Frivilligt arbejde - Dejligt at komme ind under facaden

Ingredienserne til en chokoladekage er sat frem på køkkenbordet. I dag skal der bages i pigeklubben på Glasvej i Københavns nordvestkvarter. Otte, ni piger er dukket op, men det er kun et par af dem, der har lyst til at bage. De andre fordriver tiden i sofaerne. Snakken går om musik, mobiltelefoner, tøj, hår og en rejse til Libanon. Pigerne skifter ubesværet mellem arabiske og danske gloser.

En af pigerne, Helen, har besøgt sit hjemland i tre uger, så det er længe siden hun har været i pigeklubben.

"Jeg har været i Libanon og besøge min familie. Jeg var afsted alene," fortæller hun Camilla Vad, da hun spørger, hvorfor det er så længe siden, hun har set Helen.

Camilla Vad er 26 år gammel og uddannet pædagog og er frivillig i pigeklubben på Glasvej. Hver anden mandag bruger hun timerne fra klokken 16.30-19.30 sammen med pigerne fra Glasgården. Et boligkvarter med overvægt af folk fra alverdens steder, men meget få etniske danskere. I dag er hun der med Pernille Haarlev-Johnsen, der læser antropologi og har været frivillig i klubben siden oktober 2006, mens Camilla Vad selv har været med fra starten i maj 2006.

Det er ikke alle pigerne, der har lyst til at være med på billederne til Børn&Unge. Men Mona og Essia Ouerghemi vil gerne både hjælpe med at bage og være med på billederne. De er søskende og kommer oprindeligt fra Tunesien. Mona rører koncentreret i dejen, der skal blive til chokoladekage. Imens forklarer Camilla Vad, hvad de skal gøre.

"Æg piskes med sukker," siger hun og tager decilitermålet.

"Her måler man sukker," forklarer hun og peger der, hvor der står sukker på målebægret. Monas lillesøster Essia hælder sukker op i bægret.

En tredje piger kommer ud i køkkenet. Camilla Vad bemærker en glitrende ring på hendes finger.

"Har du fået ny ring," spørger hun.

"Ja, den er fra min yndlingslærer," svarer teenagepigen, inden hun igen forsvinder ind til pigerne i sofaerne.



Frivilligt arbejde kortlagt. Socialforskningsinstituttet har i løbet af 2006 udgivet tre rapporter, der til sammen kortlægger den frivillige sektor i Danmark. Og Camilla Vad er langt fra den eneste kvinde, der arbejder frivilligt på det sociale område.

Undersøgelserne viser, at hver tredje dansker udfører frivilligt arbejde i gennemsnitligt 10-15 timer om måneden. Langt de fleste inden for idræt, men også frivilligt, socialt arbejde er populært. Især blandt kvinder. Derfor er det også rimelig nemt at skaffe frivillige til Dansk Flygtningehjælps Pigeklubber. Da Pigeklubben i Glasgården åbnede i sommer, var der endda flere frivillige, end der var brug for. Derfor blev en del af de frivillige tilbudt at være med til at starte en anden pigeklub op i København. Og i løbet af efteråret har Dansk Flygtningehjælp også åbnet pigeklubber i Aalborg, Slagelse og Sønderborg.

For Camilla Vad er det vigtigt at engagere sig i frivilligt arbejde.

"Det er vigtigt, at der er nogen, der går ind og tager et ansvar. Hvis alle bare har nok i sig selv, så rykker vi ikke noget," siger hun. Men det er ikke udelukkende pigerne, der får noget ud af at komme i klubben, også Camilla Vad selv kan bruge klubaftenerne både fagligt og menneskeligt.

"Jeg får en masse gode oplevelser med de her unge. Og de dage, hvor det bare har kørt, og man har hygget sig, så har man jo optur, når man går hjem. Pigerne giver mig indsigt i deres kultur og lærer mig en masse om de fordomme, vi danskere kan have om andre, og samtidig kan jeg være med til at bryde nogle af de fordomme, de har om danskere. Faktisk er pigerne ikke anderledes end alle mulige andre teenagepiger. De går i shoppingcenter og har mobiltelefoner som alle andre," fortæller Camilla Vad.

Men de frivillige kan ikke gøre arbejdet alene. Camilla Vad understreger, at det er vigtigt, at kommunen ikke ser det som en lejlighed til at lukke for eksempel klubber med lønnet, pædagogisk uddannet personale.

"Vi må ikke gå ind og erstatte det. Det ville være sørgeligt og ærgerligt, hvis der lukker klubber, hvor der er pædagogisk personale ansat, fordi der kommer frivilligt personale. Sådan skal det ikke være. Vi skal bare være et alternativ til de professionelle. Jeg synes også, at vi er et rigtig godt alternativ."

Camilla Vad mener, at de som frivillige kan noget andet end lærere og pædagoger.

"Det er rigtig vigtigt, at det her er pigernes klub, det er ikke os frivillige, der skal bestemme det hele. Jeg tror, at pigerne betror sig mere til os, og vi har jo nok flere hyggestunder, end hvad lærere har med dem dem, fordi de skal jo undervise samtidig. Vi skal jo bare hygge os sammen med pigerne og snakke, så det er en anden måde vi er sammen på," fortæller hun.



