Fryns og franske lommer; Pædagoger taber på både gyngerne og karrusellerne

Ansatte i den private sektor har franske lommer i arbejdstøjet. Det er om disse, det i overenskomst-jargonen hedder, at de er beregnet til de frække løndele. Frynsegoder også kaldet. Pædagoger og andre offentligt ansatte har ikke noget at bruge den slags fransk haute couture til, for fryns er - stort set - lukket land for dem. Det er Ny Løn, de har fået, ikke Fræk Løn.

Men ikke bare går de konkrete goder, det være sig arbejdsgiverbetalt sundshedsforsikring, fri bil, telefon, pc-ordning, gratis frokostbuffet og avishold, deres næse forbi. Frynsegodernes stadig større udbredelse i den private sektor berører også på anden måde de offentligt ansatte.

Det, der sker, når der fyldes i de privat ansattes franske lommer, er, at offentligt ansattes lønudvikling bliver mindre, end den ville have været, hvis der i stedet for frynsegoder var blevet givet regulære lønforhøjelser. Værdien af frynsegoder optræder nemlig ikke i lønstatistikkerne, og opfanges derfor heller ikke af den reguleringsordning, hvis formål er at sikre offentlig ansatte en lønudvikling, der tilnærmelsesvis ligger på linje med de privat ansattes.

Da frynsegoder op til en vis beløbsgrænse er skattefrie, hvis de da overhovedet selvangives, kommer der desuden færre penge i de kasser, som skal finansiere driften af den offentlige sektor.



Forskel på folk. De kommunale arbejdsgivere er godt klar over, at de med udsigt til skærpet konkurrence om arbejdskraften kan få et problem med at rekruttere og fastholde medarbejdere, hvis det er så meget sjovere at være ansat i den private sektor.

Peter Bramsnæs, som er løndirektør i Kommunernes Landsforening, har således slået til lyd for, at kommunerne tager ved lære af det private erhvervsliv. Man skal, om ikke af lyst, så af nød i gang med at uddele flere frynsegoder.

Formanden for Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, har kaldt det uholdbart, at offentligt ansatte hverken får personalegoderne eller de behørige lønstigninger. Han har på den baggrund udtrykt forventning om, at de offentlige arbejdsgivere nu indser, at frynsegoder er en del af udgiften ved at have medarbejdere ansat.

Selv finansminister Thor Pedersen (V) er tilhænger af frynsegoder, men kun på det private arbejdsmarked. Her synes han, de er en rasende god ide, men på det offentlige område vil han ikke have dem inden for dørene.



Bedre regulering. Trods finansministerens afvisning lægger KTO, der er de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab (og som BUPL er en del af) , alligevel op til, at der under den ene eller anden form skal rettes op på skævhederne, og at genopretningen passende kan starte ved OK 08.

Den konkrete overvejelse går på at stille krav om en ændring af reguleringsordningen, så værdien af de privat ansattes frynsegoder indgår i beregningsgrundlaget. Problemet er, at området er svært gennemskueligt, blandt andet fordi frynsegoder oftest er gemt af vejen i personlige ansættelseskontrakter. Derfor kan løsningen blive, at værdien fastsættes som en skønnet størrelse, der tillægges lønudviklingen for det private arbejdsmarked og på den måde smitter af på offentligt ansattes lønninger.

Uanset at det altså kan være vanskeligt at opgøre det præcise omfang, er der ingen tvivl om, at frynsegoderne vinder frem. En nylig opgørelse fra Skatteministeriet viser, at der i 2006 i forhold til året før kom 275 millioner skattekroner mere i kassen fra personalegodeordninger.

Andre undersøgelser har dokumenteret, at storaftagerne af frynsegoder er folk fra VMF-gruppen. VMF står for vellønnede, mandlige funktionærer, som i det her tilfælde fortrinsvis er ansat i den private sektor.









BUPL er loren ved fryns

Der kan komme en dag, og det gør der nok, hvor kravet fra pædagoger og andre offentligt ansatte om at få del i frynsefesten vokser sig så stærkt, at det ikke kan overhøres. Men begejstret for udsigten er BUPL's forbundsformand Henning Pedersen ikke.

"Principielt mener jeg, at arbejde skal aflønnes med løn og ikke med naturalier. Den skattetænkning, som ligger bag for eksempel bruttolønsordningen, byder mig imod, fordi den jo bare sender regningen videre til andre. På den anden side har jeg jo godt bemærket, at frynsegode-bølgen ruller, og pædagogerne vil før eller siden nok sige, "jamen, når nu alle andre frådser i fryns, så skal vi også til fadet". Fuldt forståeligt i øvrigt" siger Henning Pedersen.

Dertil mener han dog ikke, at situationen endnu er kommet.

"Jeg hører blandt BUPL's medlemmer ikke noget markant krav om, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger skal satse på frynsegoder. Det, der derimod er opbakning til, er lønstigninger så store, at reallønnen bevares, og en reguleringsordning, der sørger for, at offentligt ansattes lønudvikling kan følge med de privat ansattes. Og lige på det punkt er der plads til forbedringer i den nuværende reguleringsordning," mener Henning Pedersen.

Ordningen, som den er i dag, virker på følgende måde: Hvis privat ansattes løn er steget med fire procent og de offentligt ansattes med kun tre procent, så får offentligt ansatte 80 procent af forskellen lagt til deres løn. Det er reguleringsprocenten på de 80, som i øvrigt har været uændret de seneste mere end tyve år, KTO-fællesskabet formentlig vil kræve forhøjet ved OK 08.

