Fusion - Tiden er moden til samling

Gitte Morgenstjerne og Kim Kristiansen kunne godt tænke sig at flytte sammen. De er begge godt gift, så det handler ikke om at flytte sammen på den måde. Hvad det derimod handler om er, at de vil have deres respektive fagforbund - BUPL i Gitte Morgenstjernes tilfælde og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) i Kim Kristiansens - til at fusionere, så de som fagpersoner kan komme under samme tag.

"Der er i dag kun én pædagoguddannelse, seminarierne har slået sig sammen, kommunerne gør det snart, globaliseringen er en realitet; det er kun vores fagforeninger, som holder fast i de gamle opdelinger. Det har længe været usmart, men det bliver helt galt, når vi med kommunalreformen får fælles arbejdsgivere," mener Kim Kristiansen.

Han og Gitte Morgenstjerne arbejder begge på det såkaldt dagbehandlende område. Det er især her, at BUPL og SL's arbejdsfelter grænser op til hinanden. I en del tilfælde overlapper de tilmed hinanden, så det ikke lige er til at regne ud, hvor det ene forbunds territorium slutter, og det andet forbunds begynder. De problemer, det har givet, er søgt løst ved indgåelse af en fælles overenskomst og etableringen af Pædagogernes Forhandlings Fællesskab (PFF). Desuden har der siden starten af 90'erne eksisteret et netværk for de to forbunds medarbejdere på det dagbehandlende område. Og i tilknytning hertil en koordinationsgruppe som blandt andet står bag den årlige januarkonference. I gruppen sidder Kim Kristiansen for SL og Gitte Morgenstjerne for BUPL.

Så langt som til at sige at konstruktionen med PFF, fælles overenskomst og tværgående netværk, er et håbløst forsøg på at lappe på en i bund og grund uhensigtsmæssig tilstand, vil ingen af dem gå. Der har været startvanskeligheder, tingene fungerer bedre nogle steder i landet end andre, og jo, der er medlemmer på området, som synes, at de ikke får, hvad de kunne forvente. Men, fastholder Gitte Morgenstjerne, intentionerne og især perspektiverne er gode nok.

"Vi var mange, der klappede i vores små hænder, da PFF blev etableret, fordi vi så det som et første skridt," fortæller Gitte Morgenstjerne.

"Det har altid heddet sig, at de to fagforeninger havde svært ved at arbejde sammen, men nu blev de presset til det, og nogle blev udvalgt til at søge for, at det kom til at ske. Det er da en begyndelse," konstaterer Kim Kristiansen.

En begyndelse, men efter hans og Gitte Morgenstjernes mening ikke det, processen skal ende med. Og heller ikke efter en hel del andres. På det dagbehandlende netværks hjemmeside - www.dagbehandling.dk - spørger man, "Skal BUPL og SL sammenlægges?" og har fået et ret klart svar. Sidst Børn&Unge tjekkede op på afstemningen, stod den 87,7 procent for og 12,3 procent imod sammenlægningen.

På seneste årsmøde i Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (PLS) gik det suverænt største bifald til en forslag om at starte en ny pædagogorganisation, hvis ikke BUPL, SL og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger) snart finder ud af at slå sig sammen.



"Vi behøver ikke engang skifte forkortelsesbogstaver. Vi kan kalde os Pædagogernes LandsSammenslutning. Hvis de studerende fortsætter direkte over i vores fagforening efter endt uddannelse, vil vi hurtigt blive den største organisation," sagde forslagsstiller Mads Bruun, som insisterede på, at der ikke var tale om tomme trusler.



Et forbillede. Gitte Morgenstjerne trækker en parallel til et andet fagområde, når hun skal forklare, hvorfor det bør ende med en fusion mellem BUPL og SL.

"Tag sygeplejerskerne. Der er anæstesisygeplejersker, der er operationssygeplejersker, der er sygeplejersker på de amtslige hospitaler, der sygeplejersker i den kommunale hjemmepleje, der er sygeplejersker på privathospitaler, og der er sygeplejersker i almen praksis. De finder inden for rammerne af et godt og slagkraftig forbund ud af det sammen, uanset at de repræsenterer mange forskellige specialer. Det samme må pædagogerne kunne. Jeg har i løbet af min karriere stået i både SL og BUPL og været glad for begge fagforeninger, men jeg ser for mig et scenario, hvor vi bliver meget stærkere ved at forene kræfterne. Og så er der også det med ressourcerne. Det er dyrere at drive to relativt små fagforeninger, end det er med én stor."

Både på det store og det lille plan vil en sammenslutning give ny styrke, mener Kim Kristiansen.