Pigeklub på teater. I pigeklubben på Glasvej er de 10 frivillige piger, der skiftes til at komme hver anden mandag. Det er vigtigt for de frivillige, at pigerne, der kommer i pigeklubben føler, at det er deres klub. Det er dem, der skal være med til at bestemme, hvad de skal lave. Men det kan være svært at få pigerne til at komme med gode idéer, derfor kræver det også, at de frivillige selv kommer med forslag og tager initiativ.

Denne mandag fortæller Camilla Vad om et teaterstykke, klubben skal ind og se om 14 dage. Det hedder Pigeklubben 2 og handler om en gruppe piger, der ligesom dem selv har deres egen klub, hvor drenge ikke er velkomne.

Langt de fleste af pigerne bliver begejstrede, da de hører, hvad teaterstykket handler om.

Camilla Vad mener, at de fleste af pigernes opvækst er markant anderledes end hendes egen opvækst. Hun vil ikke gøre sig til dommer overfor hvilken, der er den bedste, men mener, at de med pigeklubben har mulighed for at give pigerne nogle andre oplevelser, end dem de får med deres forældre.

Teaterturen er en af de positive oplevelser, som de frivillige gerne vil give pigerne. I det hele taget arbejder de frivillige meget med at fokusere på det positive.

"Det er vigtigt for os, at pigerne har voksne, som tror på, at de kan noget, for at opbygge et positivt selvværd hos dem," forklarer Camilla Vad.



Pædagogiske erfaringer gavner. Camilla Vad bruger sin pædagogiske uddannelse i arbejdet i pigeklubben. Fra sin dagligdag i en børnehave på Nørrebro kender hun til muslimske familier og fremmede kulturer. Selvom hun ikke vil generalisere, mener hun godt, at hun kan bruge de erfaringer i pigeklubben.

Men også på andre måder kan hun bruge sin pædagogiske indsigt.

"Som pædagog er man meget vant til at tænke på børnenes ressourcer i stedet for at se det, de ikke kan finde ud af. Og det tror jeg også er rigtig vigtigt i forhold til de her piger. Der er jo nok nogle af pigerne, hvor man kan tænke: "Hun gider ikke høre efter", eller: "Hun er så grænseoverskridende." Men hvor man så skal få det vendt til, at det er nok fordi, hun har det svært, eller hun er rigtig god, når man har hende alene," forklarer Camilla Vad.

Af og til er de frivillige nødt til at markere deres grænser for teenagepigerne. Også her bruger Camilla Vad sine erfaringer fra sit pædagogiske arbejde.

"Jeg er vant til at have styr på, hvor min grænse går. Det er noget, vi har arbejdet meget med i frivilliggruppen," forklarer hun. Og selvom det indimellem kan være svært at sætte grænser for pigerne, giver det som regel et positivt resultat.

Et dilemma for de frivillige kan være, hvis en pige ødelægger det for de andre ved slet ikke at høre efter eller råbe og skrige og tale grimt til de frivillige. Skal hun så have lov at komme i klubben næste mandag, eller skal de give hende karantæne.

"Det er noget af det, vi har arbejdet meget med i frivilliggruppen, og som er svært. For vi vil jo heller ikke afvise nogen, og man kan blive bange for, om de kommer igen. Men man kan jo også mærke at nogle af dem, man har sat grænser for, faktisk kommer igen næste gang. Og tit er det dem, der står her som de første," fortæller Camilla Vad.

Bag facaden. Selvom Camilla Vad ikke tænker over, at hun er rollemodel, når hun er nede i pigeklubben, tænker hun alligevel over, hvad hun er med til at give pigerne.

"Jeg vil gerne have, at de får nogle gode oplevelser, de kan tage med sig. Og så vil jeg gerne have, at de føler, at det er deres klub, og at de har været med til noget, som de kan sætte deres præg på. Jeg tror da også, at vi viser dem, at man kan være mange ting, og man kan blive mange ting i Danmark, og at der er mange muligheder. Og forhåbentlig kan de også bruge os, når de skal til at træffe nogle valg om uddannelse," siger Camilla Vad.

De bedste stunder sammen med pigerne er, når Camilla Vad har tid til at snakke med en eller to piger ad gangen. Det er der, hun kommer tæt på, og hører om pigernes tanker, familien og skolen.

I december var hun af sted med to af pigerne for at købe et juletræ til klubben.

"Det er rigtigt hyggeligt, når man har været ude at købe ind med to piger, og man går og hyggesnakker og hjælpes med det juletræ og laver julepynt bagefter. De åbner sig mere, når man er alene med dem. Og nogle af dem, man måske har haft en konflikt med, ser man en helt anden side af. Det er rigtig dejligt, når du kommer lidt ind under den der hårde facade, de kan have, og får set den pige, der inde bagved," siger Camilla Vad. o









Hvis du kunne tænke dig at arbejde frivilligt i en af Dansk Flygtningehjælps pigeklubber, kan du kontakte Dansk Flygtningehjælp på 3373 5259.

Og på www.frivilligjob.dk kan du finde forskellige typer arbejde for frivillige.