"Den skal simpelthen højere op, for ellers skrider den sammenlignelighed, som gør det tåleligt at være offentligt ansat," fastslår Henning Pedersen.









Frynsegoder

Frynsegoder op til en værdi af 5200 kroner om året er fritaget for beskatning. Forudsætningen er, at goderne er relevante for modtagerens job.

Skattefrihed opnås også under den såkaldte bruttolønsordning. Her sker det ved, at der modregnes for frynsegodet i modtagerens bruttoløn, altså løn før skat.

Efteruddannelse, kaffe, frugt, firmafester, skovture og andre sociale foranstaltninger er altid skattefrie.

De meste udbredte frynsegoder er sundhedsforsikringer, pc-hjemmearbejdsplads, telefon, bil, internetopkobling, frikort til offentlig befordring, kost og logi samt fri sommerbolig.













Pædagoger får for lidt

Med mindre en kuglepen i afskedsgave efter 12 års tro tjeneste tæller som fryns, har hun personligt ikke stiftet bekendtskab med fænomenet. Så småt i omfang er det, at hun betragter det som i praksis ikke eksisterende.

Det handler om pædagogers adgang til frynsegoder. En adgang, som faglig sekretær Sara Nissen hos BUPL Midtsjælland vurderer, at det står endda meget skralt til med.

"Ingen julegave fra arbejdsgiver, selv julefrokosten skal de selv betale. Det vildeste, jeg har kendskab til, er en kommune, som betaler overtøj til de ansatte i skovbørnehaverne. Om det er et frynsegode, eller om den kuglepen, jeg fik, da jeg efter 12 års ansættelse forlod Slagelse Kommune, er det, kan vel diskuteres, men i det hele taget er det meget, meget lidt, pædagogerne får af den slags," siger Sara Nissen.

Hvor eller hvem i BUPL-organisationen, man end spørger, er svaret det samme: Frynsegoder til pædagoger så sjældent forekommende, at det ikke er værd at tale om.

Tidligere BUPL-formand Janni Milsted kan huske, da det var en smule anderledes.

"Som barneplejerske-elev i slutningen af 50'erne havde jeg værelse på mit praktiksted, et spædbørnehjem i København. Lønnen var 125 kroner om måneden, hvortil kom fri kost og logi samt uniform med tilhørende vask og strygning."

Frem til 1976, da ansvaret for daginstitutionerne gik fra staten til kommunerne, fik vuggestuepædagogerne arbejdstøj stillet til rådighed af arbejdsgiver. Godet forsvandt med BUPL's førstegangsoverenskomst fra samme år.

Ifølge Janni Milsted, der på det tidspunkt netop var valgt som forbundsformand for BUPL, blev der ikke kæmpet ret hårdt for at bevare det.

"Mange var trætte af de kitler, de skulle gå med. Man syntes, de var grimme og umoderne. Der var andre ting, man hellere ville have. Derfor blev arbejdstøjet under overenskomstforhandlingerne så at sige solgt til fordel for noget andet."

BUPL har ved et par lejligheder siden, senest midt i 80'erne, forsøgt at få genindført betalt arbejdstøj, men kravet er hver gang pure blevet afvist af arbejdsgiverne.





Hvor der er en hjemmel, er der en vej

Frikort til et fitnesscenter, gratis internetopkobling hjemme i privaten, abonnement på Illustreret Videnskab. Frynsegoder til offentligt ansatte. Er det overhovedet tilladt at bruge skatteborgernes penge på den type personalepleje?

"Ja, det er," siger Michael Berner, jurist og advokat på BUPL's forbundskontor.

"Lovligheden står og falder med, om der findes en hjemmel for det, kommunen foretager sig. I det konkrete tilfælde vil en overenskomstmæssig aftale, for eksempel i form af et "frynsegode-katalAog", være en lovlig hjemmel."

Juridisk set skulle der således ikke være noget i vejen for, at frynsegoderne holder deres indtog på kommunale arbejdspladser.

"Det, der set med privat ansatte medarbejderes øjne nok især gør frynsegoder attraktive, er, at deres arbejdsgiver kan komme til enten at "glemme" at indberette dem til skattevæsenet eller ansætte værdien af dem urealistisk lavt. Det ville ikke se godt ud, hvis en offentlig arbejdsgiver gjorde noget tilsvarende. Så på den måde vil ansatte i den private og den offentlige sektor nok altid være forskelligt stillede," siger Michael Berner.

At det i praksis kan lade sig gøre at forkæle medarbejderne, uden at komme i karambolage med reglerne for god forvaltning, har Egedal Kommune netop ført bevis for.

Kommunen, som er opstået ved sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke kommuner, har til fremme af de ansattes sundhed og livskvalitet givet dem alle et frikort til kommunens idrætsfaciliteter og fået grønt lys for arrangementet hos tilsynsmyndighederne.

Også i Esbjerg Kommune er frynsegoder til medarbejderne sat på dagsordenen. SF'eren Knud Jager Andersen, der om kommunerne i al almindelig siger, at de ermeget fedtede, vil have indført gratis kaffe og frugt til alle.

"Mit forslag skal ses på baggrund af, at der netop nu er ved at blive indført en meget bureaukratisk kaffeordning i Esbjerg Kommune. Noget med, at hver medarbejder trækkes et lille beløb hver måned, og så gives der en kande kaffe om dagen per tre personer. Jamen herregud, tænker jeg, sådan noget som kaffe, det skal da bare være der, ligesom gratis frugt og måske forskellige sundhedstilbud, som man har det i det private erhvervsliv," udtaler Knud Jager Andersen til bladet Kommunen, det tidligere Danmarks Kommunale Efterretninger.