Frustrerede pædagoger. Vores fritidstilbud udhules

Fritidstilbuddene betaler prisen for, at børnenes skoledag efter folkeskolereformen er blevet længere. Det dokumenterer en ny undersøgelse blandt 1.605 BUPL-medlemmer med arbejde på skole- og fritidsområdet.

Undersøgelsen er udført to måneder efter, at folkeskolereformen er trådt i kraft. 71 procent af pædagogerne svarer, at de som følge af reformen oplever kvalitetsforringelser i fritidstilbuddet. Kun to procent vurderer, at kvaliteten er blevet bedre.

I undersøgelsen beskriver pædagoger fritidstilbuddet som eksempelvis ’et discounttilbud’, ’et opbevaringssted’ eller ’en banegård, hvor folk haster ind og ud’. Og det fritidspædagogiske arbejde får prædikater som ’råpasning’ og ’brandslukning’.

541 pædagoger har kommenteret på kvaliteten i fritidstilbuddene, og beskrivelserne tegner et næsten entydigt negativt billede af et fritidstilbud, som indholdsmæssigt er udhulet og fagligt forringet. Kommentarerne vidner samtidig om svære arbejdsbetingelser for SFO-og klubpædagoger.

Begge dele bekymrer BUPL-formand Henning Pedersen.

»Der er stor værdi i de pædagogiske fritidstilbud. Mange børn har glæde af et sted, hvor de kan være sammen med deres kammerater på mere frie betingelser end i skolen, og hvor pædagoger kan understøtte dem i anderledes og udviklende aktiviteter,« siger han.

Han kalder det ’alarmerende’, at reformen ser ud til at ramme fritidspædagogikken hårdt.

»Det er stik imod intentionen i ­reformen. Børnene skal fortsat sikres et fritidstilbud af høj faglig kvalitet, og pædagogerne skal sikres arbejdsvilkår, hvor de har mulighed for at skabe den fornødne kvalitet,« siger Henning Pedersen.



Tivolipædagoger. Kommentarerne om kvalitetsforringelser handler især om den kortere tid, børnene har i fritidstilbuddene, om mangel på tid til fordybelse og nærvær, om ringe vilkår for forberedelse og sparring med kolleger og om, at der er blevet færre ture og tilbud om aktiviteter i SFO’en. Normeringerne er også forringet, og mange pædagoger og ledere fortæller, at eftermiddagene i fritidstilbuddene ofte byder på ’fri leg’, fordi både børn og pædagoger er trætte efter en lang dag i skolen.

Lennart Troelsen er pædagog og tillidsrepræsentant i SFO’en på Søborg Skole i Gladsaxe Kommune. Han har timer i skolens understøttende undervisning og i SFO-afdelingen. Han genkender de kvalitets­forringelser, BUPL-undersøgelsen peger på. Selv synes han, at det sværeste er at finde tid til fordybelse.

»Man får tit følelsen af ikke at gøre sit arbejde godt nok, fordi man i SFO’en skal nå det samme som før reformen, men med en time mindre,« siger han.

De aktiviteter, han når at stable på benene, bliver sådan lidt ’tivoli­agtige’, som han kalder dem. Det kan for eksempel være klatring.

»Der er motorik i det og noget ­socialt omkring at stå i en kø og snakke om aktiviteten. Men man føler sig lidt som sådan en ’tivoli­pædagog’. Når man har bundet reb op, er der ikke meget andet at bidrage med end at sætte plaster på, hvis nogen falder ned,« siger Lennart Troelsen.

Der er ikke sket nedskæringer i Gladsaxe Kommune i forbindelse med folkeskolereformen, men noget af personalet er blevet omplaceret. Lennart Troelsen har ofte oplevelsen af at stå mere alene med opgaverne nu. Han efterlyser ekstra ressourcer.

»Mange er ikke er klædt godt nok på til de store ændringer. Især i SFO’en slår ressourcerne ikke til,« siger han.



Frygt for fremtiden. Lennart Troelsen frygter, at SFO’en på sigt vil lukke. Og han er ikke den eneste. I BUPL-undersøgelsen skriver hver fjerde af de 1.038 pædagoger, som oplever negative følger af reformen, at fritidstilbuddene er forringede og truede.

»Pædagogerne går og venter på det store blodbad,« lyder en af ­kommentarerne.

I alt er 60 stillinger forsvundet på skole- og fritidsområdet fra august 2013 til august 2014, hvor 15.750 pædagoger er ansat på området. Beskæftigelsestallene viser, at de fleste fyringer og timenedskæringer er sket i SFO’er og klubber, mens timetallet og pædagogantallet er øget i skolen.

I BUPL-undersøgelsen svarer over halvdelen af lederne af fritidstilbuddene, at pædagognormeringen er blevet ringere. Lige så mange ledere oplever et fald i antallet af indskrevne børn. Begge dele udtynder og truer fritidstilbuddene.

»Nogle forældre fravælger fritidstilbuddene, fordi børnenes skoledag er blevet længere, og de har enten ikke har brug for tilbuddet mere eller vil ikke betale den samme pris for mindre. Der, hvor kommunerne ovenikøbet forringer kvaliteten i tilbuddene ved at sænke pædagogandelen, risikerer man at forstærke udviklingen. Kommunerne kunne jo omvendt vælge at øge kvaliteten,« siger Henning Pedersen.

Han henviser til en Rambøll-undersøgelse fra 2013. Den viser, at skoleelever, som har haft en øget pædagogindsats i indskolingen, i højere grad kommer i gang med en ungdomsuddannelse end dem, der ikke har. Effekten forstærkes, hvis de samtidig har gået i SFO eller på fritidshjem.

»Pædagoger gør en forskel, og det skal kommunerne blive bedre til at udnytte,« siger Henning Pedersen.



BUPL-undersøgelsen er udført blandt 1.605 pædagoger og ledere på skole- og fritidsområdet. Undersøgelsen gentages i foråret 2015. Skriv til

lkn@bupl.dk, hvis du vil være med i BUPL’s skolepanel.