"Jeg har på mine forskellige arbejdspladser aldrig haft en tillidsrepræsentant, fordi vi som socialpædagoger ikke var mange nok til at kunne vælge én. Tag til sammenligning socialrådgiverne. De hører alle under samme overenskomst og kan derfor danne en fællesklub. Det betyder, kan jeg se, at det er dem, der står stærkt, når der for eksempel skal forhandles løn med kommunen."



Ukendte fordele. Men hvorfor er det så, når det åbenbart er sådan en oplagt god ide, at det ikke er blevet til noget med den fusion?

"Sådan som jeg hører det, er BUPL vist nok parat, mens SL mener, at der nogle fordele ved at være sig selv. Jeg har ikke opfattet, hvad de går ud på, og jeg har selv svært ved at se dem. Der tales om, at en fusion vil give bøvl med pensionskasserne, men mon dog ikke det problem kan løses," spørger Kim Kristensen.

"Det er da os medlemmer, der på et arbejdsmarked, som er fælles, men hvor der er to organisationer og to pensionsklasser, har al bøvlet, når vi skifter. Tilmed er det forbundet med ret store omkostninger at flytte sin opsparing fra den ene pensionskasse til den anden," mener Gitte Morgenstjerne.



Specialernes samspil. Blandt de argumenter, SL-ledelsen fremfører, når den skal forklare, hvorfor en fusion ikke står på tapetet, er, at specialområdet er under pres, blandt andet på grund af den forestående kommunalreform, og at der derfor skal være en fagforening, som har specifik fokus på netop dette felt.

Er det ikke et ret godt argument?

"Man kan lige så godt være en gruppe i en stor fagforening, som har specifik fokus på området. Det har den store fordel, at man med mange medlemmer bag sig opnår større slagkraft," svarer Kim Kristensen.

"Jeg kan sagtens forstå, at vi som pædagoger skal bevare nogle specialer og holde fast i fagligheden i dem. Men den der lukkede forståelse af, at her er en institution, og der inde er et speciale, dur ikke mere. Vores faglighed og vores tilbud skal udvikles, og det kræver, at vi kan tale sammen mellem specialerne. Men det kan vi ikke så godt, når vi sidder og putter med tingene hver for sig," føjer Gitte Morgenstjerne til.

Og det gør man?

"Koordinationsgruppen er et forsøg på at løsne op, men det rækker jo ikke ud i hele landet."



Forundring. Som det gerne skulle være fremgået, tænder både Gitte Morgenstjerne og Kim Kristiansen på ideen om et fællesforbund for alle pædagoger. Men hvad med deres kolleger, hvor står de i det spørgsmål?

"I den dagligdag, jeg nu befinder mig i, men også de andre steder, jeg har været gennem min karriere, virker det ikke indlysende på pædagogen ude i marken, at vi har to forbund. Man er forundret. Hvorfor skal der være to, hvorfor skal der det?"

Kim Kristiansen kender ikke svaret, men han håber, at det ikke skyldes, som han udtrykker det, kammerateri eller en eller anden gammel-socialistisk tanke.

Hvad med den forestående kommunalreform, udgør den i sig selv en grund til at slutte sig sammen?

"Det er en forstærkning, men selv uden den havde det været aktuelt. Risikoen, når amterne lukker ned, og opgaverne overgår til kommunerne, er med den nuværende "arbejdsdeling" mellem organisationerne, at SL bliver helt usynlig. Dermed går nogle vigtige ekspertiser tabt, og det må ikke ske," siger Gitte Morgenstjerne.

"Jamen, jeg har helt på samme måde. Kommunalreformen er bare endnu en retningsviser," siger Kim Kristiansen.



Tidshorisont. Der har været talt fusion mellem almen- og specialområdets pædagoger i et halvt århundrede. Konkrete forsøg på at få den i stand har der også været. Man må spørge, om projektet overhovedet har en chance for at lykkes, og hvornår vil det i givet fald vil ske.

En tidshorisont, tak.

"Jeg vil da gerne opleve det, inden jeg går på pension. Det har taget mange år at nå frem til det samarbejde, vi har nu. Jeg tør ikke spå om, hvor hurtigt det sidste skridt kan tages, men liiige henne om hjørnet er det næppe. Og dog. Kommunalreformen og den omstændighed, at de unge ser meget på, hvad det koster at være medlem af en fagforening, og at der er kommet mere konkurrence, kan måske få tingene til at rykke," siger Gitte Morgenstjerne.

"Jeg kunne godt forestille mig en tidshorisont på fem år," siger Kim Kristensen, hvorpå han og Gitte Morgenstjerne enes om, at hvis den ikke sidder i skabet inden for de næste 10 år, så er der i mellemtiden nogen, som har overhalet BUPL og SL inden om.