der på den ekstraordinære kongres 1. november skal sættes en stopper for fusions-processen. Konsekvensen er, at der ikke bliver udskrevet nogen urafstemning.

Årsagen til, at halvandet års intenst fusionsarbejde bringes til standsning ved stoppestedet før endestationen, er, at 80 procent af deltagerne i de netop overståede generalforsamlinger stemte nej til en sammenlægning med PMF.



Ros og tillid. Forbundsformand Bente Sorgenfrey, som i den anledning talte om "et nederlag af historiske dimensioner", fandt, at der for en ansvarlig politisk ledelse ikke var andet at gøre end at erkende, at løbet er kørt.

Det var et synspunkt, alle andre end Astrid Jensen, BUPL Ringkøbing Amt, kunne tilslutte sig. Den ensomme vestjyde bestred, at det er medlemmerne, som har sagt nej til fusionen.

»Det er hovedbestyrelsen, som med denne beslutning, siger nej til fusionen. Og det sker på baggrund af udsagn fra de blot 7,5 procent af medlemmerne, som har deltaget i generalforsamlingerne. Jeg mener, vi begår en stor fejl ved at tage det som udtryk for, hvad medlemmerne mener.«

Om en politisk ledelse, som sætter et stort og ressourcekrævende fusionsprojekt på dagsordenen og derefter får det underkendt af baglandet - og underkendt i den grad, som det er sket her - plejer man at sige, at den har et problem med legitimiteten. Det synes dog ikke at være tilfældet for forbundsformand Bente Sorgenfrey og hendes fæller i BUPLs forretningsudvalg, selv om det er herfra, at initiativerne er udgået. Tværtimod var der på det ekstraordinære hovedbestyrelsesmøde ros fra mange hold. Ros for at have haft modet til at gå i gang med et projekt, som alle vidste ville møde modstand, og ros for at have haft åndsnærværelse til at sige stop, da det viste sig, at modstanden ikke lod sig overvinde.

Lars Søgaard, BUPL Fyns Amt: »Afstemningstallene er så tydelige, at det er dybt fornuftigt af forretningudvalget at tage denne konsekvens. Beskeden fra deltagerne på vores generalforsamling var i øvrigt, at deres nej til fusionen ikke måtte få parlamentariske konsekvensenser.«

Formanden for BUPL København og erklæret fusionsmodstander, Henriette Brockdorff, udtrykte anerkendelse af den måde, hvorpå forbundsformand Bente Sorgenfrey har tacklet situationen efter nejet til fusionen. Samtidig insisterede hun på, at der ikke i denne sag findes vindere og tabere, og at det nu gælder om at definere et fælles grundlag at arbejde videre på.

Birthe Scheel, mangeårig formand for BUPL Frederiksberg, gav denne forklaring på, at medlemmerne troligt har genvalgt bestyrelser, som de var uenige med i fusions-spørgsmålet:

»Det er udtryk for, at man har tillid til, at der arbejdes til medlemmernes gavn, og tillid til, at vi lytter til dem, når de, som i tilfældet med fusionen, vender tommelen nedad.«



BUPL i FTF. I et interview i sidste uges Børn&Unge fastslog Bente Sorgenfrey, at der med det klare nej til fusionen med PMF også er fulgt et nej til, at BUPL skifter hovedorganisation. »BUPL er i FTF, og det er der, vi tager vores udgangspunkt,« fastslog forbundsformanden.

At det er sådan, det forholder sig, var hovedbestyrelsen enig i, men ikke alle ville skrive under på, at det også i al fremtid skal forblive sådan.

»Jeg synes, det et dumt at lægge diskussionen om hovedorganisationerne helt død. I min tænkning er der ikke den tætte sammenknytning mellem nejet til fusionen og spørgsmålet om, hvilken hovedorganisa-tion vi skal stå i,« sagde Lars Søgaard.

Jo, der er, fastholdt Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus Kommune.

»Hvis man tager medlemmernes afgørelse alvorligt, må man også sige farvel til alle ideer om at skifte til LO. Fusionsgrundlaget, hvori LO-medlemskabet indgik, er stemt ned i sin fulde udstrækning,« sagde Truelsegaard.

Allan Baumann, BUPL København, kunne godt forstå Bente Sorgenfreys grunde til at melde klart ud, at BUPL står ved sit FTF-medlemskab, men var ellers ikke indstillet på at udstede livstidsgarantier til FTF.



Stof til eftertanke. Selv om hovedbestyrelsen bevidst afstod fra at tolke på medlemmernes bevæggrunde, var der enighed om, at den markante afvisning af et forslag, som et flertal i den politiske ledelse anbefaler, giver stof til eftertanke.

»Noget kunne tyde på, at vi og medlemmerne ser forskellige udfordringer og også har forskellige værdier. Det burde vi måske gøre til genstand for en nærmere undersøgelse,« mente Bente Sorgenfrey.

Allan Baumann funderede over, om det misforhold mellem ledelse og medlemmer, som er kommet til udtryk i holdningen til fusion, også gælder på andre politikområder.

Jan Hoby fra Pædagogstuderendes LandsSammenslutning, der bruger at præsentere sig som talsmand for fagets fremtid, tilskrev fusions-nederlaget manglen på demokratisk centralisme. Det vil sige mindretallets pligt til at rette sig ind efter flertallet, når først politikken er fastlagt.

»Mange af fagforeningerne har ikke efterlevet kongresbeslutningerne,« lød anklagen fra Hoby.

Margit Dam, BUPL Afdeling 5, var inde på noget af det samme.

»Tillidsfolkene er ikke gået helhjertede ind for projektet, og så skal det blive svært at overbevise andre om, at det er en god ide.«

Ib Marquardsen fra BUPL

Vestsjælland, fagforeningen, som mønstrede det største flertal for fusionen, kaldte smilene frem med denne bemærkning.

»Vi i det marginaliserede Vest-sjælland har spurgt os selv, hvad det er, vi har gjort galt. Svaret er, at vi har efterlevet kongresbeslutningerne - og endda gjort det med ildhu.«



Se i øvrigt udtalelsen Ingen fusion mellem BUPL og PMF - men fortsat tæt samarbejde, som hovedbestyrelsens vedtog at fremlægge på den ekstraordinære kongres.