Frygt for pædagogflugt

Inden sommerferien var Gitte Nygaard Degn pædagog i den integrerede institution Valhalla i Mårslet syd for Århus. Det er hun ikke længere. Hun har sagt op og arbejder nu som handikaphjælper.

"Jeg stoppede på grund af nedskæringerne. Det var for ringe vilkår at arbejde under. Vi er gået fra at være otte voksne til at være seks en halv til 24 vuggestuebørn. Vikarpuljen blev halveret ved en tidligere sparerunde, så ved sygdom kunne man være alene med alle børn på stuen indtil klokken ni," fortæller den tidligere pædagog.

"Til sidst var jeg ikke nærværende. Det er ellers noget af det, jeg synes, jeg er god til og går op i. Så det kunne jeg ikke holde ud," fortæller hun.

Derfor slog hun til, da der blev slået en stilling som handikaphjælper op.

"Jeg kan mærke i min krop, at jeg er meget mindre stresset nu. Jeg har også mere overskud til min familie, og jeg tjener det samme," siger Gitte Nygaard Degn, der ikke helt har opgivet at arbejde med små børn.

"Jeg har besøgt mit tidligere arbejde fire gange, fordi jeg savner dem. Hvis der bare kom bedre normeringer, ville jeg komme tilbage," siger hun.



Ikke så glad mere. Gitte Nygaard Degn står langt fra alene med sin oplevelse af, at pædagogjobbet ikke er, hvad det har været.

Gitte Andersen, der er pædagog i Vuggestuen Vester-vang i Århus, kender flere pædagoger i kommunen, der har skiftet branche.

"Jeg kender næsten ikke en pædagog i Århus, som ikke ville tage et andet job, hvis hun fik det tilbudt. Folk gider ikke mere, fordi jobbet ikke er sjovt længere," fortæller hun.

Selv er hun ikke på vej væk - blandt andet fordi, hun ikke ved, hvad hun ellers skulle lave. Samtidig er hun glad for arbejdet. Bare ikke så glad som tidligere.

"Efter den seneste sparerunde, hvor der blev indført modulordning og ny ledelsesstruktur, er det blevet meget topstyret. Det hele er ensrettet, og det forringer arbejdsglæden," siger Gitte Andersen.

I hendes institution er der ind i mellem én pædagog og én medhjælper til 12 vuggestuebørn.

"Og seks af dem kan ikke gå endnu. Det er der ikke meget pædagogisk arbejde over. Det er ikke rart hele tiden at skulle noget, man ikke kan nå alligevel," siger hun.

Historier som disse har Henning Truelsegaard, formand for BUPL Århus, hørt flere gange på det seneste. Derfor er han bekymret for udviklingen.

"Der er stor risiko for, at folk søger andre steder hen. Vi hører mange, der siger, de ikke vil mere. Vi frygter, at mange bare leder efter en chance for at søge væk - det kan enten være til pædagogstillinger i andre kommuner eller over i helt andre fag. Der kan forsvinde mange pædagoger de næste tre måneder," siger han.



Kommunen afviser. I Århus Kommune afviser personalechef i Børn- og Unge Lars Riise, at der skulle være personaleflugt blandt pædagogerne.

"Det er der ikke talmæssigt belæg for. Men vi følger ikke udviklingen fra måned til måned, så hvis det er noget, der er sket over de seneste par måneder, kan vi ikke se det. Men jeg tvivler på, at det er rigtigt," siger han.

Kommunen forventer ikke at få problemer med at rekruttere personale til daginstitutionerne til næste år, og derfor har man ikke taget initiativer til at fastholde folk.

"Der er sket en stor forandring og besparelser på børneområdet, men vi arbejder på at få strukturen til at fungere, ligesom vi arbejder på at skabe et godt arbejdsmiljø," siger Lars Riise.



Tendensen breder sig. En ny BUPL-undersøgelse viser, at hver femte kommune i landet forventer at få svært ved at skaffe personale til dagtilbud i 2008. Det er allerede situationen i Københavns Kommune og i flere nordsjællandske kommuner.

Problemerne kan blive forstærket det kommende år, spår Henriette Brockdorff, der er formand i BUPL Hovedstaden.

Hun frygter, at de seneste spareplaner og bebudede strukturændringer i København vil få de københavnske pædagoger til at søge job i omegnskommunerne eller i andre brancher.

"Spareplanerne kan gøre det svært at få pædagogerne til at blive i stillingerne, fordi de bliver opgivende. Samtidig er det svært at tiltrække folk til institutioner, der er i gang med omlægninger til noget, der er ringere, end det er i dag," siger hun.

Politikerne kan dog rette op på tingene, mener den københavnske formand.

"Kommunen kan begynde at tage pædagogerne alvorligt, så de får en arbejdssituation, der er til at holde ud. Kommunen snakker om at skabe den attraktive arbejdsplads, men det står i så stærk kontrast til virkeligheden i institutionerne, hvor folk føler sig latterliggjort," siger Henriette Brockdorff.



Går ikke på kompromis. Også nord for hovedstaden er det svært at skaffe pædagoger. Det har Dennis Danielsen, leder af Borupgårdskolens SFO i Helsingør, oplevet.

"Det seneste halve års tid er vi blevet nødt til at slå stillinger op flere gange for at få bare en enkelt kvalificeret ansøger," fortæller SFO-lederen, der dog ikke har ansat u-uddannet personale i stillingerne.

"Vi er ikke gået på kompromis på det punkt, men det har betydet, at vi er blevet nødt til at vente flere måneder på at få stillinger besat," fortæller han.





Svært at skaffe pædagoger:



Analysefirmaet Synovate har for BUPL spurgt 75 kommunaldirektører om deres forventninger til 2008. Rapporten viser, at:

• 21 procent forventer at få svært ved at skaffe personale til dagtilbud.

• 37 procent ikke har afsat midler

til at rekruttere eller fastholde medarbejdere.

• 19 procent har afsat midler til

at forbedre lønnen.

• 24 procent har afsat midler til

at forbedre arbejdsvilkårene.

• 41 procent har afsat midler til efteruddannelse.

• 27 procent har afsat midler til

at forbedre arbejdsmiljøet.

• 25 procent har afsat midler til seniorordninger.

Læs hele rapporten på www.bupl.dk